Annonce
Kerteminde

Er blevet for stor til Tietgenbyen: Virksomhed bygger ny fabrik for 80 millioner kroner i Langeskov

Stifter af exodraft Peter Hermansen, tager onsdag det første spadestik til den nye fabrik i Langeskov. Arkivfoto: Trondur Dalsgard
I løbet af 10 år er virksomheden exodraft vokset ud af pladsen i Tietgenbyen. Der er succes med blandt røgsugere, varmegenvinding og som noget helt nyt: brændeovnsfiltre.

Behov for mere plads til fremtidens grønne løsninger er hovedårsagen til byggeriet af en ny fabrik til exodraft, hvor især produktion af partikelfilter til brændeovne og industriel varmegenvinding har vokseværk.

Den nye fabrik, der placeres med facade lige ud til motorvejen i Langeskov, vil således danne rammerne for exodraft, der går en lys fremtid i møde, i takt med at behovet for rensning af brændeovnsrøg og udnyttelse af overskudsvarme fra industrien stiger.

Det cirka 8.400 m2 store byggeri igangsættes med første spadestik den 15. januar 2020 og forventes færdigt i december 2020. Første spadestik tages af Peter Hermansen, direktør i moderselskabet PHX Holding og bestyrelsesformand i exodraft, samt af Kasper Ejsing Olesen, borgmester i Kerteminde Kommune.

Når byggeriet er færdigt, samles kræfterne, således at exodraft inkl. datterselskaberne exodraft systems og PHX innovation flytter ind på adressen.

Annonce

Grønne løsninger

I exodraft-koncernen arbejdes der med tre grønne løsninger, som går godt i tråd med FN’s verdensmål: Optimering af forbrænding gennem røgsugere (FN’s verdensmål nr. 3), Partikelfilter til reduktion af partikeludledning fra brændeovne (FN’s verdensmål nr. 3), Varmegenvinding fra overskudsvarme fra industrien (FN’s verdensmål nr. 7).

exodraft-koncernen omsætter i dag for 100 millioner kroner og har 45 medarbejdere fordelt på fem lande, hvoraf langt størstedelen flytter ind i den nye fabrik primo 2021.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

112 For abonnenter

Avisen undersøger efter debat: Politiet sigter flere og er hurtigere fremme

Annonce