Annonce
Sport

Yussuf Poulsen assisterer i Leipzig-sejr i Berlin

Odd Andersen/Ritzau Scanpix
Yussuf Poulsen assisterede, da RB Leipzig slog Hertha Berlin 4-2, hvilket sendte Leipzig på andenpladsen.

Den danske angriber Marcus Ingvartsen spillede en vigtig rolle, da Union Berlin lørdag eftermiddag tog sin anden sejr på stribe i den tyske Bundesliga.

Holdet vandt 3-2 ude over Mainz.

Den danske landsholdsangriber Yussuf Poulsen leverede desuden en assist, da RB Leipzig avancerede til andenpladsen i Bundesligaen med en sejr på 4-2 ude over Hertha Berlin.

I Mainz fik Marcus Ingvartsen en hovedrolle, da den danske angriber fik fremtvunget et selvmål, der bragte gæsterne foran med 1-0.

Ingvartsen stormede ind i et fladt indlæg fra højre side, og det lignede en dansk scoring, men ifølge Bundesligaens officielle hjemmeside fik danskeren presset Daniel Brosinski til at sende bolden i eget net.

Siden udbyggede Sebastian Andersson føringen to gange, og Union Berlin endte med en sejr på 2-3 efter to reduceringer i de sidste ti minutter.

For Leipzig startede udekampen mod Hertha Berlin skidt, da Maximilian Mittelstädt efter godt en halv times spil bragede et langskudsmål ind bag Péter Gulácsi i Leipzig-målet.

Der tog dog ikke længe for udeholdet at komme tilbage i kampen. I det 38. minut udlignede angriberen Timo Werner på et straffespark, og i første halvlegs tillægstid bragte gæsterne sig også foran.

Yussuf Poulsen modtog en bold i dybden og fik den lagt af med hælen til Marcel Sabitzer, der fik sin afslutning rettet af, og så kunne RB Leipzig gå til pause foran 2-1.

Den stilling holdt frem til det 87. minut, hvor Kevin Kampl afdriblede flere Hertha-forsvarer og sendte bolden over i det lange målhjørne til 3-1.

I overtiden sendte Timo Werner med sin anden scoring danskerklubben foran 4-1, inden hjemmeholdet til allersidst reducerede til slutstillingen 2-4.

Med sejren er RB Leipzig på andenpladsen i Bundesligaen med 21 point for 11 kampe.

Schalke 04 delte hjemme mod Fortuna Düsseldorf med resultatet 3-3.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Annonce