Annonce
Film

'Jagtsæson' deler anmeldere og publikum: - Komedier er til et bredt publikum og ikke feinschmeckere

Filmen "Jagtsæson" har delt vandene. Fra anmelderne vælter kritikken ned over den, mens publikum elsker den. Foto: Andreas Bastiansen
"Jagtsæson" er en succes. Alligevel har filmen fået hård kritik fra de fleste anmeldere. Direktøren for Nordisk Film Distribution synes, anmelderne kan blive bedre til at anmelde film på filmenes præmisser. Men skal en anmelder tage hensyn til en films målgruppe?

"Kvalmende".

"Vingeskudt".

"Smertefuldt".

Det er den slags ord, der går igen i næsten samtlige anmeldelser, dansk presse har givet den biografaktuelle film "Jagtsæson" med Mille Dinesen, Lærke Winther, Stephania Potalivo og Lars Ranthe.

De fleste anmeldere har givet filmen en eller to stjerner, men filmen, som er optaget på Fyn, solgte i sin premiereweekend først i oktober 80.934 billetter. Det er den bedste åbningsweekend, en dansk film har haft i år.

Det kommer ikke bag på Frederik Honoré, der er direktør for Nordisk Film Distribution:

- Tendensen er tydelig. Når det kommer til store komedier som "Klassefesten", "Alle-for-en" og "Jagtsæson", har anmeldelser ingen betydning for salget.

- Det er lige før, jeg ville blive mere overrasket, hvis de fik gode anmeldelser, siger Frederik Honoré.

Han synes, at anmelderne indimellem dømmer en film forhånd.

- Nogle gange kan der godt gå lidt automatpilot i den. Man kan ikke lide den type komedier, man synes, de er flade. Og så får filmene per definition dårlige anmeldeser, siger han.

- Det er enhver anmelders ret, for en anmeldelse er altid udtryk for en personlig mening, men jeg synes godt, man kan rose dét, filmen gør godt.

Annonce

Det nytter ikke, at man sidder og ser en film til hele familien Danmark og så lader, som om det er filmkunst, siger Per Juul Carlsen, filmanmelder ved DR.

Bredt eller smalt

"Den skal knaldes væk - hurtigt og ubemærket."

Sådan skriver Helle Sihm, der er anmelder ved Dagbladenes Bureau, om "Jagtsæson". Hun brød sig heller ikke om "Klassefesten", som har samme manuskriptforfattere som "Jagtsæson", eller "Polle fra Snave", som også var biografsucceser, men det har hun ikke i baghovedet, når hun anmelder en film.

- Når jeg skal anmelde, prøver jeg at vaske min hukommelses- og videnstavle fuldstændig ren. Jeg tænker kun på, hvad det er, jeg ser, siger hun.

For Helle Sihm betyder det ikke noget, om en film er lavet til et bredt eller et smalt publikum.

- Om der så er en milliard, der køber en billet, har det intet med min mening at gøre. Jeg synes ikke, at anmelderne skal repræsentere seerne, siger hun.

Det gør Per Juul Carlsen, der er anmelder hos DR, til gengæld i sin anmeldelse af "Jagtsæson".

- De fleste danske komedier er lavet til, at folk skal kunne gå i biografen en til to gange om måneden og få blæst hovedet rent, fordi de er dødtrætte af deres arbejde eller deres ægtefælle eller kæreste. Det er et helt andet krav, end anmeldere har. De vil gerne se noget, der skiller sig ud, siger han.

- Jeg har i baghovedet, at komedierne er lavet til det brede publikum - ikke til feinschmeckere. Det er nødvendigt med den slags film, synes jeg. Det nytter ikke, at man sidder og ser en film til hele familien Danmark og så lader, som om det er filmkunst, siger Per Juul Carlsen.

Skal være overdrevet

Per Juul Carlsen har som den eneste anmelder givet "Jagtsæson" fire stjerner og var dermed meget uenig med en del af sine kolleger.

- Hvordan vurderer man, om det er sjovt, at en kvinde skal have fjernet håret i numsen, mens der sidder en teenage-dreng i rummet, fordi han er hjemme fra skole og syg? Det må unægteligt være en smagssag, siger han.

Han synes, at en del af det, komedier skal, er at udfordre vores sunde fornuft.

- Det er meningen, det skal sættes på spidsen og køres helt der ud, hvor det er for meget, og hvor det er komedie. Det, synes jeg, er befriende, siger Per Juul Clausen.

- Hvis man begynder at beskylde en komedie for at være vulgær og overdrevet, så er jeg tæt på at sige, at der er noget, der er misforstået.

Grafik: Leif Nørmark
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce