Annonce
Biler

Jaguar-sportsvogn ligger i slipstrømmen af elbil

Den opgraderede Jaguar F-Type får en ny front, der lægger sig op af den elektriske I-Pace, og som antyder, hvilken vej udviklingen går. Foto: Jaguar
Den rapfodede Jaguar F-Type får et facelift med en ny front, der læner sig op ad den elektriske I-Pace.

Designstilen er klar hos Jaguar, hvor den elektriske I-Pace ser ud til at sætte dagsordenen. I hvert fald er der klare linjer til el-SUV’en, når den sportslige F-Type nu får et facelift efter seks år på banen.

Det omfatter en ny og bredere front i modellen, som skal holdes frisk, indtil der kommer en ny generation i 2022.

Det er en bil, som ifølge engelsk motorpresse bliver elektrisk. Så banen er kridtet op med det nye udseende, der både peger bagud og fremad.

Kølergrillen har nemlig et gitter med tråde til Jaguar-modeller fra 1940’erne og 1950’erne, mens lyset fra de smalle forlygter er topmoderne præcist LED-matrix-lys, som blandt andet kendes fra Audi. Det er dog stadig en model som Porsche 911, der er en af de mest erklærede konkurrenter for Jaguar F-Type, der findes som coupé og roadster.

Motorprogrammet er uændret med få justeringer. Det folder sig ud fra en 2,0-liters firecylindret turboladet motor på 300 hk med baghjulstræk, mens næste skridt er en kompressorladet V6-motor med 380 hk, mens programmet rundes af med ligeledes kompressorladede V8-motorer på 475 hk og 575 hk.

På V8-fronten ser vi dog kun den største model på vore breddegrader. Den er til gengæld steget 25 hk i ydelse, og den fås desuden kun i kombination med firehjulstræk.

Annonce

Jaguar F-Type

Blev lanceret i 2013, som den første kompakte Jaguar-sportsvogn i mange år. Modellen bygges som coupé og roadster og fås med bag- eller firehjulstræk. Den produceres på Castle Bromwich i engelske Birmingham.

Væk ikke naboerne

Flagskibet SVR forvinder. Til gengæld opgraderes R-modellen, som får nye adaptive støddæmpere og anden opsætning på undervognen - ud over bredere 20-tommer fælge med keramiske bremser. Den hurtigste R-model klarer 0-100 kilometer i timen på 3,5 sekunder og en topfart på 300 kilometer i timen.

Mens de største modeller har aktive udstødningssystemer med mere bas, er der også mulighed for en ”quiet start”-funktion, så man ikke vækker naboerne. Med en ny ”quickshift”-automatgearkasse på otte trin, er der mulighed for at skifte manuelt efter ønske - både med paddles bag rattet og med den lille gearskifte-vælger mellem sæderne.

Inden døre kommer der en opgradering med blandt andet ny storskærm på 12,3 tommer med Apple Carplay, mens bilen kan få opgraderinger over nettet.

Der forlyder dog ikke noget om nye avancerede sikkerhedssystemer, så her trykker bilens alder.

Herhjemme er F-Type dog en nichémodel, og Jaguar har i det hele taget ikke fået rigtig fat, selv om XE-modellen i sin tid var lagt op som et alternativ til for eksempel BMW 3-serie.

Der foreligger ikke oplysninger om, hvornår den opgraderede Jaguar F-Type kommer til Danmark - eller priser. Men den nuværende model koster fra omkring en million kroner.

Den hurtigste Jaguar F-Pace har en 5,0 liters V8-motor på 575 hk, og klarer 0-100 km/t på 3,5 sek. Foto: Jaguar
Inden døre er der opgraderet med større skærm. Det nye otte trins automatgear kan også skiftes manuelt både fra paddles bag rattet og med gearvælgeren i midten. Foto: Jaguar
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet. Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne. Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt. Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd? Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling. Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse. Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr. Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke. Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og så sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind. Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Biler

Kia udvider paletten af plug-in-hybrider

Sydfyn For abonnenter

Problemer på hotel kom bag på bestyrelse og ejer: - Der er ikke er nogen, der har fortalt os det

Annonce