Annonce
Fyn

Ingen udgang i julen: Politiet vil spærre notoriske indbrudstyve inde

Politiet forsøger året rundt at standse indbrudstyve på Fyn. Det sker blandt andet med politiets viden om forskellige tyves arbejdsmetoder og med målrettede aktioner. Arkivfoto: Michael Bager.
I juledagene topper antallet af indbrud, og Fyns Politi har længe arbejdet på at forhindre en gentagelse af den seneste jul, hvor Fyn toppede listen over flest anmeldte indbrud. Flere notoriske indbrudstyve kan miste deres udgang fra fængslerne i julen.

Fyn: Da Rigspolitiet gjorde tallene op efter julen sidste år, stod det klart, at Fyn havde været hårdt ramt af indbrud i juledagene. Fyns Politi havde 27. december modtaget 112 anmeldelser om indbrud i private boliger siden 20. december.

Dermed stak Fyn ikke alene ud i forhold til resten af landets politikredse, hvor antallet af indbrudsanmeldelser var faldet - set i forhold til befolkningstallet skilte Fyn sig også ud med en forholdsmæssig høj andel af indbruddene.

Knap en halv million - cirka ni procent af danskerne - bor på Fyn, men 15 procent af alle indbrudsanmeldelser kom fra fynske hjem.

Det har ikke taget modet fra politiet. I ugerne op til jul sidste år holdt Fyns Politi øje med særligt udenlandsk indregistrerede varevogne på den Fynske Motorvej, og en særlig gruppe i politiet arbejdede hårdt på at få varetægtsfængslet indbrudstyve, så de ikke var på fri fod i juledagene.

I løbet af dette efterår har politiet også arbejdet præventivt for at hindre indbrudstyve i at gøre julen sur for fynboerne, fortæller Jesper Pedersen, leder af Fyns Politis pro-aktive efterforskningsafdeling.

- Vi har gjort det på en anden måde og lidt mere skjult, men vi har gjort det løbende hen over efteråret, og vi gør det stadig, siger Jesper Pedersen.

Fyns Politi var en del af en større aktion i Vestdanmark 28. november, som var rettet mod omrejsende kriminelle bander. Og selvom politiet ikke anholdt nogen på Fyn i den forbindelse, gav aktionen politiet informationer, som kan være værdifulde senere, forklarer Jesper Pedersen.

Annonce

FAKTA Fokus på indbrud og organiseret kriminalitet

Fyns Politis pro-aktive efterforskningsafdeling fokuserer på indbruds- og organiseret kriminalitet. Afdelingen rummer også civilpatruljen, som arbejder med narko på gadeplan, prostitution og menneskehandel.

De personer, som politiet interesserer sig for i forbindelse med forebyggelse og efterforskning af indbrud, kan inddeles i tre hovedgrupper: personer i misbrugsmiljøet, omrejsende kriminelle bander og personer der især stjæler designermøbler.

Kilde: Fyns Politi

Notoriske tyve kan miste jule-udgang

- Vi arbejder både vidensbaseret og analytisk, og det er en del af den samlede indsats, som bestemmer, hvilke kompetencer vi sætter ind på opgaven. Ser vi for eksempel problemer på Sydøstfyn, både i forhold til antallet af indbrud og måden, de begås på, så kredser vi os ind på de mulige gerningsmænd. For de har nogle forskellige fremgangsmåder, og det afpasser vi indsatsen efter.

- Vi kigger hver dag på, hvordan billedet ser ud - hvem er det, vi forestiller os, der laver indbruddene? Dem skal vi rette vores indsats mod for at få dem taget med fingrene i kagedåsen.

Det er baseret på både indbrudsstatistikken og de gunstige forhold for tyvene, når politiet intensiverer indsatsen mod indbrud i efterårs- og vintermånederne.

- Vi ved, at de mørke dage fra oktober og frem til marts er den primære sæson for indbrudstyve. Da kan de bedre rekognoscere i forhold til, hvor de kan arbejde i ro, og hvor de ikke kan. Når det bliver mørkt klokken 16, kan de let se, at der ikke er nogen hjemme, hvis der ikke bliver tændt lys.

- Tidligere har I også været ude og lave en slags mandsopdækning af kendinge blandt indbrudstyvene op til jul. Gør I stadig det?

- Ja, det er en del af den samlede indsats. Der ligger et arbejde i at undersøge, hvem der for øjeblikket sidder i fængsel for indbrudskriminalitet - dem vi kender som notoriske indbrudstyve. Og så er der hjemmel i lovgivningen til, at vi kan aftale med Kriminalforsorgen, at de ikke skal have lov at have udgang i juleperioden.

- Vi har fuld damp på indsatsen. Vi har fået rigtig mange indbrudstyve varetægtsfængslet, og vi tænker ind, hvordan vi kan få de notoriske indbrudstyve fængslet hen over julen - og i øvrigt også i de store ferieperioder, siger Jesper Pedersen.

Hårdt ramt på Fyn

På landsplan fik politiet i løbet af syv dage før, under og efter jul sidste år 744 anmeldelser om indbrud, og det var et tydeligt fald fra 2017, hvor 815 danskere kom hjem til et gennemrodet hus.

På Fyn viste tallene ikke samme positive udvikling; her lå tallet nogenlunde på niveau med tidligere år, og allerede i november konstaterede politiet en stigning i antallet af anmeldte indbrud.

Jesper Pedersen har ikke en åbenlys forklaring på det:

- Vi har generelt været hårdt ramt på Fyn. Det er ikke, fordi vi ikke giver den fuld skrue; vi anholder mange gerningsmænd, og vi finder mange koster, men vi er bare geografisk placeret, så vi bliver ramt hårdt. Men det er vigtigt for mig at understrege, at vi har fuld damp på vores indsats.

Et synligt resultat af den indsats var det lager af tyvekoster, som Fyns Politi i september kunne fortælle om i Fyens Stiftstidende. De stjålne genstande, som fyldte flere containere, havde en samlet anslået værdi af 13,5 millioner kroner, og politiet har siden januar arbejdet på at få tingene tilbage til de rette ejere.

14 personer er blevet varetægtsfængslet i forbindelse med efterforskningen.

På landsplan fik politiet i løbet af syv dage før, under og efter jul sidste år 744 anmeldelser om indbrud, og det var et tydeligt fald fra 2017, hvor 815 danskere kom hjem til et gennemrodet hus. Men på Fyn lå tallet nogenlunde på niveau med tidligere år. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Børnevelfærd. 365 dages øjenåbner

Synspunkt: Jeg har set et andet Odense de sidste 365 dage. Var jeg blevet spurgt i januar sidste år, om jeg kendte Odense, så havde jeg nok svaret: Ja. Jeg havde nok ikke svaret, at jeg vidste alt om den, men jeg havde sagt, at jeg havde et ret godt indblik i vores kommune. Efter at have boet og arbejdet i byen i mange år, følte jeg, at jeg kendte min by – i hvert fald nogenlunde godt. At jeg så alligevel kan starte første sætning med, at jeg har lært et nyt Odense at kende, så er det fordi, at jeg i disse dage har været formand i Red Barnet Odense i netop 365 dage. Jeg vidste godt, at der var børn, som ikke havde så meget som andre. Jeg vidste godt, at alle børn ikke er så privilegerede, som f.eks. de børn, som jeg er i familie med. Jeg havde set børnehjemmene her i byen, og mødt nogle af deres børn. Jeg må alligevel sige, at jeg vidste ingenting om den del af virkeligheden – den virkelig, som også er en stor del af vores by. Og af din og min hverdag. Var du klar over – og her er det ingen skam at sige nej, da jeg heller ikke vidste det før, at der er børn i f.eks. Bolbro, som i en evaluering efter at have været på sommerlejr med Red Barnet skriver, at de er glade for, at de have fået mad i fem dage – og smagt mad, som også smagte af noget? Eller at de skriver, at de er så glade for, at der faktisk er voksne, som har tid til dem? En anden oplevelse, som gik i hjertet på mig, var i sommers, da jeg spiste madpakker med nogle af vores børn. Én havde fødselsdag i den kommende uge, og hun ønskede sig sådan, at hun også kunne invitere sine kammerater fra 6. klasse hjem – hun ville jo bare så gerne gøre, som de andre piger i klassen. Det kunne hun ikke. Eller da jeg hørte historien, om vi ikke laver så mange aktiviteter udenfor i vinterhalvåret, da vores børn ikke altid har vanter og huer. Det går da lige i hjertet – i hvert fald på mig. Jeg glemmer heller ikke, da jeg hørte historien fra en frivillig om, at de havde været ved Stige Ø. Her havde nogle børn set vand for første gang, og fundet muslinger. Da en frivillig så havde fortalt dem, at der havde levet et dyr i de skaller, så var børnene sikre på, at det var en joke. I efteråret mødte jeg også en kvinde, hvis barn var med i et af vores projekter. Vi faldt i snak, og det viste sig hurtigt, at vi faktisk var samme generation. Hun fik en datter, som 20-årig. Hendes udfordringer med at skrive og læse gjorde, at hun aldrig havde fået gennemført folkeskolen. Hendes mor havde den samme historie, og nu håber hun jo bare, at hendes datter ikke også gentager mønsteret. Det møde gav mig indblik i, hvor kæmpe forskelle der er for et barns opvækst, i forhold til hvor de bliver født. Forskellen mellem hende og mig blev jo allerede grundlagt i 1987, hvor mine forældre begge havde uddannelser og masser af hjælp til lektier, når jeg havde brug for det. Den mulighed havde hun ikke – hendes mor kunne heller ikke læse eller skrive. Jeg var så heldig at blive født på den side af hækken. Så tak for det. Heldigvis er der masser af mennesker, som hjælper nogle af vores bys mest udsatte børn. Næsten 200 frivillige, og masser af opbakning fra erhvervslivet og kommunen. Uden jer var det ikke muligt. Så jeg er helt sikker på, at vi får givet de her børn nogle gode timer sammen med frivillige mennesker, som bare gerne vil dem. Jeg ved i hvert fald, at jeg det sidste år har fået meget større perspektiv på mit liv og på vores by. Det er jeg så glad for.

Kerteminde

Fynsk golfklub udvider banen

Annonce