Annonce
112

'Jøder dø': Hadefuld graffiti på tidligere efterskole

Det er voldsomme budskaber, der er blevet skrevet på muren på den tidligere efterskole. Privatfoto: Steen Riewe Henriksen
Ukendte har malet voldsomme budskaber på tidligere efterskole i Svendborg. Blandt værkerne er et hagekors og et budskab om, at jøder skal dø. Drengestreger, mener bygningens ejer.

Opdateret med kommentarer fra Henri Goldstein, formand for Det Jødiske Samfund i Danmark.

Svendborg: Det er næppe personligt, men forfærdeligt er det alligevel.

Det er sådan, Ole van der Heide har det med, at nogen har malet graffiti på hans bygning, som ligger på Efterskolevej og tidligere har huset Rantzausminde Efterskole.

Blandt andet er der malet et hagekors og beskeden "jøder dø", og det er Ole van der Heide rystet over.

- Det er lige så forfærdeligt, som når nogen vælter gravsten. Man tør jo ikke offentligt gætte på, hvem det kan være, men det behøver jo ikke være nogle, der er jødefjendtlige. Det kan også bare være en dum spøg, siger han og afviser, at budskaberne er rettet mod ham.

- Det har jeg ikke grund til at tro, siger Ole van der Heide, som har bidt mærke i, at malearbejdet, som inkluderer beskederne "knepper din mor danske", "lil baby", "walla", "pussy", "dø", "nazi" og "dog shit", hverken udstråler sproglig elegance eller godt håndværk.

- Det er temmelig ubehjælpsomt udført, og man skulle nærmest tro, det er malet af berusere. Så mon ikke det er drengestreger? Det tror jeg, siger han.

Bygningerne har stået tomme i seks år, oplyser Ole van der Heide, som desuden fortæller, at graffitien ikke vil få lang levetid.

- Jeg aner ikke, hvad det koster, men det skal da fjernes. Fremtiden for bygningerne kender jeg ikke, men jeg kan ikke have dem stående med sådan noget på, siger Ole van der Heide, der bor i Hellerup.

Det var hans opsynsmand, der orienterede ham om hærværket, som nu er meldt til politiet, oplyser Ole van der Heide.

Annonce
Det er grimme budskaber, der er blevet skrevet på muren på den tidligere efterskole. Ejeren mener, at der må være tale om drengestreger. Privatfoto: Steen Riewe Henriksen

Yderst ubehageligt

Om der er tale om drengestreger eller ej, så ser formand for Det Jødiske Samfund i Danmark, Henri Goldstein, alvorligt på den hadefulde grafitti.

- Uanset hvad der ligger bag, så er det ikke bare noget, man opfinder - "jøder dø" eller "nazi". Det kan godt være, det er drengestreger, men de kommer jo et eller andet sted fra, siger han.

- Så jeg ser faktisk meget alvorligt på det. Uanset hvem der har gjort det, er det yderst ubehageligt at læse.

Henri Goldstein fortæller, at det jødiske samfund bliver påvirket, hver gang der sker den slags hændelser.

- I mine øjne er det utilstedeligt og skal ikke finde sted. Og det berører os, det er da ikke sjovt at få at vide, at du skal dø. Altså, vi skal alle sammen dø på en eller anden måde, men vi skal ikke dø, fordi vi tror på noget andet end folkekirken for eksempel. Der er religionsfrihed i Danmark. Og derfor synes jeg, selv hvis det er drengestreger, så er det alvorlige drengestreger.

Wallah, som her er stavet uden "h", betyder noget i retning af "jeg sværger", mens det er sværere af afkode, hvad der ligger i beskeden "lil baby". Privatfoto: Steen Riewe Henriksen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Middelfart For abonnenter

Lukket feriecenter tæt på åbning: Oprørte husejere stempler lejeaftale med feriecenter som ulovlig

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1945: Slut med togdrift om søndagen

1995 Ritt Bjerregaard har i hvert fald lært én ting af sin sag med lejligheden på Vesterbro i København: Prisen for at fastholde nogle principper kan blive for stor. Derfor valgte hun i går at meddele finansminister Mogens Lykketoft, at hun giver afkald på 166.000 kroner årligt i ministerpension oven i de godt 1,2 millioner lavt beskattede kroner, som hun får som EU-kommissær. Til Fyens Stiftstidende siger Ritt Bjerregaard, at hun dybest set er modstander af, at man skal rette sig efter tilfældige stemninger, eller hvad der tidligere har været praksis. Når jeg gav affald på pensionen, var det fordi, at situationen efterhånden var blevet så hysterisk, at den skyggede for alt det, jeg skulle lave som kommissær. 1970 Det er radioens udsendelser, der trods alt vinder i konkurrencen om lytter/seernes bevågenhed, måske fordi radiolytning er lettere at kombinere med andre gøremål. Sådan lyder konklusionen af en lytter- og seerundersøgelse, som Danmarks Radio har offentliggjort. Undersøgelsen viser blandt andet, at lytterne uhyre sjældent lukker for en radioudsendelse, fordi de finder den kedelig, Det gør derimod en del seere. Tv har dog stadig meget store seertal. Over to millioner mennesker ser aftenens første tv-avis, hvorimod den sene udgaves seertal er meget afhængig af, hvilken udsendelse, der ligger umiddelbart forud. Hvis det er et populært program, er der mange, der også ser tv-avisen bagefter. 1945 Den længe ventede nedskæring af statsbanetrafikken bliver nu til alvor. I går aftes udsendte statsbanerne meddelelse om, at nedskæringen skal træde i kraft den 1. februar, og at den reducerer toggangen til 20 procent af den normale trafik før krigen. Den almindelige regel for hverdagstrafikken bliver, at der kører et tog om morgenen og et om aftenen, og om søndagen vil der slet ikke køre damptog. Forbindelsen mellem landsdelene bliver efter den nye køreplan meget vanskelig, idet der kun bliver én forbindelse daglig i hver retning – og om søndagen kan man overhovedet ikke rejse. Færgebilletterne til Storebæltsoverfarten genindføres fra 1. februar og udleveres kun i begrænset omfang.

Nordfyn

Ungt ægtepar overtager kendt Bogense-spisested

Annonce