Annonce
Odense

Irsk pubejer jubler: Har fået erstatning fra TBT-projektet

Som nabo direkte op til TBT-projektet fra Gade til By har pubben Ryan's i perioder nærmest været spærret inde. Bygningen, pubben ligger i, har også lidt direkte skade, når flyvende sten fra byggepladsen har smadret skilte og markiser. Nu har TBT-kontoret efter et års tovtrækkeri sagt ja til at betale erstatning. Arkivfoto: Lasse Hansen
Efter cirka et års kamp har byomdannelsesprojektet Fra Gade til By accepteret at betale erstatning til den tidligere ejer af pubben Ryan's, Jim Newman.

TBT-kontoret fra Gade til By har accepteret at betale erstatning på 60.000 kroner til Jim Newman, tidligere indehaver af den irske pub Ryan's ved Fisketorvet.

Det oplyser Jim Newman til Fyens Stiftstidende, som første gang skrev om sagen tilbage i november 2018.

Ødelagte skilte og markiser, et ur som ikke ville gå på grund af rystelser og tabt weekendomsætning på grund af stanken fra åben kloak var nogle af de pinsler ved at være nabo til TBT-projektet Fra Gade til By, som Jim Newman kunne berette om.

- De er totalt ligeglade, lød Jim Newmans oplevelse af, hvordan TBT-kontoret og projektchef Stig Langsager håndterede hans dårlige oplevelser.

Annonce

Advokat på sagen

I frustration over ikke at føle sig taget alvorligt, pudsede Jim Newman en advokat på sagen og truede med en retssag for at opnå erstatning.

Først i oktober i år, altså næsten et år senere, nåede parterne frem til en løsning, som altså betyder, at TBT-projektet nu har betalt 60.000 kroner til den tidligere pubejer.

Jim Newman er godt tilfreds og ser sagens udfald som en tilståelsessag fra TBT-kontorets side.

- Nu kan jeg se mig selv i spejlet igen. Jeg fik ret. Hvis de havde troet, de havde en chance i retten, så ville de være gået hele vejen. For mig var det aldrig et spørgsmål om penge, men om at få ret, siger han og tilføjer:

- Nu er sagen lukket. Det er ovre, og de har betalt.

Vil ikke erstatte tabt omsætning

Avisen har set den mail fra TBT-chef Stig Langsager til Jim Newman, hvor han bekræfter, hvad parterne har aftalt.

Her fremgår det, at TBT-kontoret vil afrense facaden på pubben og derudover betaler 60.000 kroner, som delvis skal dække omkostningerne til reparation eller udskiftning af markiser og skilte, samt til reparation af uret, som hænger uden for pubben.

Til gengæld understreger Stig Langsager, at Fra Gade til By afviser "ethvert krav forbundet med tabt indtjening, manglende drift eller lignende".'

Stig Langsager ønsker ikke at kommentere sagen yderligere, men skriver i en kortfattet mail.

"Jeg har kun den kommentar, at jeg er glad for den gode dialog, Jim og jeg har haft i sagen, og at der er fundet en god løsning, så sagen dermed er lukket".

Newman genkender ikke god dialog

At dialogen har været så god, som Stig Langsager beskriver, genkender Jim Newman dog ikke. På det personlige niveau har dialogen med Langsager været fin, men det system, han er chef for, har været tungt at danse med.

- Jeg har haft søvnløse nætter af frustration over manglen på dialog fra TBT-kontorets side, siger han.

Han solgte i efteråret sin pub Ryan's, men havde det ikke været for flere års tovtrækkeri med TBT-kontoret - både i den konkrete sag og om andre ting, mens byggeriet har stået på - så er det slet ikke sikkert, han havde solgt nu.

- Jeg er selv i tvivl, siger han.

Til bekendte, som står i lignende problemer med kommunen eller andre myndigheder, har han givet det råd, at de skal tænke sig grundigt om.

- Jeg har advaret to bekendte om at kæmpe imod systemet med mindre, de er er klar til at gå igennem helvede.

Ryan's blev overdraget til den nye ejer Bargroup per 2. september.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce