Annonce
Sport

Italienske tennisspillere straffes hårdt for matchfixing

Potito Starace (th.) og Daniele Bracciali nåede French Open-kvartfinalen sammen i 2012.

Daniele Bracciali og Potito Starace er idømt lange karantæner og store bøder i en gammel matchfixingsag.

De to italienske tennisspillere Daniele Bracciali og Potito Starace, der begge har en fortid i top-50, har omsider modtaget domme i en gammel matchfixingsag, der stammer fra en ATP-turnering i Barcelona i 2011.

Daniele Bracciali, der har været aktiv indtil nu, er idømt karantæne for livstid og skal desuden betale en bøde på 250.000 dollar svarende til 1.635.000 kroner.

Potito Starace, der indstillede karrieren i 2015, er udelukket fra enhver involvering i sport i ti år og er idømt en bøde på 100.000 dollar (654.000 kroner).

Tennis Integrity Unit (TIU), som er nedsat af Det Internationale Tennisforbund (ITF) for at bekæmpe matchfixing, har efterforsket sagen i flere år og er nu kommet frem til domme efter en høring i september.

TIU oplyser, at begge spillere har forbrudt sig mod antikorruptionsreglerne. Den ene ved at udføre bestemte resultater på banen, mens den anden har stået for at spille på kampe.

Den 40-årige Bracciali er aktuelt nummer 100 på verdensranglisten i double og havde sin højeste placering som singlespiller i 2006, da han en overgang lå nummer 49.

Den 37-årige Starace oplevede i 2007 at ligge nummer 27 i single.

Som doublepar nåede duoen kvartfinale i French Open i 2012.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Odense

Bliv frivillig i Den Fynske Landsby

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce