Annonce
Nyborg

Institution i Regstrup: Hvorfor er kommunen så forhippet på at få Broen til Nyborg?

Debatindlæg af Elsebeth Schousboe, Skaboeshuse

Regstrup: Besparelser, besparelser, besparelser for at få "budget i balance" i Nyborg. "Den økonomiske livrem skal spændes ind", stod der i Fyens Stiftstidende den 25. august.

To dage før kunne man dog læse, at Teknik- og Miljøudvalget havde sagt god for idéen om, at Solutios afdeling Broen, der p.t. ligger i Skrøbelev på Langeland, kunne flytte ind på en frugtplantage i Regstrup med sine ni beboere og cirka tyve hjælpere. Dog skulle Nyborg først anlægge et offentligt kloaksystem og udarbejde et kommuneplantillæg. Altså en ekstra udgift til det trængte 2019-budget.

Hvorfor er kommunen så forhippet på at få Broen til Nyborg? Er der en økonomisk gevinst for Nyborg forbundet med at have en privat institution for unge, krævende beboere med udadreagerende adfærd, behandlingsdomme og ofte misbrugsproblemer?

Jeg går ud fra, at man i kommunen har taget oplysninger om Solutio-gruppens afdeling Broen og har hørt om problemerne i Skrøbelev.

Jeg går også ud fra, at man bevidst har taget stilling til, at det netop er den form for institution, vi skal have til at præge kommunen fremover.

Personligt så jeg hellere en fredelig ældreinstitution ligge i den idylliske frugtplantage. Et oldekolle til byens egne beboere, hvis ellers kommunen engang får råd.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce