Annonce
Udland

Iran: Europæiske soldater i Mellemøsten kan komme i fare

-/Ritzau Scanpix
Irans præsident skruer op for retorikken, efter at store EU-lande tirsdag udtrykte bekymring over atomaftalen.

Europæiske soldater, der er udstationeret i Mellemøsten, kan potentielt komme i fare.

Det siger Irans præsident, Hassan Rouhani, onsdag under et tv-transmitteret ministermøde. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Rouhanis udmelding kommer, efter at Frankrig, Storbritannien og Tyskland meddelte, at de er bekymrede over, at Iran ikke overholder atomaftalen.

De tre magtfulde EU-nationer udløste en særlig proces i aftalen fra 2015. Den baner potentielt vej for FN-sanktioner mod Iran.

USA trak sig fra atomaftalen i maj 2018, hvilket har ført til store spændinger mellem USA og Iran. Onsdagens udmelding fra Rouhani er første gang, at den iranske præsident også truer europæiske lande, skriver AP.

- I dag er de amerikanske soldater i fare, i morgen kan det være de europæiske soldater, der er i fare, siger Rouhani onsdag.

Han uddyber ikke videre, hvordan udmeldingen skal forstås.

Atomaftalen fra 2015 betød, at Iran skulle afvikle sit atomprogram. Til gengæld ville omfattende sanktioner mod landet blive løftet.

Iran har dog vist flere tegn på, at landet ikke overholder aftalen.

Senest meddelte iranerne 5. januar, at landet ikke længere vil respektere atomaftalens begrænsninger for, i hvor høj grad det kan berige uran.

Derfor udtrykte Frankrig, Storbritannien og Tyskland tirsdag bekymring.

- Vi gør det her i god tro med det mål at bevare atomaftalen og med et oprigtigt håb om at finde en vej fremad for at løse det her dødvande med konstruktiv og diplomatisk dialog, lød det fra de tre lande.

Forholdet mellem USA og Iran er spidset voldsomt til, efter at amerikanerne 3. januar dræbte den magtfulde iranske militærleder Qassem Soleimani.

Iran svarede igen ved at affyre adskillige missiler mod to luftbaser i Irak.

Heriblandt Al-Asad-luftbasen i det vestlige Irak. Her var der blandt andet udstationeret 133 danske soldater.

Cirka 100 af dem er efterfølgende blevet fløjet til Kuwait af sikkerhedshensyn. De resterende cirka 30 soldater bliver tilbage på Al-Asad-luftbasen, som de blandt andet har til opgave at bevogte.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce