Annonce
Kerteminde

Ingeniør regnede forkert: Nu bliver kloakarbejde fire millioner dyrere end ventet

I næsten et år var Rynkeby spærret af på grund af et omfattende kloakseparerings-projekt midt i byen. Nu har Kerteminde Forsyning fået en ekstra-regning, fordi en ingeniør hos Orbicon regnede forkert.Arkivfoto: Helle Nordstrøm
Kerteminde Forsyning har fået en ekstraregning på det omfattende kloakarbejde, der har lukket Rynkeby i næsten et år. Ingeniørfirmaet Orbicon har regnet forkert.

Rynkeby: Efter næsten et år med gravearbejde, vejspærringer og omkørsel på grund af et omfattende kloakseparerings-projekt midt i Rynkeby er trafikken så småt vendt tilbage til normalen i den lille by. Men knap var hullerne lukket igen og ny asfalt lagt på, før en ubehagelig overraskelse landede hos Kerteminde Forsyning. En ekstraregning på 4,5 millioner kroner.

Det fremgår af et referat fra seneste bestyrelsesmøde i Kerteminde Forsyning:

"Rådgivende ingeniørfirma Orbicon som har udarbejdet projektmaterialet har i forbindelse med en opdeling af projektet i to faser lavet en fejl vedrørende summen af m² befæstede arealer, bortskaffelse af asfalt, antallet af stikledninger og antallet af tilslutninger til hovedledningen. Afvigelsen i totalsummerne vil medføre, at projektet overskrides med cirka 4,5 millioner kroner."

Det svarer til cirka 10 procent af den samlede projektsum på 40-50 millioner.

Annonce

Forsyningen kunder skal betale

Og der er ingen andre til at betale end forsyningens kunder, forklarer Michael Høj-Larsen, der er direktør i Kerteminde Forsyning:

- Sådan er det næsten altid, når rådgiverne laver fejl. De penge får du aldrig hjem igen. Hvis vi skal køre en sag på det, vil man kigge på, hvad tabet for os har været, og man må jo sige, at vi har fået foretaget det arbejde, der var nødvendigt. Man har bare underdimensioneret hvor meget vej, der skulle graves op i forbindelse med projektet, siger han.

- Heldigvis har vi penge i kassen. Det er også derfor, vi lige har sat priserne ned på andre områder, siger han.

En eller anden kompensation i størrelsesordenen 50.000 kroner bliver der nok tale om:

- Vi er i dialog om, at vi skal have en slags kompensation, men det bliver slet ikke i størrelsesordenen 4,5 millioner, forklarer Michael Høj-Larsen.

Han har modtaget en redegørelse fra det rådgivende ingeniørfirma Orbicon. Men her kan man ikke præcist klargøre, hvad der er gået galt.

"Rekonstruktionen af forløbet er ikke muligt, da den pågældende medarbejder ikke længere er ansat hos Orbicon. Så vi har derfor vanskeligt ved at give en fyldestgørende begrundelse for årsagen til afvigelsen i summen," står der i redegørelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Harmonikasammenstød i Vestergade

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce