Velfærdsteknologi er ikke til at komme udenom, hvis kommunerne i de kommende år skal kunne passe og pleje de borgerne, der har brug for det, som de gør i dag.
Det har kommunerne set i øjnene, viser en undersøgelse, som Teknologisk Institut i samarbejde med CareNet og Danish.Care har lavet blandt de 98 danske kommuner.
I undersøgelsen svarer 94 procent af kommunerne nemlig, at de i høj eller nogen grad skal have succes med velfærdsteknologi for at fastholde velfærdsniveauet.
Birgitte Østergård Sørensen, der er forretningsleder ved Teknologisk Institut, kalder den nye kommunale erkendelse markant.
- Kommunerne har virkelig erkendt, at det er en brændende platform, at vi simpelthen ikke har hænder nok. At vi ikke kan fastholde velfærdsniveauet, hvis ikke vi får mere velfærdsteknologi ind til at assistere. Det står meget stærkt for mig i den her undersøgelse, siger hun.
Ren demografi
Birgitte Østergård Sørensen tilstår, at også hun gyser, når hun ser tallene for den demografiske udvikling, der viser, at der i 2030 vil være 50 procent flere over 80 år, samtidig med at der vil være færre til at passe og pleje dem.
Undersøgelsen
Teknologisk Institut, CareNet og Danish.Care har siden 2017 undersøgt danske kommuners brug af - og erfaringer med velfærdsteknologi.
I den seneste undersøgelse deltog 72 af landets 98 kommuner. Det er personale på chefniveau, der anonymt har svaret på spørgsmålene.
Af undersøgelsen fremgår det blandt andet, at 91,4 procent af de deltagende kommuner mener, at potentialet ved velfærdsteknologi kun i nogen eller mindre grad er indfriet. Samtidig oplever 61 procent, at det er implementering i praksis, der er den største barriere i forhold til at indfri potentialerne.
Derudover mener 94 procent, at velfærdsteknologi forøger livskvaliteten hos borgerne, mens 80 procent peger på, at det giver et bedre fysisk arbejdsmiljø.
- Det er ligesom med klimakrisen; nu har man i 30 år sagt, at det kommer til at ske, og det har man også kunnet se på det her område. Det er jo ren demografi. Det er noget så simpelt som at se på fødselstal og årgange, og der kan man se, at der bare er nogle ting, som ikke hænger sammen.
- Men nu begynder man i kommunerne at kunne mærke, at man ikke kan rekruttere de folk, man mangler. Det er ikke et spørgsmål om, at vi ikke har penge til at ansætte. Det er et spørgsmål om, at der ikke er nogen, vi kan ansætte, forklarer Birgitte Østergård Sørensen.
Birgitte Østergård SørensenKommunerne har virkelig erkendt, at det er en brændende platform, at vi simpelthen ikke har hænder nok.
Kan ikke stå alene
Derfor er det ingen overraskelse, at 98,5 procent af kommunerne i undersøgelsen giver udtryk for, at indsatsen i forhold til velfærdsteknologi fremover vil være som hidtil eller større.
- Det er jo ikke sådan, at teknologien skal overtage opgaver eller tage vores arbejde fra os. Det er et spørgsmål om, at der ikke er nogen til at gøre det arbejde, og hvis ikke teknologien kommer ind og gør det, bliver det bare ikke gjort.
- Og så går det ud over kvaliteten af hele vores velfærdssektor, mener Birgitte Østergård Sørensen.
- Hvis du skal kigge på det fra din stol, i hvor høj grad er velfærdsteknologi løsningen på rekrutteringsudfordringen?
- Det kan jo ikke stå alene. Man er selvfølgelig også nødt til at kigge på, hvordan man kan rekruttere flere, fastholde dem på uddannelser og give bedre arbejdsmiljø, men velfærdsteknologien er helt klart en meget væsentlig del af løsningen, fordi den har potentiale til at overtage nogle opgaver.
Åbent Hus
Er du blevet interesseret i at høre mere om velfærdsteknologi, og hvordan det bruges i ældreplejen i hverdagen?
Til åbent hus på Social – og Sundhedsskolen Fyn den 11. oktober fra klokken 14 til 16 kan du opleve noget af teknologien i brug og høre mere om en helt ny sosu-uddannelse, der fokuserer på digitalisering og velfærdsteknologi.
- Der er nogle opgaver, hvor det er fuldstændig lige meget, om det er et stykke teknologi, eller om det er et menneske, der gør det. På den måde kan der blive frigivet menneskelige ressourcer til de opgaver, hvor det er vigtigt, at det er menneske.
Tid til andet
Birgitte Østergård Sørensen nævner som eksempel, at der findes små robotter, som kan udlevere medicin i de rigtige doser på de rigtige tidspunkter til plejekrævende borgere, der stadig bor i eget hjem.
- Der vil man uden teknologien have brug for, at der kommer en hjemmesygeplejerske eller en sosu måske flere gange i løbet af dagen for at sørge for, at borgeren får sin medicin.
- Men med en medicindoserings-robot sørger teknologien for, at medicinen bliver givet, den giver remindere, og den sender en besked til personalet om, at nu har fru Jensen taget sin medicin.
- Er der nogle steder, hvor teknologi ikke kan være løsningen?
- Det kan det jo for eksempel ikke i forhold til at afhjælpe ensomhed. Der er noget, som kun mennesker kan gøre sammen. Derfor skal man også politisk sørge for, at hjælpen til eksempelvis medicinudlevering ikke bare bliver fjernet, men at den bliver kanaliseret over der, hvor det giver værdi.
- Så kan man i stedet fokusere ressourcer til, at der kommer en, der faktisk har tid til at snakke. Måske ikke fem gange om dagen, men så to gange og i længere tid, siger Birgitte Østergård Sørensen.
