Annonce
Spørg os om corona

Irriterende knapper ved lyskryds skabte debat: Nu forklarer kommune, hvorfor de er der

Mange læsere er trætte af at være nødt til at røre ved en sensor eller en knap for at komme over fodgængerfelterne i Odense Kommune, som her ved havnen. Foto: Sofie Ejlskov Hugger
Flere læsere har undret sig over, hvorfor det er nødvendigt med knapper og sensorer, som fodgængere skal røre ved for at få grønt lys. Fyens Stiftstidende har derfor bedt Odense Kommune om at forklare.
Annonce

På opfordring fra Kirsten Andersen undersøgte Fyens Stiftstidende forleden, hvordan man skal forholde sig, hvis man gerne vil undgå at røre ved knapperne eller sensorerne ved fodgængerfelter.

Det gav debat på Facebook og Fyens.dk, hvor flere pegede på, at knapperne er både uhygiejniske og irriterende, hvis man får trykket for sent og skal vente en omgang. Samtidig undrede en del sig over, at Odense Kommune overhovedet bruger knapper og sensorer ved lyskrydsene.

- Det virker underligt fodgængerdiskriminerende og giver vel også falsk tryghed for bilisterne, der vil svinge, da mange fodgængere ser stort på den "røde mand" og alligevel går over samtidig med, at bilerne har grønt, lød det blandt andet fra Rune Bager i en kommentar.

Siden har Birgith Lillelund også bedt avisen om at se nærmere på spørgsmålet.

- Hvorfor kan fodgængerovergangen ikke bare skifte sammen med lyskurven for bilister?, skriver hun.

Derfor har vi nu spurgt Odense Kommune, hvad knapperne egentlig er til for.

Annonce

Giver kortere ventetid

Rasmus Bach Mandø, kontorchef for afdelingen Trafik og Mobilitet, fortæller i et skriftligt svar, at de bliver brugt til at "optimere trafikafviklingen".

Uden knapper ved lyskrydsene vil cyklister og biler risikere at vente på grønt i længere tid end nødvendigt. Det er nemlig ikke til at vide, om der er en fodgænger, men det går man ud fra, at der ikke er, hvis ingen har markeret sig via knappen.

Rasmus Bach Mandø giver et eksempel i et kryds med to retninger.

- Hvis der er et fodgængerfelt uden trykknap, skal lyskrydset sikre sig, at eventuelle fodgængere på retning A er væk, inden retning B får grønt. Vi regner her med mindst et sekund per meter fodgængerfelt. Så hvis fodgængerfeltet er ti meter langt, vil B først få grønt efter cirka ti sekunder, skriver han.

Han forklarer, at B derimod kun skal vente i et par sekunder, hvis der ikke er en fodgænger, der har trykket.

- Hvis vi har et kryds, hvor der kun er fodgængere en ud af ti gange, vil retning B vente unødvendigt lang tid ni ud af ti gange, skriver Rasmus Bach Mandø.

Annonce

Skal overholde loven

Han understreger således, at knapperne ikke er til for at give mere sikkerhed i trafikken, men for at biler og cyklister hurtigere kan komme frem.

Hvad tænker kommunen om, at knapperne kan føre til, at flere går over for rødt, hvis de har fået trykket for sent på knappen?

- Signalanlæg forudsætter, at trafikanterne overholder færdselsloven. Hvis en fodgænger vælger at træde ud i et kryds for rødt, løber vedkommende en risiko, skriver Rasmus Bach Mandø.

Kan I ikke følge, at det også er en usikkerhed for bilisterne, hvis knapperne fører til, at folk går over for rødt?

- I forskellige kryds venter trafikanterne længe på grund af pres på kapaciteten. Og her skal man ikke bevæge sig ud i krydset for rødt, fordi man mister tålmodigheden. Det gælder både fodgængere, cyklister og bilister.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordfyn For abonnenter

Min sommer uden: Mette og Carsten må undvære Roskilde og Skanderborg festival - nu står deres foodtruck på Bogense Havn hele sommeren

OB

Sport Fyn: Michelsen ryster posen

Annonce