Annonce
Assens

Investor søges: Kommunen åbner for mere lavt byggeri i Aarup

Dan Gørtz (V). Arkivfoto: Luast Jordal
For fremtiden skal kun halvdelen af nybyggeriet være parcelhuse. Der skal bygges flere mindre boliger, mener Dan Gørtz (V).

Aarup: Assens Kommune er bagefter med mindre boliger, det såkaldt tæt-lave byggeri. Men nu er den klar til at åbne mulighed for byggeri af 39 af slagsen i Aarup. Det er på den kommunale udstykning øst for Solbakken, som indgår i den nye byvækstplan Aarup Syd.

Men der skal investorer til.

- Vi håber, der er interesse. Vi lægger lokalplanen ud og kalder på investorer i et åbent udbud, så må vi se, hvad der kommer af forslag, siger Dan Gørtz (V), formand for Miljø-, Teknik- og Planudvalget.

Mangler man idéer, synes han, man skal konsultere arkitektfirmaet Planværkstedet i Birkerød, som har været med til at udarbejde planen for Aarup Syd. Det har idéer til nogle boliger, der passer til det skrånende terræn, mener han.

Den kommunale udstykning føjer sig til et privat projekt på Eventyrbakken, hvor seks tidligere parcelhusgrunde nu skal give plads for en tæt-lav bebyggelse med plads til 14 boliger.

- Det er 53 boliger, der kan bygges uden offentlig støtte. Jeg tror, vi i fremtiden skal satse på halvt åben lav (parcelhuse, red.) og halvt tæt lav, siger Dan Gørtz.

Når lokalplanen for de 39 boliger i "Skovhusene" har været en tur omkring byrådet, sendes den i offentlig høring i fire uger.

Annonce

Uenigheder

Det private byggeprojekt på Eventyrbakken er løbet ind i nogle uenigheder.

Naboerne i parcelhusene er ikke begejstrede for at få tæt lav bebyggelse som naboer. I høringssvar giver de blandt andet udtryk for, at de frygter at miste udsigt, at deres huse vil falde i værdi og de mener ikke, at dobbelthuse passer ind i parcelhusområdet.

Der er også uenighed mellem Lokalrådet og bygherren om størrelsen på boligerne. Lokalrådet ønsker relativt store boliger på 115 kvadratmeter, hvor bygherren ikke mener, der er efterspørgsel på den størrelse og derfor kun vil opføre enkelte af dem. Der ligger sagen i øjeblikket.

Miljø-, Teknik- og Planudvalget har foreløbig udsat sagen til senere og anmodet om en revideret bebyggelsesplan for området.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Kerteminde For abonnenter

Succesen af Langeskov Station kan måles på flere måder: - Da toget begyndte at stoppe, sagde det 'woom'

Annonce