Annonce
Nyborg

Institution vil ikke finde sig i afslag

Mange beboere i området nord for Nyborg har protesteret mod planerne om at indrette en institution for unge med alvorlige psykiske problemer på en landejendom ved Møllegårdsvej. Her et billede fra et borgermøde om sagen. Arkivfoto: Linea Marie Andersen

Der er ingen juridisk holdbare argumenter for at sige nej til en institution for op til 15 unge ved Regstrup. Det mener selskabet bag planerne, Solution Gruppen, der klager over Nyborg Kommunes afvisning.

Nyborg/Regstrup: Et flertal i Nyborg Byråd sagde i november nej til, at institutionen Broen kan etablere sig med en ny institution i en tidligere landejendom på Møllegårdsvej ved Regstrup nord for Nyborg.

Venstre og Dansk Folkeparti sagde nej til at lave en lokalplan for institutionen, men det bliver nu op til Planklagenævnet at afgøre, om Nyborg Kommune har juraen i orden i afslaget. Det er virksomheden Solution Gruppen selv, der har klaget over kommunens afvisning.

- Vi mener ikke, kommunen har holdbare argumenter for at afvise os. Vi synes ikke, juraen er i orden, og vi er blevet rådet til at gå videre med sagen fra flere sider, siger David Tønsberg, direktør i Solution Gruppen.

Han oplyser, at klagen over kommunens afvisning blev sendt ind til Planklagenævnet kort før jul. Nævnet er ikke kendt for sin hurtighed - så ingen kan sige, hvornår de behandler sagen fra Nyborg.

Da sagen om institutionen ved Regstrup blev diskuteret på byrådets novembermøde, opfordrede flere Socialdemokrater kommunens administration til at tage kontakt til Solution Gruppen for at eventuelt at finde en anden placering til institutionen.

- Vi har været til møde blandt andre med Nyborgs erhvervschef, Babak Djarahi, men der kom ikke noget konkret ud af det. For os er ejendommen på Møllegårdsvej det perfekte match. Både på grund beliggenheden, men ikke mindst på grund af de beskæftigelsesmuligheder, stedet byder på, siger David Tønsberg.

Rejstrup Møllegaard, hvor Solution Gruppen ønskede at starte sin nye institution for 15 beboere, rummer blandt andet en æbleplantage med butik, hvorfra den tidligere ejer solgte æbler og most. Institutionen skulle rumme et botilbud for unge mellem 15 og 25 år med særligt krævende psykiske og sociale problemstillinger.

Planerne blev mødt med kritik og protest fra mange i området, mens andre hilste institutionen velkommen.

Annonce

Derfor sagde de nej

Da sagen om en mulig institution for unge var til debat på byrådsmødet i november argumenterede flere Venstre-medlemmer for et afslag. De sagde blandt andet:

- En institution med op til 15 beboere og tilhørende personale passer ikke ind i dette område. Desuden er Nyborg jo en by i vækst, og måske når byudviklingen ud til det område, vi snakker om. Institutionen kan ikke være der, sagde Søren Svendsen, næstformand i Teknik og Miljøudvalget.

- Vi har hjerterummet, men placeringen er ikke rigtig, sagde Anja Kongsdal, formand for Socialudvalget.

Nej til arbejdspladser

Byrådsmedlem Albert Pedersen (S) er den af dem, der har undret sig over sagen med Solution Gruppen og Regstrup Møllegaard:

- Det er jo helt specielt, at en kommune siger nej til 19 nye arbejdspladser. Og jeg synes virkelig byrådets gruppeformænd og Erhvervs og Udviklingsudvalget skal gå sammen og finde et sted til denne institution, siger Albert Pedersen.

- Historisk set har vi en tradition for at tage os af udfordrede mennesker i Nyborg Kommune, og så synes jeg, det er mærkeligt, hvis vi ikke kan finde en placering til en institution for den gruppe som Solution Gruppen vil arbejde med, siger Albert Pedersen og peger på at Nyborg har huset institutioner for blandt andet udviklingshæmmede og døve.

- Jeg blev lidt desorienteret efter byrådsmødet i november. For selv om et flertal bestemte, at institutionen ikke kan etablere sig ved Møllegårdsvej, så sagde fire Venstre-folk under mødet, at de ikke har noget mod institutionen. Kun mod placeringen. Derfor mener jeg, det vil være naturligt, hvis for eksempel Erhvervs- og Udviklingsudvalget tager kontakt til virksomheden bag institutionen, for at finde en alternativ placering, siger Albert Pedersen.

Lægger sig i selen

Formanden for Erhvervs- og Udviklingsudvalget, Peter Wagner Mollerup (V), bekræfter at han og hans partifæller ikke har noget mod institutionen.

- Problemet var, at det område, hvor institutionen skulle ligge, var lokalplanpligtigt. Så vi har sendt et signal til erhvervschefen om at prøve at hjælpe institutionen med at finde en anden placering i kommunen.

- Jeg ved, der har været et møde, og selv om erhvervschefen ikke lige kunne ryste en konkret placering ud af ærmet, ved jeg, at han lægger sig i selen for at hjælpe, siger Peter Wagner Mollerup.

Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Lysende græskar på skovstien

Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce