Annonce
Mad og drikke

Inges Køkken: Hummus af gule beder

Foto: Skovdalnordic.com

Hensigten med februars madskole er at give dig indblik i, hvor enormt nemt det er at bruge de sidste grøntsager i køleskabet. Du skal nemlig bare prøve dig frem.

Dine spreads, som du lærer at lave denne måned, kan bruges til pålæg, til tapas, til dip, til snacks eller til brunch til vegetaren.

Min partner her på fotostudiet har en søster, der er vegetar, og så er det jo nemt lige at tilføre en hummus af beder til brunchbordet. På den måde er der også lavet noget specielt til hende. Alle er glade.

Laver du to forskellige slags som her, er glæden dobbelt så stor.

Den gule med gule beder:

50 g revet ingefær (frisk)

200 g gule beder

1 dl eddike

2 gule peberfrugter

Salt

1 fed hvidløg

1 usprøjtet citron

4 spsk. honning

300 g kogte kikærter

Kog beder med eddike og hakket hvidløg samt honning og citron. Af citronen skal du både bruge saft og rive skallen.

Fjern kernehuset i peberfrugten og kog den med bederne.

Når det er mørt, blendes det med kikærter til en jævn masse.

Den hvide med blomkål:

1 blomkål

150 parmesanost

0,5 dl citronsaft

Salt

1 fed hvidløg

150 g kogte kikærter

Kog buketter af blomkålshovedet bløde. Tag blomkålen op af vandet, der kasseres. Riv parmesanosten og knus hvidløget over blomkålen.

Kom det hele op i blenderen og blend med citronsaften og hvidløg, til massen er cremet.

Annonce
Foto: Skovdalnordic.com
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce