Annonce
Odense

Jagten efter velfærdspenge: Rahbæk Juel vil fyre 100 i administrationen

- Der er ingen, der går på arbejde i Odense Kommune, uden at skabe en værdi, og derfor er det ikke nogen let beslutning, siger Rahbæk Juel om forslaget om at skære 100 medarbejdere ud af kommunens administration. Foto: Kim Rune

Der mangler op mod en halv milliard kroner i det kommunale budget for at betale for velfærden til det stigende antal børn og ældre. Nu foreslår borgmester Peter Rahbæk Juel (S) at skære 60 millioner kroner af kommunens administrationsudgifter. Det svarer til 100 medarbejdere.

Han har ambitioner om at søge hjælp, indsigt og konkrete bud fra såvel en velfærds-taskforce som borgere og medarbejdere i jagten på det trecifrede millionbeløb, der skal sikre velfærd til et stigende antal børn og ældre.

Alligevel meldte borgmester Peter Rahbæk Juel (S) allerede torsdag aften ud, at han agter at skære 100 stillinger i kommunens administration og ad den vej finde 60 millioner sparede kroner, der i stedet kan sendes i børnene og de ældres retning. Beløbet svarer til cirka 10 procent af de administrative udgifter.

- Der er ingen, der går på arbejde i Odense Kommune, uden at skabe en værdi, og derfor er det ikke nogen let beslutning, siger Rahbæk Juel.

- Men vi står over for enorme økonomiske udfordringer og bliver nødt til at vælge. Og jeg vælger velfærden, understreger han.

Hvorfor overhovedet nedsætte en taskforce, hvis du selv har løsningerne?

- Taskforcen skal være med til at kvalificere de prognoser og det talmateriale, vi har nu, og komme med forslag til tiltag. Men beslutningerne skal træffes af os som politikere.

Hvad nu hvis taskforcen finder spareforslag, der ikke rammer administrationen så hårdt?

- Det har jeg ikke fantasi til at forestille mig. Og selv om de 60 millioner kroner er en stor bid, så er det langt fra nok. Vi skal op på et væsentligt trecifret beløb for at nå i mål, påpeger Peter Rahbæk Juel.

Umiddelbart går ingen af kommunens fem forvaltninger fri, men der er alligevel to grupper administrative medarbejdere, borgmesteren vil frede.

- Den ene gruppe er de ansatte, der arbejder med at at få ledige ud i job. For det kan få konsekvenser for vores skatteindtægter, siger han.

- Og den anden gruppe er dem, der arbejder i den nære velfærd - for eksempel med udsatte børn.

Annonce

I Fyens Stiftstidende torsdag advarede HK og Djøf mod at skelne mellem kolde og varme hænder. Og mindede om, at fyringer risikerer at presse de administrative opgaver ud til medarbejdere i den borgernære velfærd, som borgmesteren netop vil skåne.

Og i Børn- og Ungeforvaltningen har fyringer af op mod hver ottende medarbejdere i administrationen kort før jul - ifølge forvaltningen selv - resulteret i, at det tager længere tid at implementere ny lovgivning, at borgere må vente længere tid på svar på henvendelser, og at støtte og udvikling sker i mindre omfang.

Alligevel fastholder Peter Rahbæk Juel, at millionbesparelser på administrationen er rette vej at gå.

- Men det er den hårde del: At vi skal sige farvel til 100 gode medarbejdere, der skaber værdi.

Det er borgmesterens plan at præsentere Økonomiudvalget for spareforslaget på et møde 20. februar. Og er der politisk opbakning, håber han at nå i mål med afskedigelserne inden sommerferien.

- Vi kan lige så godt komme i gang og sikre en grundig og gennemsigtig proces, mener Rahbæk Juel.

På grund af en markant stigning i antallet af både helt unge og lidt ældre odenseanere, vil der i 2028 ifølge kommunens prognoser og beregninger mangle op mod en halv milliard kroner for at sikre det velfærdsniveau, der i dag er i daginstitutioner, i folkeskoler og ældrepleje.

Annonce
Forsiden netop nu
Nordfyn

To gange Falch i Bogense Kirke

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Mindeord For abonnenter

Mindeord: I byrådssalen boltrede Per Berga sig som en fisk i vandet

Annonce