Annonce
Fødselsdag

Japan fejrer den nye mand på tronen: Kejser Naruhito fylder 60

Kejser Naruhito er her sammen med sin kone, kejserinde Masako, under en nytårsceremoni ved det seneste årsskifte. Den 23. februar fylder han 60. Kazuhiro Nogi/Ritzau Scanpix


Livet for Naruhito skiftede dramatisk den 1. maj 2019. Da blev han indsat som Japans kejser.

Det lå ikke i kortene, at det skulle være på det tidspunkt, for den gamle kejser Akihito lever endnu. Han er far til Naruhito, og normalt sidder en kejser på tronen til sin død.

Ikke Akihito. Helbredet er ikke så godt, og han forlod kejsertronen som 85-årig og i utide. Det var første gang i over 200 år, at en levende japansk kejser gik af, men det har givet plads for Naruhito. Han er nu Japans kejser nummer 126.

Så når han søndag den 23. februar fylder 60 år, sidder han på den trone, som hele livet har ventet på ham.

- Jeg lover, at jeg altid vil tænke på folket. Jeg vil forblive tæt på folket og vil samtidig opfylde mine pligter som symbolet på den japanske stat og folkets sammenhold, sagde han, da han blev indsat.

Han er kejser på en baggrund, der er atypisk for de 125 andre kejsere.

Hans forældre, kejser Akihito og kejserinde Michiko, gav ham nemlig ikke en barndom, som arvinger til krysantemumtronen, som Japans trone kaldes, normalt får.

Naruhito er vokset op sammen med sine forældre. Normalt lever børn og forældre i kejserfamilien adskilt.

Han er også den første kejser, der har studeret på et udenlandsk universitet. Han har læst på Oxford i Storbritannien, og han vender i øvrigt snart tilbage til Storbritannien.

Dronning Elizabeth har inviteret kejserparret på officielt besøg, og det finder sted her i foråret. Dermed bliver Naruhito den tredje japanske kejser, der besøger dronningen på Buckingham Palace. Hun har været monark siden 1952.

I 1971 var Naruhitos farfar, kejser Hirohito, på statsbesøg, og i 1998 var det kejser Akihitos tur.

Naruhito giftede sig i 1993 borgerligt med diplomaten Masako Owada. Parret har en datter, og hun kan ifølge japansk lov ikke blive kejser. Det skal være en mand.

Det betyder, at Fumihito, Naruhitos lillebror, formelt er tronarving.

Fumihitos to ældste børn er piger, så kejsertronen går også deres næser forbi. Hans tredje barn er prins Hisahito, der dermed er nummer to til tronen i Tokyo. /ritzau

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce