Annonce
Faaborg-Midtfyn

Jørgen Mose og de tre fiskesøer

Fiskene hos Nyvang Put & Take har ry for at være i fin form. Her er Jørgen Mose Hansen med en af de ørreder, der blev sat ud i lørdags.

Jørgen Mose Hansen har 1.000 gæster om året i Nyvang Put & Take, selv om han ikke har brugt en krone på markedsføring

ESPE: Når man hedder Mose til mellemnavn, har man mose nok.

I hvert fald, hvis man hedder Jørgen Mose Hansen og er tredje generation på Ny-vang mellem Espe og Snarup.

Da han havde overtaget ejendommen fra sine nu afdøde forældre, blev han efterhånden lidt træt af den sumpede jord, som i det store hele var uegnet til planteavl og søgte amtet om tilladelse til i stedet at etablere en egentlig sø.

Da en kammerat spurgte ham, hvorfor han ikke lavede en fiskesø, kunne Jørgen Mose Hansen ikke rigtig komme op med nogen god begrundelse for at lade være.

Annonce
Fiskesøerne har åbne pavilloner med borde- og bænkesæt og grill, så fangsten straks kan fortærres, hvis man brænder for helt friskfanget fisk - og ellers har heldet med sig.

11.000 kvadratmeter overflade

Det er efterhånden tre år siden, den 62-årige varmemes-ter på Dalum Papirfabrik satte rendegavere og bulldozere i mosejorden, og i mellemtiden er tre må søer dukket op.

- I alt har jeg godt og vel en hektar, cirka 11.000 kvadratmeter vandoverflade, men det var da et stor projekt at gå i gang med, for jeg vidste jo ikke på forhånd, hvor dybt mosen stak. Det viste sig, at vi skulle skrælle cirka fire meter mosejord, omkring 25.000 kubikmeter, af for at komme ned til kridtlaget, fortæller han.

Masser af natur

Nu bruger han selv meget af sin fritid på området, men det er sjældent fiskesnøren, der trækker ham.

- En gang i mellem kan jeg godt sætte mig med stangen, men jeg nyder bare at gå rundt her. Her er grønne frøer i tusindvis, du skal høre en koncert, de kan lave. Sidste år satte jeg en redekasse op for tårnfalke.

- Jeg havde næsten ikke turde håbe på, at de kom ynglefugle i den, men allerede i år flyttede der alligevel et par ind og fik fire unger. Blishønsene trives fint sammen med lystfiskere, ja, selv et par lappedykkere har ynglet her i år, så der er nok at nyde, forklarer han.

Hensynsfulde fiskere

Ellers bruger han og familien tiden på at vedligeholde området og sætte fisk ud.

Der er to åbne pavilloner, hvor fiskerne kan finde tørvejr, skulle det regne, med tilhørende borde- bænkesæt og grill, og sågar en varmestue, hvis det er for koldt, eller hvis lystfiskerne bare skal mødes over termokanden og prale af dagens fangster.

- Det er nu ikke fordi, jeg har det store mas med oprydning. Søens gæster optræder hensynsfuldt, og er gode til at rydde op efter sig.

Nærmest hemmelige

Antallet af gæster vokser støt og roligt, og har rundt 1.000 om året, selv om Jørgen Mose Hansen ikke har gjort noget som helst ud af markedsføringen, så søerne er selv i lystfiskercirkler lidt af en hemmelighed.

- Søernes ry spreder sig lige så stille fra mund til øre, og jeg kan se, at gæsterne kommer igen og igen. Det må jo være tegn på, at de er tilfredse, konstaterer ejeren.

Flotte fisk

Ifølge de lystfiskere, vi har talt med ved søbrederne, er der heller ikke grund til andet.

Vandet er rent og klart, og fiskene er i pæn størrelse og i god stand.

Jørgen Mose Hansen køber dem hos en opdrætter i Egtved.

Han lægger vægt på, at de er i god "kampform".

Tit angriber dambrugsfisk nemlig hinanden, så de mangler finner eller hale. Gør de det, kan de ikke give den fight og modstand, som lystfiskerne sætter pris på.

Udsætning for 60 procent

Hvornår der skal sættes nye fisk i vandet, er fiskerne selv herrer over:

- Jeg udsætter, når der er kommet penge nok ind til nye forsyninger, og jeg har det princip at 60 procent af de penge, der kommer i kassen, bruges til at købe nye fisk for, fortæller Jørgen Mose Hansen.

Mindsteprisen for at fiske i Nyvang Put & Take er 70 kr. For den pris får man tre timers fiskeri.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Annonce