Annonce
Odense

Iværksættermiljø på SDU kæmper for, at startupvirksomheder kan klare sig i virkeligheden

Sine Berg Schuwendt er afdelingsleder for iværksættermiljøet på SDU, som holder til i Videnbyen på Campus. Her gør de alt, hvad de kan for at sikre, at startupvirksomhederne har de bedste forudsætninger for at klare sig. Foto: Birgitte Carol Heiberg
I Videnbyen på SDU er der højt til loftet. Udover selve bygningens konstruktion lader det til også at være en tankegang. I hvert fald når det kommer til SDU’s iværksættermiljø, der holder til på matriklen. Her tænkes ud af den famøse boks, og ingen idé er for outreret eller lille.

130 startupvirksomheder er tilknyttet iværksættermiljøet på SDU, og de studerende bliver fulgt hele vejen – fra idé til, hvordan man søger fonde og legater til, hvordan man bedst pitcher sin idé, altså fremfører en kort salgstale, der skal overbevise eksempelvis investorer om at investere i en given virksomhed.

Hele pointen er at forberede de studerende på erhvervslivet.

- Vores ambition er at klæde dem så godt på, at de kan leve af deres virksomhed, når de kommer uden for universitetets mure, siger Pascal Gyldenberg, der er er en af seks forretningsudviklere, der er til rådighed for de spæde virksomheder.

Annonce

Fra campus til Bullerup

Mandag var vi i Videnbyen på SDU.

Tirsdag tager nye kollegaer over.

Stine Jessen Jensen og Simon Staun vil være i SuperBrugsen i Bullerup fra kl. 10-14.

Adressen er: Mølledammen, Butikstorvet 5, 5320 Agedrup.

Fra idé til salgstale

Er man iværksætter in spe, stiller SDU gode muligheder til rådighed. Første skridt til at blive en del af iværksættermiljøet er at deltage i ”pre-launch”. Det er en række workshops, der finder sted i løbet af to måneder. Her bliver fårene skilt fra bukkene i og med, at de studerende især bliver udfordret på, om de har modet til at gå videre fra idéfasen.

Har man det, går man videre til en såkaldt startup-station. Det er et kontormiljø, der stilles til rådighed for de studerende, med skrivebord og computer. Derudover kan de studerende nyde godt af seks forretningsudvikleres ekspertise.

For de virksomheder, der rykker rigtig hurtigt, findes et accelerator-program. Her får de studerende mere skræddersyet hjælp, så de kan komme ud over stepperne.

Derudover findes et ”makerspace” og et ”thinkerspace. Førstnævnte er et værksted, hvor de studerende har gratis adgang til blandt andet 3D-printere, laserskærere, tryk af plakater og T-shirts samt et fotostudie. Sidstnævnte er et område med både lydisolerede rum samt en scene af europaller, hvor de studerende opfordres til at øve sig i at tale foran fremmede. Det er nemlig også en del af at være iværksætter - at man skal være i stand til at sælge sin idé til mennesker med kapital.

Ikke en hyggeklub

Den eneste valuta, de studerende betaler med, er deres engagement.

- Vi optager alle. Og vi vender som udgangspunkt ikke tomlen hverken op eller ned omkring et projekt, for det kommer an på ambitionsniveau, siger Sine Berg Schuwendt, som er afdelingsleder for ”Incubation and Enterprising”, som på godt dansk er iværksættermiljøet på SDU.

Hun forklarer, at der er plads til både de studerende, der har ambitioner om at revolutioner en industri, og en studerende, der har drømme om en enkeltmandsvirksomhed, der for eksempel oversætter bøger.

En iværksætterrejse er ikke ens for to forskellige virksomheder, som hun siger. Det vigtige er derfor også, at der er en fremdrift for den enkelte startup. Hvis det ikke sker, vil man på et tidspunkt blive prikket på skulderen med et ”tak for nu” - men også med beskeden om, at man er velkommen en anden gang.

- Men det er ikke en hyggeklub. Uanset ens ambitionsniveau er det her et miljø for ambitiøse studerende, og det er et niveau, vi vil fastholde, lyder det fra afdelingslederen.

Startupvirksomhederne, der er en del af iværksættermiljøet i Videnbyen, har fri adgang til området døgnet rundt hele året. Foto: Birgitte Carol Heiberg

To hovedformål

Spørger man afdelingslederen, er der to formål med, at SDU belønner entreprenørskab.

Først og fremmest peger hun på, at der skal komme så mange virksomheder fra SDU som overhovedet muligt.

- Fremtidens arbejdsmarked ændrer sig, og vi er nødt til at tænke anderledes. Hvis det skal lykkes, har man brug for innovative virksomheder. Og dem skal vi selvfølgelig være med til at skabe på SDU, siger Sine Berg Schuwendt.

Dernæst er iværksættermiljøet et sted, hvor de studerende kan fejle, uden det koster dyrt. Og det er vigtigt, forklarer hun.

- De er stadig studerende. De skal prøve kræfter med det. Det er selvfølgelig godt, hvis de lykkes, men selv hvis de ikke gør, er læringen stadig nyttig, siger Sine Berg Schuwendt.

Der er endnu ikke en maksimalgrænse for, hvor mange startupvirksomheder, SDU kan rumme.

- Der er stor interesse fra de studerende, og vi har ikke noget max på, hvad vi kan tage ind. Endnu, siger Sine Berg Schuwendt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce