Annonce
Udland

J.K. Rowling giver 130 millioner kroner til skleroseforskning

Toby Melville/Reuters
Forfatteren bag Harry Potter-bøgerne har doneret stort beløb til center, som hun selv var med til at åbne.

Forfatteren J.K. Rowling, der har skrevet Harry Potter-bøgerne, har doneret 15,3 millioner pund - knap 130 millioner kroner - til skleroseforskning.

Det skriver de britiske medier BBC og The Independent.

Pengene går til The Anne Rowling Regenerative Neurology Clinic i Edinburgh.

Centeret er opkaldt efter J.K. Rowlings mor, der døde som følge af multipel sklerose i en alder af 45 år. Centeret blev åbnet i 2010 efter en donation på ti millioner pund fra den britiske Harry Potter-forfatter.

- Da Anne Rowling Clinic blev grundlagt, kunne ingen af os have forudset de fantastiske fremskridt, som vi har opnået, siger J.K. Rowling ifølge BBC.

Det seneste bidrag skal gå til oprettelsen af nye faciliteter og forskning.

- Jeg er stolt over, at centeret har kombineret store ambitioner med konkret hjælp og støtte til personer med multipel sklerose - uanset stadie og type.

- Jeg har personligt hørt, hvor stor forskel denne hjælp kan gøre, siger hun.

Sklerose er en sygdom, som nedbryder dele af nervecellerne. Det betyder, at nerverne ikke kan kommunikere ordentligt, og det viser sig i form af flere forskellige symptomer, skriver Scleroseforeningen.

J.K. Rowling har skrevet de enormt populære bøger om troldmanden Harry Potter. Historien er blevet til en milliardvirksomhed, der blandt andet også har resulteret i otte film om Harry Potter.

Ifølge britiske Sunday Times' såkaldte Rich List har J.K. Rowling en formue på omkring 750 millioner pund - 6,28 milliarder kroner. Det skriver BBC.

/ritzau/

Annonce
BBC''s nyhed om donation fra J.K. Rowling til scleroseforskning
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce