Annonce
Assens

Investor søges: Kommunen åbner for mere lavt byggeri i Aarup

Dan Gørtz (V). Arkivfoto: Luast Jordal
For fremtiden skal kun halvdelen af nybyggeriet være parcelhuse. Der skal bygges flere mindre boliger, mener Dan Gørtz (V).

Aarup: Assens Kommune er bagefter med mindre boliger, det såkaldt tæt-lave byggeri. Men nu er den klar til at åbne mulighed for byggeri af 39 af slagsen i Aarup. Det er på den kommunale udstykning øst for Solbakken, som indgår i den nye byvækstplan Aarup Syd.

Men der skal investorer til.

- Vi håber, der er interesse. Vi lægger lokalplanen ud og kalder på investorer i et åbent udbud, så må vi se, hvad der kommer af forslag, siger Dan Gørtz (V), formand for Miljø-, Teknik- og Planudvalget.

Mangler man idéer, synes han, man skal konsultere arkitektfirmaet Planværkstedet i Birkerød, som har været med til at udarbejde planen for Aarup Syd. Det har idéer til nogle boliger, der passer til det skrånende terræn, mener han.

Den kommunale udstykning føjer sig til et privat projekt på Eventyrbakken, hvor seks tidligere parcelhusgrunde nu skal give plads for en tæt-lav bebyggelse med plads til 14 boliger.

- Det er 53 boliger, der kan bygges uden offentlig støtte. Jeg tror, vi i fremtiden skal satse på halvt åben lav (parcelhuse, red.) og halvt tæt lav, siger Dan Gørtz.

Når lokalplanen for de 39 boliger i "Skovhusene" har været en tur omkring byrådet, sendes den i offentlig høring i fire uger.

Annonce

Uenigheder

Det private byggeprojekt på Eventyrbakken er løbet ind i nogle uenigheder.

Naboerne i parcelhusene er ikke begejstrede for at få tæt lav bebyggelse som naboer. I høringssvar giver de blandt andet udtryk for, at de frygter at miste udsigt, at deres huse vil falde i værdi og de mener ikke, at dobbelthuse passer ind i parcelhusområdet.

Der er også uenighed mellem Lokalrådet og bygherren om størrelsen på boligerne. Lokalrådet ønsker relativt store boliger på 115 kvadratmeter, hvor bygherren ikke mener, der er efterspørgsel på den størrelse og derfor kun vil opføre enkelte af dem. Der ligger sagen i øjeblikket.

Miljø-, Teknik- og Planudvalget har foreløbig udsat sagen til senere og anmodet om en revideret bebyggelsesplan for området.

Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde

Naboer i oprør mod solcelleanlæg: 25 familier bliver fattigere for at gøre en rig mand rigere

Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce