Annonce
Hus og have

Intet er helt væk, før ...

Tegning: Gert Ejton

"Er du sikker på, at du har kigget ordentligt efter?"

Lige efter sætninger som "godmorgen, har du glemt at stille dit vækkeur?" og "har du ikke hørt, at vi skal spise?", er det spørgsmålet, som jeg i løbet af karrieren som nogens mor har stillet allerflest gange.

"Er du nu også helt sikker?"

Ja, og uden at prale viser det sig altid, at jeg har ret.

Trøjen ligger nederst i bunken i skabet, og dykkerbrillerne er lige præcis i badeværelsesskuffen, hvor de plejer at være. Det har teenagerøjnene bare ikke lige observeret, da de i et øjeblik mellem to abstraktioner trak skuffen ud og så efter dét, de forventede: ingenting.

Men intet er helt væk, før mor ikke kan finde det, ved du nok. Det er common knowledge - det ved alle - især mødre, og i visse familier er det umuligt at forsøge at bryde den indbyggede logik.

Ærlig talt synes jeg, vi har været forholdsvis hårdt ramt i vores familie, hvor mit tingfindergen har måttet aktiveres op til flere gange om ugen - i særlige tilfælde flere gange om dagen, når et eller andet livsnødvendigt ikke var, hvor det burde være.

"Er du sikker på, at du har kigget ordentligt efter?"

Alt fra træningstøj til sygesikringskort ankommer tilsyneladende til ungdomsværelset med en særlig evne til at gemme sig de mest almindelige steder. Og som regel lige før ejermanden skal skynde sig ud ad døren for at nå i skole eller til træning og bliver grebet af panik og kalder på sin m..

Og efter at have ført statistik i mere end 20 år har jeg kunnet gøre en særlig iagttagelse, når jeg ikke var i færd med at lede efter noget for nogen: Drenge er særligt gode til glemme, hvor de har lagt deres sager. Lige så sjældent jeg har oplevet mine døtre rådvilde og desperate over ikke at kunne finde hårelastikker eller blyantspidsere, lige så mange gange har jeg nemlig måttet køre tilbage til badmintonklubben for at stå på hovedet i kassen med glemte sager efter knægtens nye sko eller drysse rundt i sfo’en i halve timer for at lede efter spritnye hættetrøjer eller regntøj. For ikke at nævne de ting, der er dukket op i skoletasken.

"Er du sikker på, at du har kigget ordentligt efter?"

Forskellen er så stor, at den ikke kan være tilfældig.

Nu er det ikke, fordi drenge ikke er i stand til at tænke selv, den påstand ville være for flad. Især fordi de fleste ved, der findes forskere, som bruger år på at tælle kønnenes hjerneceller, og uden at gå i detaljer med resultaterne har jeg forstået så meget, at drenge ikke ligefrem burde være bagud på point.

Min erfaring er også, at betingelserne for at have styr på tingene i sit liv ikke alene hænger sammen med ens køn, men også med ens placering i søskenderækken. Desuden kan nogle børn være så uheldige at være belemret med en mor, der tager sin offerrolle på sig i et omfang, der efterlader ungerne uden behov for at trække så meget som en skuffe ud, når noget er blevet væk.

Som om hun sidder på lur og venter på at kunne prale med sin logiske sans ved triumferende at kunne rive en forsvunden bamse eller et par bortgåede fodboldstøvler op i strakt arm, nærmest inden de når at blive væk.

Alt sammen for et øjebliks beundring.

Måske har jeg været for hurtig på aftrækkeren, men det har ikke forhindret den ene fase i børneværelset i at blive afløst af den næste. Selv familiens alleryngste er nu blevet stor og behøver ikke min tingfinder-detektor, så jeg ser snart den rolle udfaset.

I hvert fald må jeg indrømme, at spørgsmålet er begyndt at falde med så store mellemrum, at det efterhånden lyder mere og mere, som om det er mig, der er bange for at gå glip af noget:

"Er du sikker på, du har fået det hele med?"

Er du?

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ole Maare-sagen: Skandaløs optræden af advokat

Fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat blev ikke stiftet for at yde bistand til advokatfirmaer, der er på randen af konkurs. Tværtimod: Fonden blev grundlagt for at støtte forskning, blinde, handicappede og kronisk syge. Derfor er det skandaløst, at fondens midler ikke er blevet anvendt til de nævnte formål, men i stedet i overvejende grad er blevet anvendt til at betale regninger til det nu krakkede advokatfirma Maare Advokatanpartsselskab, som den kendte advokat Ole Maare stod bag. Der er tillige stærkt kritisabelt, at der er foretaget et antal ulovlige dispositioner i fonden, sådan som fondens revisor har påpeget, og sådan som avisen har beskrevet det de seneste dage. Disse forhold er nu - helt berettiget - ved at blive undersøgt af Erhvervsstyrelsen. Det er i skrivende stund uklart, hvornår Erhvervsstyrelsens juridiske gennemgang af sagen er afsluttet, men man kan allerede nu med sindsro konstatere, at Maare Advokatanpartsselskab har optrådt amoralsk i sagen. For en fondsformand skal ikke bruge en fonds pengetank som malkeko, og en fondsformand bør ikke både bestyre en fond og samtidig modtage store millionbeløb for at administrere fonden, sådan som Ole Maare har gjort i den konkrete sag. Det er imidlertid en realitet, at Ole Maare i sin egenskab af advokat med den ene hånd har udskrevet dyre advokatregninger til fonden og i sin egenskab af fondsformand med den anden hånd godkendt de samme regninger i fondsbestyrelsen - i øvrigt sammen med en af sine egne ansatte, som var blevet indsat i fondens bestyrelse. Det er helt utilstedeligt. Og skandaløst. Og forbløffende skamløst. Ole Maare har igennem et langt advokatliv været i berøring med masser af mennesker i Odense og omegn. Nu har han med denne sag helt egenhændigt sværtet sit eget navn til. Derfor er sagen skidt for Ole Maare, for fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat - og ikke mindst for alle de mennesker, som fondens millioner kunne være kommet til gavn.

Annonce