Annonce
Danmark

Ingen tørke i sigte denne sommer: Landmænd ånder lettede op

Sidste år blev Danmark ramt af den værste tørke i over 100 år, men i år er der vand nok til planterne. Det giver en vis lettelse hos landmændene. Foto: Kim Rune
Sidste år var dansk landbrug plaget af tørke og visnende afgrøder på markerne på dette tidspunkt. Nu er optimismen anderledes høj efter en regnfyldt forsommer, lyder det fra landbruget. Landbrugsbank opfordrer til, at landmændene bruger de gode tider til at konsolidere sig og afbetale på deres gæld.

Økonomi: Rundt omkring i det ganske land vokser afgrøder netop nu frem i grønne farver på markerne, kornet står højt og rapsmarkerne er blomstret i gult. Spoler vi et år tilbage var situationen en helt anden. DMI havde netop erklæret den værste tørke i juni i 10 år, jorden slog revner, og afgrøderne på markerne begyndte at visne efter en måned stort set uden en dråbe regn.

Sidste år blev Danmark ramt af den værste tørke i over 100 år. I år ser økonomien anderledes positiv ud for dansk landbrug.

- Landmændene kan ånde lettet op. De har et langt bedre udgangspunkt end sidste år, og vejrforholdene tåler ingen sammenligning. Store dele af landet har fået en stor del af det vand, de skal bruge, og selvom der er områder af landet, hvor det stadig er pænt tørt, så der står langt bedre afgrøder derude, siger Troels Toft, sektordirektør for planter i Seges, der er landbrugets videncenter og en del af organisationen Landbrug og Fødevarer.

Han oplyser, at landbruget trods prisstigninger på afgrøderne sidste år tabte nogle milliarder kroner på tørken. I år stiger omsætningen markant på markdrift, og dansk svineproduktion går ligeledes lysere tider i møde.

- Ovenpå sidste års dårlige høst, så peger det her den rigtige vej og giver et løft for planteavlerne. Svineproduktionen er også inde i en positiv stime nu, men den har haft flere år med dårlige resultater. Derfor er det ikke noget, de bare lige kommer over, fordi priserne stiger i et par måneder. Men det er meget positivt, siger Troels Toft.

Hos Centrovice, den ene fynske landboforening, er der også anderledes postive meldinger set i forhold til sidste år. Her lægger de vægt på balanceret vejr, gode priser på svinekød og stabile mælkepriser.

- Der er ikke noget, der tyder på, vi får de benspænd, der var i sidste års vækstsæson. Vi har haft et godt efterår, og vores afgrøder står godt. Naturen spiller positivt med, siger bestyrelsesformand Torben Poulsen.

Det er dog stadig for tidligt til, den fynske landmand for alvor giver sig ud i en jubeldans. Han mener, der er en lille risiko for, at sommeren bliver så våd, det kan blive svært at høste afgrøderne. Den forbeholdenhed har Troels Toft fra Seges ikke. Han mener, det danske vejr er langt fra at være for vådt.

- Vandreserverne efter vinter var fuldstændig tømt. Afgrøderne står fine og grønne nu og skal virkelig bruge noget vand. Det er ganske perfekt, siger han.

Vestjysk Bank, der har en stor andel af landmænd i sin kundeportefølje, mærker også, at landmændenes arbejdsbetingelser er blevet forbedret i det seneste år både som følge af bedre vejrforhold men også stignede afregningspriser på særligt svinekød.

- Helt overordnet er landbrugets økonomske situation bedre i år end samtidig sidste år. Det er klart, at dengang talte man meget om, at mange landmænd risikerede at gå konkurs. Det ser bedre ud nu, siger Jan Ulsø Madsen, administrerende bankdirektør i Vestjysk Bank.

Han påpeger dog, at landbruget fortsat er meget gældsat og har en høj gældsforpligtigelse. Derfor maner bankdirektøren også til besindighed, selvom økonomien nu ser bedre ud. Han opfordrer landmændene til at konsolidere sig og få afviklet på deres gæld samtidig med, at de øger deres egenkapital.

- Det vi lærte af tørken var, at landmændene skal bruge de gode tider til at blive så godt polstret som overhovedet muligt, så de kan stå imod disse naturkræfter, som vi ikke har meget indflydelse på, siger han.

Hos Seges mener Troels Toft, at politikerne også har et ansvar for, at landbruget bliver selvbærende og robust nok til i fremtiden at modstå en tørke, som vi havde sidste år.

- Det er vigtigt, at politikerne går efter at understøtte produktionen i Danmark frem for at nedlægge den. Det må Mette Frederiksen gerne tage med i sine forhandlinger, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce