Det er svært for mange at stille sig op og fortælle, at de er gode til dette eller hint. Janteloven har nok sin del af skylden, men succes i livet kræver altså, at man ikke skjuler sine fortrin.
Det kan synes en gåde, hvorfor nogle produkter forbliver i supermarkedernes sortiment frem for andre, selv om de måske ikke er bedre end de produkter, de normalt sammenlignes med. Ligeledes kan det synes uforklarligt, at nogle personer er forfulgt af held og succes, mens andre altid synes at stå bagest i køen, når der uddeles pokaler i form af f.eks. gode job. Og dét til trods for at uddannelsesmæssige og erfaringsmæssige kompetencer synes så godt som ens.
Men måske er det slet ikke så uforståeligt endda... Såvel produkt-egenskaber som menneskelige egenskaber eller kompetencer kan ligge meget tæt op ad hinanden - og alligevel få vidt forskellig "levetid" - af den simple grund, at de ledsages af en i overført betydning særlig spiselighed, som gør dem mere indtagende.
Og netop denne evne til at indtage vil ofte vise sig at være udslagsgivende. Som Martin Thorborg, der bl.a. er manden bag kæmpesuccesen Jubii, har udtrykt det: "Når først man er dygtig til noget, er personlig branding forskellen på succes og fiasko."
I bogen Personlig branding - skab dit eget varemærke (2004) definerer Peter Horn begrebet personlig branding således: "Når de fleste af os efterhånden har de samme kvalifikationer, er personligheden det eneste, der skiller os ud fra hinanden i arbejdslivet. Det er derfor vigtigt at kunne synliggøre sig selv strategisk i forhold til de personer, der har betydning for ens karriere. Personlig branding er evnen til at gengive sin personlighed og færdigheder offentligt i den udformning, der gavner ens mål bedst muligt."
Personlig branding er med andre ord evnen til at synliggøre sin personlighed og sine færdigheder i en strategisk sammenhæng over for andre - på samme måde som man gør med varer, der er - eller med tiden bliver - mærkevarer.
Dét, der kendetegner en mærkevare, er typisk, at den er mere eftertragtet end andre varer, der ligner den, fordi der knyttes et særligt image, nogle særlige følelser og/ eller historier til den, som gør, at man er villig til at betale mere for den eller gå længere for at få den.
Formår man som person at mønstre valuta for pengene, når det virkelig gælder, at "imærkesætte" sig selv, vil man kunne anvende dette til sin fordel. Denne kunst, der også kunne kaldes kunsten at profilere sig selv eller storytelle sig selv, kan uden tvivl gøre det lettere at komme frem i verden - det være sig socialt, karrieremæssigt etc. Nogle mennesker er ganske givet født med evnen, mens andre skal lære det. Sådan er det med så mange ting.
SER man på historiens og samtidens talrige eksempler på personlig branding, er der i mange tilfælde en hårfin - endog særdeles flydende - grænse mellem den strategiske selviscenesættelse og selviscenesættelsen for selviscenesættelsens egen skyld.
Sidstnævnte vil bedre kunne forstås med begrebet narcissisme: en sygelig selvoptagethed, en jeg-fikseret og selvtilstrækkelig glæde, der f.eks. kan give sig udslag i ønsket om at få sine 15 minutes of fame - at blive set og hørt blot for at blive set og hørt.
Men vil der ikke også være mange, som på overfladen virker narcissistiske, men som rent faktisk er forretningsmænd? Mange synes f.eks., at pop-drengene Nik & Jay er ekstremt selviscenesatte og selvoptagede, men hvem er det, der scorer kassen? Har de to unge fyre ikke netop formået at iscenesætte sig selv strategisk til egen vindings skyld - så strategisk, at vi ikke engang opdager det?
ET klassisk og næsten stereotypt eksempel på personlig branding er 1600-tallets svulstigst promoverede Ludvig d. 14., der så sig indsat af Gud til at herske over verden med udgangspunkt i sit selviscenesatte solsystem med sig selv, Solkongen, som altings omdrejningspunkt.
Solkongen lod opføre det kæmpe slotsanlæg Versailles uden for Paris som et enormt konkret udtryk for sin magt. Et haveanlæg med brede stier, der strakte sig i alle retninger fra slottet som stråler fra en sol. Et guldsoveværelse, hvor Solens stråler ramte hans næsetip, når den stod op. Helt igennem selviscenesat. Hvorfor dette sceneri?
Vi kan godt grine ad ham, men ser man bag om det komiske og narcissistiske i selviscenesættelsen, ser man også en succesfuld konge, der formåede at manifestere og fastholde sin absolutistiske magt:
Hans selviscenesatte solunivers var en måde, hvorpå han kunne symbolisere sin og dermed Frankrigs magt. En måde, hvorpå han over for sine undersåtter, allierede og fjender kunne udtrykke hvilken magt og position, Frankrig "selvfølgelig" måtte og skulle have. En måde, hvorpå han kunne markedsføre sig over for omverdenen - dels vendt imod magtfulde samfundsgrupper indadtil, f.eks. adelen og stænderforsamlingerne, dels som et værn imod ydre fjender.
Så kan man mene om fremgangsmåden, hvad man vil. Faktum er, at det lykkedes ham at opbygge en stærk, centraliseret statsmagt.
NÅR dette er slået fast, altså at en tilsyneladende narcissisme ofte har et dybere formål, nemlig hard core business, så er ikke engang dét hele sandheden om personlig branding.
For mig at se handler personlig branding ikke kun om synliggørelse og markedsføring og return on investment (til daglig forkortet "ROI" - hvilket i øvrigt betyder konge på fransk...) - men mindst lige så meget om personlig udvikling: at være bevidst om sig selv og sine (potentielle og/ eller uudforskede) evner og sin indvirkning på omgivelserne - og at stå ved disse evner og potentialer.
At have sig selv med i det, man gør, og dernæst ikke sætte sit eget lys under en skæppe. Simpelt hen at "psyke" både sig selv og sine omgivelser ved at sige, at man er god. Nogle gange vil dette ganske givet være et lille spil for galleriet, men hvis man ikke tror på sig selv, har andre nok også en tendens til ikke at gøre det...
Det er blot vigtigt, at man ikke buldrer for at buldre, men derimod har sig selv med i det, man gør, og er villig til at knokle hårdt for at leve op til de forventninger, man opbygger.
LUR mig, om ikke der selv efter, at dette er sagt, stadig sidder en rest af skepsis i nogle af os, en skepsis, der gør, at det er lidt svært for os at sluge, at vi skal promovere os selv - selv om det er for at få noget igen.
"Jeg har sørme ikke lyst til at prostituere mig", hører man folk sige, når talen falder på ens optræden ved f.eks. jobsamtaler eller dating-situationer.
Hvad er det, der får det til at vende sig i os, når nogen stiller sig op og fortæller, at de er gode til dette eller hint? Er det, fordi vi lever i jantelovens hjemland, at de fordele, der vitterligt er ved os, og som rettelig bør fremdrages, når vi brander Mig A/S, irriterer os?
Skulle vi ikke bare acceptere, at det handler om hardcore business i en verden, hvor også danskerne hører hjemme, og hvor det betaler sig at fortælle, at man er bedre, hvis man er (eller er lige ved at være det)...?
Acceptere, at succes i livet kræver en strategi og en målrettet indsats. Mestrer du ikke kunsten, vil du ryge uden for pokalrækken.
Hvad har du tænkt dig at gøre ved dét?
Cand.mag. Marie Louise Pedersen, Østerbæksvej 15, Odense M, er marketing manager.