Annonce
Udland

Irer skal lede EU's handelspolitik efter brexit

François Lenoir/Reuters
Den irske kommissær, Phil Hogan, er nomineret til at have ansvar for handel i tiden omkring brexit.

Irske Phil Hogan er nomineret til at stå i spidsen for EU's handelspolitik i den kommende EU-Kommission.

Den irske premierminister, Leo Varadkar, kalder det en "meget positiv udvikling for Irland", hvis landet får en kommissær på handelsområdet.

- Kommissær Hogan vil selvfølgelig arbejde for Europa som helhed, mens det bestemt er en fordel at have en irsk person i kontrol i den vigtige periode de næste fem år, siger han.

Varadkar peger særligt på den kommende handelsaftale, som EU skal forhandle med Storbritannien i forbindelse med brexit.

Irland bliver ofte omtalt som det EU-land, der er mest udsat i forhold til briternes beslutning om at forlade EU.

Hogan har i de seneste tre år flere gange ytret skarp kritik af den britiske brexitkurs. Han har blandt andet beskyldt de politikere, der går ind for at forlade EU, for at lyve, og har betegnet brexit som en "utopi", der kun eksisterer i det konservative regeringspartis valgprogram.

Phil Hogan har også langet ud efter den amerikanske præsident, Donald Trump.

Kommissæren siger i en udtalelse tirsdag, at han også vil forsøge at overbevise Trump om, at han er på "forkert kurs", og at han må droppe sin "dumdristige" handelspolitik.

- Trump har absolut antydet, at han har en klar præference for handelskrige frem for handelsaftaler, siger Hogan tirsdag til den irske tv-station RTE.

Hogan nævner Trumps handelskrig med Kina og den amerikanske præsidents stempling af EU som "en sikkerhedsrisiko".

Da den kommende kommissionsformand, Ursula von der Leyen, annoncerede sit hold af kommissærer omtalte hun Hogan som en "fremragende og retfærdig forhandler".

Phil Hogan er i dag landbrugskommissær, og i den rolle har han ifølge von der Leyen udført et "strålende" arbejde.

Inden Phil Hogan formelt kan overtage posten som handelskommissær, skal han godkendes af EU-Parlamentet.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

112

Politi i aktion ved boligblok i Middelfart

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Annonce