Annonce
Udland

Israel kalder missilangreb mod Syrien for gengæld

Jalaa Marey/Ritzau Scanpix
Syrisk militær eliminerede de fleste israelske missiler, der blev sendt afsted over Damaskus.

Israels militær har kort efter midnat onsdag angrebet syriske, militære mål som led i et gengældelsesangreb.

Det oplyser talsmand for det israelske militær Avichay Adraee på Twitter natten til onsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Syriens statslige nyhedsbureau, Sana, oplyste tidligere på natten, at syriske antiluftskyts havde elimineret de fleste israelske missiler, der blev sendt afsted over Syriens hovedstad, Damaskus.

Israel oplyser, at angrebet var gengæld for, at landets missilforsvarssystem tirsdag skød fire syriske missiler ned.

- Vores krigsfly ødelagde mange militære mål, der tilhørte iransk og syrisk militær. Herunder missiler, hovedkvarterer, våbendepoter og militærbaser. Det var som gengæld for gårsdagens missiler fra Syrien mod Israel.

Sana skriver, at tre personer er sårede efter Israels luftangreb.

Israels militær har ifølge eget udsagn udført flere hundrede angreb i Syrien mod iranske styrker for at forhindre, at Iran etablerer en permanent militær tilstedeværelse i landet.

Derudover har Israel angrebet våbenleverancer til den iranskledede militærgruppe i Libanon, Hizbollah.

- Irans position i Syrien er en trussel for Israels sikkerhed, skriver Avichay Adraee.

Angrebene sker efter en større eskalering i konflikten i Gaza.

I sidste uge stod Israel bag et angreb, der dræbte en ledende skikkelse i den palæstinensiske, militærgruppe Islamisk Jihad, der er allieret med Syrien.

Derudover blev en søn til en leder i Islamisk Jihad dræbt i et andet angreb, som Israel endnu ikke har taget ansvaret for, skriver nyhedsbureauet AFP.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1944: 25-årig kvinde har kvalt sine to drenge

1994 Politiet i Odense har beslaglagt en større mængde ulovligt knaldfyrværkeri hos en 33-årig odenseansk ungdomsskolelærer. Læreren solgte fyrværkeriet fra sin bil til sine 15-16-årige elever på en af byens knallertskoler. Læreren nåede at sælge 4500 stykker ulovligt knaldfyrværkeri, inden han blev afsløret på skolen af politiets uropatrulje efter anmeldelser. På lærerens privatbolig og i hans bil beslaglagde politiet godt 2500 stykker farligt fyrværkeri, og læreren sigtes nu for at have købt over 7000 stk. fyrværkeri, blandt andet bomber, der var på størrelse med kokosnødder. Da det beslaglagte fyrværkeri er for farligt at have liggende i kælderen på politigården, opbevares det i en civilforsvarsbunker fra krigens tid. 1969 Det hænder, at folk juleaften kommer i tanker om, at de ikke har fået sendt et julekort eller brev til tante Sofie eller bedstefar. Hvad skal man så gøre for at bøde på glemsomheden? For nogle år siden kunne man sende telegrammer hele juleaften og julenat, men det forlyder, at der nu kun modtages livsvigtige telegrammer. - Vi har ikke noget begreb i den forbindelse, der hedder livsvigtigt, siger telegrafbestyrer N.H. Møller, Odense, og det er ikke rigtigt, at der ikke modtages telegrammer juleaften. Ordningen går ud på, at telegrammer, der ikke kan siges at være vigtige, ikke bringes ud, når de indtelefoneres efter kl. 16.30 juleaften eller nytårsaften. I stedet bringes de ud næste morgen kl. 7.00. 1944 På Harnbjerggaard i Humble på Langeland er der tidligt i går morges udspillet et frygteligt familiedrama, idet fodermesterens 25-årige hustru har kvalt sine to drenge på henholdsvis fem og seks år og derefter berøvet sig selv livet. Ved fire-tiden var fodermesteren stået op og gået i stalden for at påbegynde malkningen, som hans kone plejede at være ham behjælpelig med. Da hun imidlertid efter en times forløb ikke var kommet, blev fodermesteren urolig og gik hjem til boligen for at se, om der var tilstødt hustruen noget. Hun ventede sin nedkomst i nær fremtid. I hjemmet fandt fodermesteren de to smådrenge liggende kvalt i deres senge, mens hustruen havde hængt sig i en snor fra dørkarmen.

Annonce