Annonce
Erhverv

Ivrige huskøbere sætter salgsrekord siden finanskrise

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Der blev solgt rekordmange huse i 2019, og de seneste år er boligkøbere blevet mere energibeviste.

Mange har set sig om efter et nyt hjem i 2019, og boligsalget nåede sidste år det højeste niveau siden op til finanskrisen.

Særligt salget af huse og sommerhuse har været med til at sikre rekorden, ligesom boliger med høj energimærkning især er gået godt.

Det viser nye tal fra Boligsiden, der samler al information om boligannoncer og salg fra landets ejendomsmæglere.

Den ivrige købelyst er kommet bag på Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør ved Boligsiden.

- Vi så, at der blev handlet flere og flere huse, jo længere vi kom ind i årtiet. Det begyndte at flade ud til sidst. Vi havde forventet et salg måske lidt mindre end i 2017 og 2018, men det blev faktisk endnu større.

- Måske er det i forbindelse med udskydelsen af den offentlige ejendomsvurdering og den nye skat, at der blev handlet mange boliger igen, siger hun.

Der blev handlet 78.873 villaer, rækkehuse, ejerlejligheder og fritidsboliger i 2019, og det er det højeste samlede antal siden 2007. Huse og sommerhuse har udgjort en stor del af salgene.

- 2019 har været et rekordår. Der er blevet handlet virkeligt mange boliger. Der er handlet ekstremt mange huse, og sommerhuse har været meget efterspurgt, siger Birgit Daetz.

Med 18.138 solgte ejerlejligheder sidste år var det præcis det samme antal salg som året forinden.

I salgstallene kan det ses, at det optager huskøberne, hvilket energimærke boligen har. Energimærkningen siger noget om hjemmets energiforbrug, og mens det bedste energimærke er A, er det dårligste G.

- Mange vil gerne være klimabevidste, og det er en god måde at starte sin boligkarriere på ved at købe et hus, der har et godt energimærke.

- Har man hænderne godt skruet på, kan man selv forbedre huset og derigennem få et bedre energimærke, siger Birgit Daetz.

Selv om der er sket den største procentvise stigning i salget af de mest energirigtige boliger, sælges der stadig flest huse med energimærkning C og D.

/ritzau/

Annonce
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce