Annonce
Livsstil

Søren har jagtet Nordens guld i 50 år: Her er hans bedste råd til at finde rav

Søren Carlsen finder ofte rav på Fyn - og mange andre steder i Danmark. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Der er noget næsten magisk ved rav. En lille, gullig klump, der har fastfrosset et øjeblik i tid og sted. Et vindue til fortiden. Noget af det rav, Søren Carlsen finder, er mellem 50 og 100 millioner år gammelt. Han deler her sine bedste råd til at finde rav - ikke kun langs den jyske vestkyst, men i hele Danmark. I dag går turen til Sydfyn.

Stormen kaster bølgerne ind på land, så det bruser og skummer, når de krøller sig sammen. På deres vej tilbage igen vender vandmasserne hvert et sandkorn på bunden. Blæsevejr er ikke et godt ravfindervejr. Det er først, når vinden lægger sig igen, at ravstykkerne dukker frem. Ikke desto mindre er vi taget med Søren Carlsen ud for at lede. Turen går til stranden i Bøjden.

Søren Carlsen har ledt efter rav i over 50 år. Syv år gammel fandt han sit første stykke rav, og siden har han ledt og fundet over alt i Danmark. I dag er Søren Carlsen 61 år gammel, og han tager gerne ud en til to gange om ugen, når det er højsæson. Og det er det lige nu.

- Når sæsonen for at bade i havet slutter, begynder vandet at blive koldt nok til, at ravet flyder, fortæller Søren Carlsen.

Vandtemperaturen påvirker nemlig ravet, så det bliver lettere, når vandet er koldt. Det er derfor oplagt at bruge en dag i efteråret på at lede efter rav langs de danske kyster. Ravet følger strømmen i Lillebælt og lægger sig langs vige og spidser. Hele vejen op til Kolding Fjord er der gode rav-steder. Man skal derfor ikke lade sig narre af gamle skrøner. Det er ikke kun langs den jyske vestkyst, at man kan finde rav. Der er mange andre gode stede i Danmark – ikke mindst på Fyn. Man skal bare vide, hvad det er, man kigger efter.

- Mange tror, at rav er gult. Det er det ikke nødvendigvis. Men ikke alle har ravøjne, fortæller Søren Carlsen.

Ravøjne er det særlige talent for at spotte rav. Går man i hælene på Søren Carlsen, er man ikke i tvivl om, at han har talentet. Han behøver ikke at sondere tangbunkerne mere end et par sekunder for at konstatere, at der ikke er noget at komme efter. Han går ikke med bøjet nakke og enden i vejret og leder. Det foregår meget mere systematisk, og han ved præcis, hvor han skal lede.

- Rav gemmer sig ikke i vandkanten, men i kanten af det tang og små stykker træ, der er skyllet op på land. Man skal huske, at rav er meget lettere end sten, og derfor flyder det ovenpå, fortæller ravfinderen.

Annonce

Find selv rav med ravfinderens råd

Det er bedst at finde rav i efterår- og vinterhalvåret på en dag med stille vejr efter en storm.

Find først og fremmest en sandstrand. Sand er en fordel, når man skal finde rav.

Rav gemmer sig i lommer bag tang, der er skyllet op på land.

Kig efter sten i bevægelse. Hvis der har dannet sig små vandpytter ved tangen, vil rav stå og danse i vandets bevægelser, fordi det er så let. Det gør sten ikke, fordi de er for tunge.

Vægten er det bedste kendetegn for rav. Man skal tænke på, at det er et meget let materiale. Man kan sammenligne det med de små træstykker, der også skylder op på land.

Husk at rav ikke ligner de flotte, slebne smykker, som mange tror. Rav kan både være orange, brun, hvid og sort.

På www.ravklub.dk kan du læse meget mere om hvor og hvordan, man finder rav.

Et spørgsmål om vejr

Vejr og vind har desuden alt at sige, når man skal finde rav. Kolde temperaturer, blæsevejr, der rusker godt op i havbunden, og de rette havstrømme er blandt de emner, man skal holde øje med. Men det er først, når vinden har lagt sig, at man skal tage af sted på ravtur.

- En stor del af forarbejdet foregår på DMI’s hjemmeside. Man er nødt til at kende havstrømmene og vindene, fortæller Søren Carlsen.

Lys i natten

Der er to måder at finde rav på. Den ene er med fingrene i tanget ved højlys dag. Den anden er i nattens mørke med UV-lygter, der får nordens guld til at lyse op. Ravlygter deler vandene, men Søren Carlsen bruger begge metoder. Det er nemlig ikke usædvanligt at han er ude på en natlig tur. Her tager han dog sine forholdsregler, for når havet er sort og blikstille, og ravjagten sætter ind, ophører tid og sted.

- Man kan gå to, fem eller 10 kilometer uden at opdage det. Man er bare fokuseret. Derfor har jeg altid knæklys med til at sætte langs land, så jeg har noget at gå efter på tilbagevejen, jeg sørger for vand i min taske og varmt tøj omkring halsen. Det er ikke helt ufarligt at bevæge sig rundt ved havet, når natten er sort, fortæller Søren Carlsen.

Om rav

Man kan finde rav i hele verden, men 80 procent af alt verdens rav stammer fra de baltiske skove, der havde deres storhedstid for mellem 30 og 50 millioner år siden. Det rav, man finder i Danmark, kaldes således baltisk rav.

Rav er dannet af harpiks fra en art af fyrretræer fra urtiden, der er uddød i dag.

Man kan finde forhistoriske spor i rav som insekter, blade og mos. En sjælden gang imellem findes der også hår og fjer.

Det største stykke rav, der er fundet i Danmark i 200 år, vejer 3820 gram og blev fundet ved stranden i Skagen.

Kilde: www.ravklub.dk

De hemmelige steder

Han er medlem af Den danske ravklub, der er en stor forening og et netværk for danske raventusiaster. Klubbens medlemmer tæller alle typer af raventusiaster - lige fra dem, der selv finder rav ved strandene, til ravslibere med værksted og butik samt raveksperter. Det derfor ikke altid, at Søren Carlsen går alene på sine ravture. For selvom der er meget mystik forbundet med nordens guld, deler man gerne med hinanden, når man har fundet et godt sted.

- Vi giver lige signal om, at der går rav ind. Man hamstrer ikke bare til sig selv, fortæller Søren Carlsen.

Han gør i hvert fald ikke, selvom om han nok kender nogle i de nordligere himmelstrøg, der gør.

Der er mange myter om rav og ravfindere, men Søren Carlsen afliver de fleste. Det er ikke hemmeligt, hvor i Danmark man kan finde rav. For i det store netværk af danske ravsamlere er man både interesseret i at dele med andre, men også i at formidle den store viden om rav, der efterhånden findes.

De første spor af, at rav har fascineret mennesket, er over 11.000 år gamle. Man har fundet flere spor af datidens ravsmykker og flinteredskaber. Og formentlig vil den særlige sten med den varme, lyse farve blive ved med at fascinere mennesket i årtusind efter årtusind.

Blå bog

Søren Carlsen, 61 år.

Ravfinder – bor i Kolding, men kører gerne rundt i Danmark og leder efter rav.

Under navnet Ravguldsmeden laver Søren Carlsen smykker af rav. Find ham på Instagram under navnet Ravguldsmeden og se hans fine arbejde.

Det lette materialer gemmer sig i kanten af tang, der er skyllet op på land. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Det er svært at finde rav i blæsevejr. Vent til vinden lægger sig. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Søren Carlsen finder rav på Fyn. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Ravlygte, et net, uv-briller og et par stykker rav fundet af Søren Carlsen. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Søren Carlsen har ledt efter og fundet rav i 50 år. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Søren Carlsen er ekspert i at finde de små, gyldne klumper. Nogle af dem laver han til smykker. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Når trækfuglene letter og flyver mod varmere himmelstrøg, starter højsæsonen for ravjagt. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Alle de små stykker rav har Søren Carlsen fundet på et par timer på en strand på Fyn. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Som ravguldsmed former og ridser Søren Carlsen smykker af det bløde materiale. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Søren Carlsen finder rav på Fyn. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Søren Carlsen finder rav på Fyn. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Søren Carlsen finder rav på Fyn. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Søren Carlsen finder rav på Fyn. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Rav kan nemt forveksles med blæretang - og omvendt. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Farven på blæretang kan snyde selv en garvet ravfinder som Søren Carlsen. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Søren Carlsen finder rav på Fyn. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Odense For abonnenter

Flere penge på vej til TBT-projekt: Enigt udvalg siger ja til ekstraregning på én million kroner

Annonce