Annonce
Livsstil

Ingrid Maries minde

Ingrid Maris far lærer Madsen havde ret, da han mente, at modertræet til den nye æblesort var et coxorange-træ, som stod i landsbyskolens have. Svenske forskere har i 2003 kortlagt, at forældresorterne er coxorange og guldborg.

Der gemmer sig en tragisk historie bag navnet Ingrid Marie, som ikke blot er navnet på en af vores mest kendte æblesorter. Det populære æbletræ er også et levende minde om en lille pige fra Fyn, som led en alt for tidlig død for 100 år siden

Lige nu bugner de danske plantager og haver af flotte, rødkindede æbler. Og hvis der står et ingridmarie-træ derude i baghaven, ligger der en sørgelig historie ved dets livskraftige rod.

Historien begynder i vinteren 1908, som var usædvanlig hård. Iskolde vinde føg hen over det åbne land, og de gamle, gulnede aviser fra dengang fortæller om, hvordan især småkårsfolk på landet sultede og frøs. Samtidig hærgede influenzaen, og dødsannoncerne fra den vinter taler deres eget tydelige sprog .... uhyggeligt mange børn blev revet bort.

Et af ofrene var Ingrid Marie, datter af Christine og Carl Madsen, som var en højt respekteret lærer i Høed Skole ved Glamsbjerg det år. Da dagen gryede mandag den 9. marts var der dyb sorg i landsbyskolens lærerbolig, og allerede samme dag kunne egnens beboere læse en kortfattet, men gribende annonce i Fyns Tidende:

"Vor lille Mie døde i Nat. Høed Skole den 8. Marts 1908. Begravelsen foregår på Lørdag den 14. Marts fra Hjemmet. Christine og Carl Madsen ..."

Ingrid Marie blev kun seks år. Ifølge dødsattesten havde hun i to døgn haft influenza med blodige opkastninger, og da der stødte en lungebetændelse til, opgav hun kampen ... en ulige kamp, som havde været lang, da den lille pige tillige havde haft en leversygdom i to år.

Hun blev begravet på Flemløse kirkegård, hvor familiegravstedet stadig er bevaret, og efter begravelsen indrykkede de sørgende forældre endnu en annonce.

"Vor bedste Tak bringes til alle, som har vist os Deltagelse ved lille Mies Sygdom, Død og Jordefærd. Tak for hver en Krans til hendes Kiste".

Annonce
Det er kun lykkedes at finde et enkelt foto af lille Ingrid Marie, som lagde navn til en af Danmarks mest kendte og populære æblesorter. Foto fra Lokalhistorisk Arkiv i Glamsbjerg

Et lille træ spirer frem

Hendes liv blev så kort, og hun efterlod sig så få minder. Det er kun lykkedes at finde et enkelt billede af Ingrid Marie Harriet Madsen .... en lille pige blandt de andre børn på et utydeligt skolefoto fra landsbyskolen i Høed. Men da et lille æbletræ kort efter hendes død spirede frem af sig selv midt i en række hindbærbuske i landsbyskolens baghave, skulle der ikke gå mange år, før hendes navn blev kendt over hele Danmark.

I bogen Danmarks Frugtsorter, som professor Anton Pedersen fra Landbohøjskolen udgav flere årtier efter, har hendes far i 1940 selv beskrevet, hvordan han i sin tid opdagede det lille træ, som skulle blive modertræ til en af vores mest populære æblesorter.

"For ca. 30 Aar siden voksede et lille Æbletræ op her i Skolehaven midt i en Hindbærplante, rimeligvis efter en Kærne af et Æble, havnet i Møddingen. I Haven fandtes et ungt Træ af Cox's Orange, og da Ingrid Marie ligner Cox Orange, kan man vel formode, at denne er Modersorten. Det lille Træ fik lov at blive staaende - det kunne jo altid podes - og efter 4-5 Aars forløb bar det Frugt, og da denne viste sig at være af en ny Sort og god, opkaldte vi den efter vor afdøde Datter, Ingrid Marie", skrev han.

Det var dog ikke uden sværdslag, æblet i de følgende år blev udbredt under dette navn. Da træet første gang bar frugt, kontaktede lærer Madsen den lokale frugtavler M.H. Mose i Glamsbjerg, som sendte nogle af de velsmagende æbler til en af den tids største kapaciteter inden for dansk frugtavl, pomolog C. Matthiesen.

Han anerkendte, at det var en ny sort, men som fagmand mente han, at den skulle have et andet navn. En frugsort bør kunne spores tilbage til det sted, den stammer fra, skrev han og foreslog, at den skulle hedde Glamsbjerg Reinet.

Det ville de sørgende forældre ikke være med til. De fastholdt, at æblet skulle opkaldes efter deres afdøde datter. Lille Ingrid Marie nåede knap nok selv at smage på livet. Hun fik aldrig nogen efterkommere, men hendes navn skulle leve videre i det nye træ, som på denne sørgmodige måde blev hendes livstræ.

Og sådan blev det.

Gartner Mose begyndte at tage podekviste af modertræet og udbrede den nye sort på Fyn, og snart var de velsmagende æbler kendt over hele landet, hvorfra sorten senere bredte sig ud over store dele af Europa.

Ingrid Marie æblet er opkaldt efter en lille pige, som levede på Høed Gl. Skole udenfor Ebberup i begyndelsen af 1900-tallet. Ingrid Marie Madsen døde seks år gammel i 1908, men hendes navn lever videre. Det samme gør modertræet til æblesorten Ingrid Marie. Bagest i haven ved Høed Gl. Skole, i skyggen af et stort bøgetræ, står det oprindelige træ klemt inde i et nøddehegn. Træet blev fredet i 1959.

Modertræet lever - endnu

Som ved et mirakel lever modertræet stadig. Det står den dag i dag i haven bag den tidligere landsbyskole, skønt det er meget medtaget af mangel på pasning. En stor gren knækkede under en storm for flere år siden og er kun forbundet med stammen ved en tynd trævl. Grenen ligger nu hen ad jorden, men selv den kæmper for sit liv og bar lyserøde blomster så sent som i dette forår.

En lille metalplade på stammen fortæller, at træet blev fredet i 1959. Men selv om det har haft uvurderlig betydning for dansk frugtavl, er der tilsyneladende ingen, der vil tage ansvar for at passe det - til stor fortrydelse for folk på egnen.

På Lokalhistorisk Arkiv i Glamsbjerg ligger der et brev fra 1985, hvor en vred borger måtte have luft for sin forargelse:

"De begyndte at tage podekviste af det i begyndelsen af 1920'erne! Træet står der endnu, men det har det ikke så godt. Dansk Frugtavlerforening, som ved fredningen lovede at tilse og passe det, har svigtet. Der blev efter fredningen påny taget podekviste, og så døde interessen ud!!", skriver den indignerede borger.

Om Dansk Frugtavlerforening stadig skal holdes fast på dette uverificerede gamle løfte, skal ikke afgøres her. Da det er et levende, nationalt kulturminde, er det måske rettere en opgave for det offentlige - og hvis ingen tager sig af det, dør det. Snart!

Ingrid Marie æblet er opkaldt efter en lille pige, som levede på Høed Gl. Skole udenfor Ebberup i begyndelsen af 1900-tallet. Ingrid Marie Madsen døde seks år gammel i 1908, men hendes navn lever videre. Det samme gør modertræet til æblesorten Ingrid Marie. Bagest i haven ved Høed Gl. Skole, i skyggen af et stort bøgetræ, står det oprindelige træ klemt inde i et nøddehegn. Træet blev fredet i 1959.
Ingrid Marie æblet er opkaldt efter en lille pige, som levede på Høed Gl. Skole udenfor Ebberup i begyndelsen af 1900-tallet. Ingrid Marie Madsen døde seks år gammel i 1908, men hendes navn lever videre. Det samme gør modertræet til æblesorten Ingrid Marie. Bagest i haven ved Høed Gl. Skole, i skyggen af et stort bøgetræ, står det oprindelige træ klemt inde i et nøddehegn. Træet blev fredet i 1959.
Ingrid Marie æblet er opkaldt efter en lille pige, som levede på Høed Gl. Skole udenfor Ebberup i begyndelsen af 1900-tallet. Ingrid Marie Madsen døde seks år gammel i 1908, men hendes navn lever videre. Det samme gør modertræet til æblesorten Ingrid Marie. Bagest i haven ved Høed Gl. Skole, i skyggen af et stort bøgetræ, står det oprindelige træ klemt inde i et nøddehegn. Træet blev fredet i 1959.
Ingrid Marie æblet er opkaldt efter en lille pige, som levede på Høed Gl. Skole udenfor Ebberup i begyndelsen af 1900-tallet. Ingrid Marie Madsen døde seks år gammel i 1908, men hendes navn lever videre. Det samme gør modertræet til æblesorten Ingrid Marie. Bagest i haven ved Høed Gl. Skole, i skyggen af et stort bøgetræ, står det oprindelige træ klemt inde i et nøddehegn. Træet blev fredet i 1959.
Ingrid Marie æblet er opkaldt efter en lille pige, som levede på Høed Gl. Skole udenfor Ebberup i begyndelsen af 1900-tallet. Ingrid Marie Madsen døde seks år gammel i 1908, men hendes navn lever videre. Det samme gør modertræet til æblesorten Ingrid Marie. Bagest i haven ved Høed Gl. Skole, i skyggen af et stort bøgetræ, står det oprindelige træ klemt inde i et nøddehegn. Træet blev fredet i 1959.
Ingrid Maries træ er fredet og lever endnu, men det trænger hårdt til pleje og pasning.FOTOs: Peter Leth-Larsen
Ingrid Marie æblet er opkaldt efter en lille pige, som levede på Høed Gl. Skole udenfor Ebberup i begyndelsen af 1900-tallet. Ingrid Marie Madsen døde seks år gammel i 1908, men hendes navn lever videre. Det samme gør modertræet til æblesorten Ingrid Marie. Bagest i haven ved Høed Gl. Skole, i skyggen af et stort bøgetræ, står det oprindelige træ klemt inde i et nøddehegn. Træet blev fredet i 1959.
Ingrid Marie æblet er opkaldt efter en lille pige, som levede på Høed Gl. Skole udenfor Ebberup i begyndelsen af 1900-tallet. Ingrid Marie Madsen døde seks år gammel i 1908, men hendes navn lever videre. Det samme gør modertræet til æblesorten Ingrid Marie. Bagest i haven ved Høed Gl. Skole, i skyggen af et stort bøgetræ, står det oprindelige træ klemt inde i et nøddehegn. Træet blev fredet i 1959.
Ingrid Marie æblet er opkaldt efter en lille pige, som levede på Høed Gl. Skole udenfor Ebberup i begyndelsen af 1900-tallet. Ingrid Marie Madsen døde seks år gammel i 1908, men hendes navn lever videre. Det samme gør modertræet til æblesorten Ingrid Marie. Bagest i haven ved Høed Gl. Skole, i skyggen af et stort bøgetræ, står det oprindelige træ klemt inde i et nøddehegn. Træet blev fredet i 1959.
Ingrid Marie æblet er opkaldt efter en lille pige, som levede på Høed Gl. Skole udenfor Ebberup i begyndelsen af 1900-tallet. Ingrid Marie Madsen døde seks år gammel i 1908, men hendes navn lever videre. Det samme gør modertræet til æblesorten Ingrid Marie. Bagest i haven ved Høed Gl. Skole, i skyggen af et stort bøgetræ, står det oprindelige træ klemt inde i et nøddehegn. Træet blev fredet i 1959.
Ingrid Marie æblet er opkaldt efter en lille pige, som levede på Høed Gl. Skole udenfor Ebberup i begyndelsen af 1900-tallet. Ingrid Marie Madsen døde seks år gammel i 1908 og ligger begravet på Flemløse Kirkegård i familiegravstedet et stenkast fra kirketårnet.
Ingrid Marie Madsen døde seks år gammel i 1908 og ligger begravet på Flemløse Kirkegård i familiegravstedet et stenkast fra kirketårnet.
Annonce
Forsiden netop nu
OB

Da Alphonse Tchami kørte over hajtænderne

Leder For abonnenter

Utroværdig optræden af to Venstre-folk

Hvis man vil være en troværdig politiker, skal man gøre mere end at udstede nogle hastige løfter for at tækkes pressen og vælgerne. Man skal også sikre sig, at de løfter, man udsteder, bliver omsat til faktisk, praktisk virkelighed. Derfor er der grundlag for at se endog ganske kritisk på to Venstre-politikere, Bo Libergren og Herdis Hanghøi, og deres optræden i en konkret sag fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Sagen, som er blevet beskrevet i avisen flere gange, senest i mandagsavisen, handler om en ung kvinde, der lider af muskelsvind. Kvinden havde allerede for et halvt år siden et hjælpemiddel, et såkaldt vippeleje, der var så nedslidt, at det kun var delvist funktionsdygtigt, hvilket i længden kan blive invaliderende for kvinden. Imidlertid var kommunen og regionen endt i en strid om, hvem der skulle betale de cirka 30.000 kroner, som et nyt vippeleje koster - selvom loven fastslår, at kvinden burde have haft sit hjælpemiddel uden yderligere diskussion. Det var en pinlig sag for både Faaborg-Midtfyn Kommune og for Region Syddanmark, og derfor lovede både Bo Libergren og Herdis Hanghøi, at de ville sørge for, at den 21-årige Mai-Britt Knudsen fik et nyt vippeleje, så hun også fremover kan træne sine muskler og dermed stå på sine egne ben. Det er imidlertid ikke sket. Og derfor fremstår begge Venstre-folks løfter som utroværdige. Det var godt, at de to Venstre-folk i sin tid var så hurtige til at kræve handling, for det viser, at de to engagerer sig oprigtigt i borgernes problemer. Det er til gengæld virkelig skidt, at Mai-Britt Knudsen ikke har fået sit hjælpemiddel nu, hvor der er gået et halvt år. I Danmark har vi gennemgående dygtige og sanddru politikere, som er langt mere ordholdende, end man kan få indtryk af, når man følger den offentlige debat, ikke mindst debatten på de sociale medier. Derfor vil det være klogt, at Libergren og Hanghøi får løst sagen. Altså: Løst den rigtigt. Og ikke blot løst den ved at afgive endnu et løfte. Alt andet vil være utroværdigt.

Annonce