Annonce
Sport

Ishockeyens superstjerne vender tilbage med storkamp

Tim Bradbury/Ritzau Scanpix
Sidney Crosby var med i fire mål, da han vendte tilbage til isen efter mere end to måneder ude.

En operation har kostet Sidney Crosby 28 kampe i Den Nordamerikanske Ishockeyliga, NHL, men den canadiske superstjerne har ikke glemt at spille ishockey i den mere end to måneder lange pause.

Crosby gjorde comeback for Pittsburgh Penguins natten til onsdag dansk tid, og den 32-årige centerspiller fejrede begivenheden med at være involveret i fire scoringer, da Minnesota Wild blev slået med 7-3.

Den tilbagevendte kaptajn scorede selv sit holds femte mål og blev noteret for assist ved tre andre træffere. To af dem blev sat ind af en anden af holdets store navne, russeren Evgeni Malkin.

Malkin er selvsagt tilfreds med at have Crosby tilbage på holdet.

- Han er kaptajn, og vi ved, hvor vigtig han er. Han er vores leder, en stor spiller og holdkammerat. Man kunne se, at vi er så meget bedre med ham på holdet, siger Malkin til nhl.com.

Sidney Crosby er i gang med sin 15. sæson i Pittsburgh, som han tre gange har vundet Stanley Cup med.

Når man tæller playoffkampe med, har han leveret 1423 point for den amerikanske klub.

Aktuelt finder man Pittsburgh på tredjepladsen i ligaens østlige halvdel kun overgået af Boston Bruins og Lars Ellers Washington Capitals.

Rækkens nummer syv er Toronto Maple Leafs med målmand Frederik Andersen, der fik oprejsning efter 4-8-afklapsningen mod Florida Panthers i mandags.

Toronto og Andersen har dog fortsat svært ved at holde pucken ude af målet, men kvaliteterne i offensiven rakte denne gang til en 7-4-sejr over New Jersey Devils.

22-årige Auston Matthews scorede tre af målene og har nu nettet 34 gange i 47 kampe i denne sæson.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce