Annonce
Fyn

Voldstiltalt ishockeyspiller i retten: - Jeg var frustreret og havde en maks puls

Frederikshavn-spilleren Kristian Jensen er fredag på anklagebænken ved Retten i Hjørring tiltalt for overfald på Odense Bulldogs-spilleren Lucas Bjerre Rasmussen under en ishockeykamp den 20. september i Frederikshavn. Arkivfoto: Henning Bagger/Scanpix 2017
Tætpakket retslokale skal høre, hvad der skete på isen under ishockeykamp mellem Frederikshavn White Hawks og Odense Bulldogs, hvor Odensespilleren Lucas Bjerre Rasmussen blev slået bevidstløs af modstander.

Det er ingen overdrivelse at sige, at tilhørere og presse sidder tæt skulder ved skulder i et lille retslokale i Retten i Hjørring, klar til at høre, hvad der skete under en ishockeykamp den 20. september mellem Odense Bulldogs og Frederikshavn White Hawks.

På anklagebænken sidder Frederikshavn-ishockeyklubbens Kristian Jensen i hvid skjorte og mørke bukser, og siden retslokalet åbnede har han tilsyneladende lettere beklemt ved ved det store udbud af tilhørere og presse kigget ned i gulvet, eller fåmælt talt med sin forsvarer.

Han er tiltalt for under kampen i Iscenter Nord i Frederikshavn at have taget fat om halsen på Bulldogs-spilleren Lucas Bjerre Rasmussen, rykket ham omkuld, og mens han lå ned tildelt ham et hårdt slag i hovedet, hvorved Lucas Bjerre Rasmussen mistede bevidstheden og pådrog sig bøjet ribben, hjernerystelse, og et mindre brud ved højre øje.

Annonce

Nægter sig skyldig i vold

Allerede ved retssagens start har den 23-årige Frederikshavn-spiller nægtet sig skyldig, mens de omkring 30 tilhørere har lyttet på. Flere har halstørklæde for den nordjyske ishockeyklub om halsen, og på forreste række sidder hele den samlede danske presse fra radio, tv, aviser og netmedier.

- Han benægter ikke slag, men har ikke haft forsæt (hensigt/red.) i henhold til straffeloven om vold, siger hans forsvarer.

Kristian Jensen har i fire år spillet i den professionelle Metal Ligaen, og har blandt andet også en fortid som elitespiller i Odense Bulldogs. Han kender ikke Lucas Bjerre Rasmussen, har aldrig spillet på hold med ham og har derfor heller ikke tidligere mødt ham, og afviser derfor, at der skulle have været nogen forudgående konflikt mellem dem.

- Det var en ganske almindelig kamp, siger Kristian Jensen, der oven på episoden har fået idømt karantæne i 17 kampe frem til den 1. december.

Inden overfaldet, som nu er endt ved en domstol, var der en konflikt på isen mellem Kristian Jensen og en anden spiller, og det var ifølge White Hawks-spilleren en overreaktion. Det endte med, at han fik et angreb bagfra med en ishockeystav af Lucas Bjerre Rasmussen, så han væltede.

- Jeg blev endnu mere frustreret, rejste mig op, konfronterede ham med det, og tog fat i ham, hvilket er meget normalt i ishockey. Jeg lagde ham ned, jeg var frustreret og havde en maks puls, og tildelte ham det slag, vi taler om, siger Kristian Jensen.

Hans forsvarer spurgte meget ind til den episode, som fandt sted inden slaget mod Bulldogs-spilleren, og hvordan han var blevet slået to gange i ryggen med en ishockeystav af en tredje spiller, og dermed var hans adrenalin ifølge sin forklaring allerede højt oppe, ligesom han var vred og frustreret.

Videomateriale

En del af bevismaterialet er en videooptagelse fra kampen, som viser episoden mellem Kristian Jensen og Lucas Bjerre Rasmussen. Forsvareren vil senere også vise en video, som dokumenterer, at ishockey er en anden sportsgren med meget kontante konfrontationer mellem spillerne end f.eks. inden for tennis.

Efter Kristian Jensens forklaring om ishockeykampen, der nu er rykket ind i retslokalet og endt som en retssag, er den anden af sagens anden hovedperson kommet som vidne.

Det er den 18-årige Lucas Bjerre Rasmussen, som er kommet fra Odense for at give sin version af det, der skete på isen. Inden måtte retten, tilhørere og presse dog rykke til et andet lokale efter protest fra Fyens Stiftstidendes retsreporter, fordi pressen var afskåret mulighed for at se videoen fra kampen. Retten besluttede derfor at flytte til et andet retslokale, hvor alle kan se videooptagelsen.

Der ventes dom senere fredag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Harmonikasammenstød i Vestergade

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce