Annonce
Faaborg-Midtfyn

Jørgen Mose og de tre fiskesøer

Fiskene hos Nyvang Put & Take har ry for at være i fin form. Her er Jørgen Mose Hansen med en af de ørreder, der blev sat ud i lørdags.

Jørgen Mose Hansen har 1.000 gæster om året i Nyvang Put & Take, selv om han ikke har brugt en krone på markedsføring

ESPE: Når man hedder Mose til mellemnavn, har man mose nok.

I hvert fald, hvis man hedder Jørgen Mose Hansen og er tredje generation på Ny-vang mellem Espe og Snarup.

Da han havde overtaget ejendommen fra sine nu afdøde forældre, blev han efterhånden lidt træt af den sumpede jord, som i det store hele var uegnet til planteavl og søgte amtet om tilladelse til i stedet at etablere en egentlig sø.

Da en kammerat spurgte ham, hvorfor han ikke lavede en fiskesø, kunne Jørgen Mose Hansen ikke rigtig komme op med nogen god begrundelse for at lade være.

Annonce
Fiskesøerne har åbne pavilloner med borde- og bænkesæt og grill, så fangsten straks kan fortærres, hvis man brænder for helt friskfanget fisk - og ellers har heldet med sig.

11.000 kvadratmeter overflade

Det er efterhånden tre år siden, den 62-årige varmemes-ter på Dalum Papirfabrik satte rendegavere og bulldozere i mosejorden, og i mellemtiden er tre må søer dukket op.

- I alt har jeg godt og vel en hektar, cirka 11.000 kvadratmeter vandoverflade, men det var da et stor projekt at gå i gang med, for jeg vidste jo ikke på forhånd, hvor dybt mosen stak. Det viste sig, at vi skulle skrælle cirka fire meter mosejord, omkring 25.000 kubikmeter, af for at komme ned til kridtlaget, fortæller han.

Masser af natur

Nu bruger han selv meget af sin fritid på området, men det er sjældent fiskesnøren, der trækker ham.

- En gang i mellem kan jeg godt sætte mig med stangen, men jeg nyder bare at gå rundt her. Her er grønne frøer i tusindvis, du skal høre en koncert, de kan lave. Sidste år satte jeg en redekasse op for tårnfalke.

- Jeg havde næsten ikke turde håbe på, at de kom ynglefugle i den, men allerede i år flyttede der alligevel et par ind og fik fire unger. Blishønsene trives fint sammen med lystfiskere, ja, selv et par lappedykkere har ynglet her i år, så der er nok at nyde, forklarer han.

Hensynsfulde fiskere

Ellers bruger han og familien tiden på at vedligeholde området og sætte fisk ud.

Der er to åbne pavilloner, hvor fiskerne kan finde tørvejr, skulle det regne, med tilhørende borde- bænkesæt og grill, og sågar en varmestue, hvis det er for koldt, eller hvis lystfiskerne bare skal mødes over termokanden og prale af dagens fangster.

- Det er nu ikke fordi, jeg har det store mas med oprydning. Søens gæster optræder hensynsfuldt, og er gode til at rydde op efter sig.

Nærmest hemmelige

Antallet af gæster vokser støt og roligt, og har rundt 1.000 om året, selv om Jørgen Mose Hansen ikke har gjort noget som helst ud af markedsføringen, så søerne er selv i lystfiskercirkler lidt af en hemmelighed.

- Søernes ry spreder sig lige så stille fra mund til øre, og jeg kan se, at gæsterne kommer igen og igen. Det må jo være tegn på, at de er tilfredse, konstaterer ejeren.

Flotte fisk

Ifølge de lystfiskere, vi har talt med ved søbrederne, er der heller ikke grund til andet.

Vandet er rent og klart, og fiskene er i pæn størrelse og i god stand.

Jørgen Mose Hansen køber dem hos en opdrætter i Egtved.

Han lægger vægt på, at de er i god "kampform".

Tit angriber dambrugsfisk nemlig hinanden, så de mangler finner eller hale. Gør de det, kan de ikke give den fight og modstand, som lystfiskerne sætter pris på.

Udsætning for 60 procent

Hvornår der skal sættes nye fisk i vandet, er fiskerne selv herrer over:

- Jeg udsætter, når der er kommet penge nok ind til nye forsyninger, og jeg har det princip at 60 procent af de penge, der kommer i kassen, bruges til at købe nye fisk for, fortæller Jørgen Mose Hansen.

Mindsteprisen for at fiske i Nyvang Put & Take er 70 kr. For den pris får man tre timers fiskeri.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce