Annonce
Indland

Instruktør bakker op om blokade: Filmelever bliver ikke hørt

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Uddannelser på filmskolen trækkes i en mere akademisk retning, og det forringer kvaliteten, siger instruktør.

Filmuddannelserne er blevet for teoretiske, og eleverne er ikke blevet tilstrækkeligt inddraget.

Sådan lyder kritikken fra 264 filmfolk, der har skrevet under på en støtteerklæring til elever på Den Danske Filmskole.

- Eleverne har høfligt været i dialog med rektor og ledelsen de sidste fire år.

- Selv om ledelsen siger, at man gerne vil tale med dem, og at der skal ske forandring, så er det ikke det, de oplever, siger instruktør Eva Mulvad, der er medunderskriver af erklæringen.

- Eleverne oplever præcis den samme traktor, der kører afsted i samme tempo. Der bliver ikke indgået kompromisser, og de føler sig ikke hørt, siger instruktøren, der selv har været elev på skolen.

Eleverne på skolen har siden fredag blokeret indgangen til skolen, så personalet ikke kan møde op og undervise.

Det sker i protest med skolens rektor siden 2014, Vinca Wiedemann, som eleverne vil have sparket ud.

Erklæringen fra de 264 filmfolk skal ifølge Eva Mulvad ses som en støtte til elevernes kritik af den omlægning af uddannelserne, som rektor har stået i spidsen for.

- Vi tager ikke stilling til rektor som person. Vores støtte går på en bekymring for, at uddannelserne bevæger sig for langt væk fra traditionen med mesterlære, siger Eva Mulvad.

Den nye studieplan, der trådte i kraft efter sommerferien, betyder ifølge støtteerklæringen, at 85 procent af undervisningen sker i store hold ved tavlen.

Tilbage er 15 procent, der foregår med kameraet i hånden eller ved klippebordet.

- Jeg har selv gået på skolen og ved, hvor meget det betyder at blive undervist i mesterlæretraditionen.

- Det betyder ikke, at man ikke også skal lære noget teori. Men hvis det ikke bliver funderet i praksis, så kan viden hurtig blive ufrugtbar, siger Eva Mulvad.

Rektor Vinca Wiedemann sagde tirsdag til Ritzau, at hun ikke har tænkt sig at imødekomme elevernes krav og træde tilbage.

- Jeg er ansat af kulturministeren og ansat til at udføre det arbejde og de opgaver med at sikre skolens drift og udvikling. Det er min forpligtelse, sagde hun.

Fungerende kulturminister Rasmus Prehn (S) har tidligere udtalt, at han håber på en mindelig løsning mellem parterne.

- Dialog er vejen frem. Det må være i alles interesse - en løsning må og skal findes i dialog mellem rektor, elever og lærere. Det kræver, at alle parter er villige til at imødekomme hinanden, siger han i en skriftlig kommentar.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Nødblus satte redningsaktion i gang

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce