Annonce
Kultur

Jazz-aften på Hotel Sinatur Storebælt

Louis og Jens Schou. Pr-foto
Jazz-forening klar med sit mest ambitiøse arrangement.

Nyborg: Allerede under middagen er der musik, når Jazzselskabet Nyborg er klar med årets første arrangement 20. februar - foreningens hidtil mest ambitiøse begivenhed, skriver den i en pressemeddelelse.

Arrangementet finder sted - også for første gang - i samarbejde med Sinatur Hotel Storebælt, og det begynder klokken 19.

Aftenen indledes med fællesspisning. Menuen står på stegt flæsk og persillesovs, og mens man tanker kalorier, spiller den danske klarinettist Jens Schou. Han er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og har i en årrække været ansat i Odense Symfoniorkester. Han er samtidig en af initiativtagerne bag Carl Nielsen Klarinetkonkurrencen. Denne aften vil han spille swingmusik akkompagneret af sønnen Louis på guitar.

Senere overtager den britiske klarinettist, sopransaxofonist og kapelmester Paul Harrison og hans band. Som den seneste nyhed blandt Paul Harrisons stab af internationale musikere præsenter Harrison den kun 24 årige fransk/svenske trompetist og sangerinde Angela Strandberg. Udover sangen og trompeten mestrer den unge Angela også et så usædvanligt instrument som et vaskebræt.

Som en ekstra bonus denne aften i Nyborg er det lykkedes Jazzselskabet at engagere yderligere en stjernesolist af international klasse. Det drejer sig om den britiske trombonist og sanger Kevin Grenfell, der denne torsdag aften bliver fløjet ind fra England og kommer til Nyborg for at tilslutte sig Paul Harrison Band.

Der tages entre - prisen afhænger af, om man vil spise med. Tilmelding via Sinatur Hotel Storebælts hjemmeside.

Annonce
Poul Harrison og Angela Strandberg. Pr-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce