Annonce
Klima

Jagten på et bedre sugerør

Foto: Victor De Schwanberg/Ritzau Scanpix


Egentlig behøver vi mennesker ikke sugerør, da de fleste sagtens kunne drikke direkte af flasken eller dåsen. Men nogle personer har et handicap, der gør, at de har brug for sugerørene for at kunne drikke, og andre synes bare, at de er rare at bruge.

Flere lande er nu i gang med at forbyde sugerør af plastik, men hvis du alligevel gerne vil have et sugerør, er der efterhånden mange plastfri muligheder.

• Metalsugerør er holdbare og kan bruges mange gange. Men de er også forholdsvis dyre og kræver brug af metal, der er ressourcetungt at udvinde.

• Hvis du ikke synes, din cola er sød nok, er nu muligt at købe sugerør af sukker. De er ret dyre, men kan fås med blandt andet chokolade- og jordbærsmag. Ifølge producenten holder sugerørene cirka 40 minutter i væske. Hvor længe dine tænder holder er en anden sag.

• Papirsugerør er relativt billige og er lavet af naturlige materialer. Det betyder omvendt også, at der skal fældes træer for at producere dem. Holdbarheden i drinken afhænger af papirets tykkelse og temperaturen på væsken.

• Sugerør af bambus er naturlige, de holder formen og kan bruges mange gange. De er ret brede - op til 10mm - så de er gode til smoothies, men en long drink varer måske ikke så længe med et stort sugerør i glasset.

• Pastasugerør er egentlig bare en ekstra tyk makaroni, som man kan drikke igennem. Der er ikke æg i pastamassen, så veganere kan også være med. Sugerørene holder sig faste i cirka 45 minutter, så længe drinken ikke er varm.

• Helt almindelige hvedestrå kan nu også købes og bruges som sugerør. Stråene har en passende tykkelse. Til gengæld skal man ikke trykke særlig hårdt på dem, før de går i stykker, så det er måske ikke en oplagt løsning til børnefødselsdagen. Til gengæld kan man altid selv dyrke flere hjemme i haven.

Kilde: The Guardian, Insider.com, hjemmesider for producenter af sugerør

Annonce

Verdens Bedste Nyheder

Denne artikel er produceret af Verdens Bedste Nyheder, som er et uafhængigt medie, der laver konstruktiv journalistik med udgangspunkt i FN’s Verdensmål.

Verdens Bedste Nyheder fokuserer på ofte oversete fremskridt, potentialer og løsninger på verdens udfordringer.

Læs mere på verdensbedstenyheder.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce