Annonce
Klumme

Intet menneske er en ø

Vi er alle en del af et hele, et fællesskab.

”Intet menneske er en ø”, sagde en digter i 1600-tallet. Vi er alle en del af et hele, et fællesskab.

Men i dag er vi blevet små øer.

Vi er nemlig gået i isolation. Isolation kommer af det latinske ord "insula", der betyder "en ø". Så når man isolerer sig, trækker man sig tilbage og afsondrer sig. Ja, man bliver en ø, uden forbindelse til et fastland, et hele.

Det er naturligt at isolere sig, når en virus, en epidemi hærger. Ikke mindst af hensyn til dem der i forvejen er udsatte helbredsmæssigt og hvis modstandskraft ikke er stærk. Her skylder vi at gøre, hvad vi kan for at hindre smittespredningen ved at begrænse den fysiske kontakt med hinanden. Det er ikke nemt, men vi følger myndighederne og afsondrer os i vores hjem og isolerer os.

Men der er også mennesker, der er særligt udsatte i en anden forstand. Jeg tænker på dem, der er ud-satte, fordi de lever i udkanten af samfundet og fællesskabet. Mennesker som ikke har et hjem, eller som ikke kan være i deres hjem, måske fordi det er præget af vold eller misbrug og for hvem varmestuer, herberger, væresteder derfor er afgørende livliner i ordets bogstaveligste forstand. Her er der mad, måske et bad, en seng. Der er et fællesskab, nogen at være sammen med, og nogen som vil dem.

De bliver ekstra udsatte, når vi andre må isolere os, for hvor skal de gå hen, når vi går hjem?

Heldigvis er der oprettet et nødberedskab mange steder. Det er godt. Som samfund skylder vi at være der også for de i den forstand udsatte.

Men der er endnu flere særligt udsatte. Det er de mennesker, der udgør nødberedskabet, og alle dem der er brug for på sygehuse, plejehjem, i lægehuse, på hospicer. Ja, alle dem, der passer os og tager sig af os, når vi ikke kan tage os af os selv.

De kan ikke gå hjem, trække sig tilbage og afsondre sig. Tværtimod er de tit nødt til at være tæt på for at kunne hjælpe og gøre det, de skal. De er udsat for risikoen for at blive smittet.

Det gælder i øvrigt mange andre. Dem, der sidder ved kassen i supermarkeder og ekspederer os i butikker og gør rent i offentlige institutioner. Ja, alle dem, der i det hele taget stadig er på arbejde og ude blandt andre og indimellem tæt på. De er mange og mange flere, end denne klumme giver plads til at nævne.

Intet menneske er en ø. Vi er alle en del af et hele, et fællesskab. I en krise bliver det meget tydeligt. Vi er dybt afhængige af hinanden. Vi giver til hinanden alle sammen og vi får fra hinanden alle sammen, både praktisk og menneskeligt. Der er mange, vi skylder tak, og mange vi skylder at tage hånd om. Lad os huske det og skønne på det, også i ikke virustider.

Den nyligt valgte biskop, Tine Lindhardt, fortæller om, hvad julen er for hende, og hvad den betyder.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg For abonnenter

Massiv jordforurening nej tak: Flertal i Nyborg Byråd vil ikke købe den forurenede Lynfrosten-grund

Annonce