Annonce
Indland

Ingen kunne ryste Collina

Nacho Doce/Reuters
Pierluigi Collina bliver af mange anset som den bedste fodbolddommer nogensinde. Den 13. februar fylder han 60 år.

Pierluigi Collina var de store kampes dommer. Både i fodboldens fineste klubturnering, Champions League, og til slutrunder for landsholdene var han i mange år manden, man gik til, når de mest profilerede opgør skulle dømmes fair og balanceret.

Annonce

Den 13. februar fylder den fodbolddommer, de fleste med forstand på den slags anser som historiens bedste, 60 år.

Det var ellers ikke fodbolddommer, italienske Pierluigi Collina drømte om at blive som barn. Dertil var jobbet som dommer for utaknemmeligt. Nej, han ville være spiller og brillere på de største stadioner i Europa.

Langsomt gik det dog op for ham, at han ikke ville slå igennem, og i stedet tilmeldte han sig et trænerkursus som 17-årig.

Det var en god idé, for her gik det straks bedre. Han fik hurtigt ry som dommerverdenens vidunderdreng, og sin unge alder til trods formåede han både at mane til ro på banen, samtidig med han opnåede respekt hos spillerne.

Han bevægede sig op gennem rækkerne i italiensk fodbold, inden han i slutningen af 1990’erne fik lov at dømme store internationale finaler ved OL i 1996 og ved verdensmesterskaberne i 1998.

I 1999 dømte han sin første finale i Champions League, den legendariske kamp mellem Bayern München og Manchester United. Han har senere beskrevet det som det mest mindeværdige opgør, han har dømt.

Med sin velkendte skaldede isse og skarpe øjne lod Pierluigi Collina sig aldrig ryste af selv de mest berømte fodboldspillere, og de tre kampe slog for alvor hans status som verdens bedste fodbolddommer fast.

I 2006 afsluttede han karrieren som fodbolddommer og har siden fungeret som konsulent for det italienske fodboldforbund – og det gør han ganske gratis.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Danmark

Endnu en dansker er coronasmittet efter tur til Norditalien

Annonce