Annonce
Sport

Iranske kvinder får adgang til stadion i 14-0-sejr

Wana News Agency/Reuters
Iranske kvinder fik sjælden adgang til en fodboldkamp efter 40 års forbud, da Irans mænd slog Cambodja 14-0.

Iranske kvinder fik for første gang i årevis lov til at overvære en fodboldkamp i Teheran torsdag.

Omkring 3500 kvindelige fodboldfans var således på plads på Azadi Stadium, da det iranske herrelandshold mødte Cambodja i en VM-kvalifikationskamp.

De fremmødte fik fuld valuta med hjem, da Iran vandt kampen med hele 14-0 efter blandt andet fire mål af angriberen Karim Ansarifard og et hattrick af Sardar Azmoun.

Kampen havde et stort fokus, efter blandt andet en tragisk hændelse i september, hvor en kvindelig fodboldfan endte med at dø af de kvæstelser, hun påførte sig, da hun tændte ild til sig selv.

Sagen blev omtalt i alverdens medier, og Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) lagde kort efter et pres på iranerne for at få dem til at tillade kvinder adgang til kampen.

Siden 1979 har det med få undtagelser været forbudt for kvinder at overvære fodboldkampe på et stadion i Iran.

Fifa reagerede efter sagen, som rystede mange mennesker verden over, efter at den 29-årig kvinde satte ild til sig selv i begyndelsen af september og døde en uge senere af sine kvæstelser.

Forhistorien var, at hun var blev taget i at klæde sig ud som en mand med en paryk og en lang jakke for at få adgang til en fodboldkamp med favoritholdet Esteghlal.

Da hun efterfølgende erfarede, at hun risikerede fængselsstraf i et halvt år, så satte hun ild til sig selv foran en retsbygning i Teheran 2. september, og hun døde senere af kvæstelserne.

Da sagen i første omgang blev kendt, fik kvinden, som hed Sahar Khodayari, kaldenavnet "blue girl" med reference til Esteghlals klubfarver.

Sagen og nyheden om hendes død blev heftigt beskrevet på sociale medier og blandt mange andre tog også Amnesty International kraftig afstand fra episoden.

Også formanden for Dansk Boldspil-Union, Jesper Møller, tog afstand fra det iranske forbud mod kvinders adgang til fodboldkampe.

/ritzau/
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Bandekriminalitet. Vi skal beskytte vidner bedre

Synspunkt: Hvis en borger i Odense, på Fyn eller et andet sted i landet oplever grov kriminalitet, bør det meldes til politiet. Men vi risikerer, at alt for mange afholder sig fra det, fordi de er bange for at vidne – særligt når kriminaliteten er begået af voldsparate, hårdkogte bandekriminelle. Derfor foreslog vi i weekenden, at vidner i bandesager skal sikres langt bedre end i dag: Vidner skal have anonymitet i alle sager mod registrerede bandemedlemmer. Vidners identitet må aldrig fremgå i sagsakter i sager mod registrerede bandemedlemmer. Vidner skærmes helt af, så der i retslokalet kun er dommer, domsmænd/nævninge, anklager og forsvarer. Vidnerne skal ganske enkelt kunne udtale sig uden at være hundeangste for, hvad der kan ske med dem selv eller deres familie, fordi det tiltalte bandemedlem og hans ’brødre’ kender deres identitet. Bedre beskyttelse af vidner er også klart til samfundets bedste, for gode vidneudsagn er ofte det, der gør, at kriminelle bandemedlemmer dømmes for deres forbrydelser. Som samfund stiller vi tilmed store krav til vidnerne: Et vidne er forpligtet til at udtale sig, tale sandt, møde op i retten og forblive i retten – ellers risikerer vidnet at blive anholdt. Så det mindste, vi som samfund kan gøre, er da at sikre vidnets sikkerhed. På lederplads her avisen lød det dog i mandags, at vores forslag går for vidt. At vi ikke kan have ”et parallelt retssystem, hvor bandemedlemmer og rockere får ringere muligheder for at forsvare sig i retten end andre tiltalte”. Alle skal naturligvis have en retfærdig rettergang, det kunne vi aldrig drømme om at gå på kompromis med. Og det bør bestemt også være muligt, selvom et hardcore bandemedlem ikke får serveret vidnets navn på et sølvfad. Vi foreslår netop, at forsvarsadvokaten skal kende vidnets identitet, så hun/han kan foretage sin egen research om vidnet og udspørge vidnet på kryds og tværs – men forsvareren skal være sig sit ansvar bevidst og ikke afsløre vidnets identitet over for sin bandeklient. Det er vist ikke for meget forlangt. Tryghed er altafgørende for, at vidner fortæller, hvad de har set. Her i avisen kunne vi jo i weekenden læse, hvordan beboere i et boligområde i det nordøstlige Odense afholder sig fra at melde episoder til politiet af frygt for gengældelse fra tvivlsomme typer. Når vi skal banderne til livs, skal vi presse dem konstant. De fleste odenseanere har – desværre – gennem årene bidt mærke i bandernes storskrydende adfærd i vores by. Og en del odenseanere har oplevet trusler og regulære afstraffelser. Som by skal vi stå sammen mod banderne, og vi har brug for, at lovgiverne på Christiansborg giver os de bedste rammer for det – ved at beskytte vidner bedre. Det er godt, at bandemedlemmer nu kan idømmes længere fængselsstraffe, men hvad hjælper det, hvis de ikke dømmes? Fordi vidnerne ikke tør stå frem?

Nyborg

Nyt læserråd er skudt i gang: Nyborg-aktører skal finde løsninger sammen med Fyens Stiftstidende

Annonce