Annonce
Odense

Ingen kan slå mor af banen: Enlige mødre kæmper imod de kriminelle

Den somaliske kvindeforening Sahan består af mere end 100 kvinder, der skiftes til at patruljere i Vollsmose for at holde øje med, hvem de unge omgås, og hvad de laver. Arkivfoto: Tim Kildeborg Jensen
De somaliske kvinder i Sahan møder fordomme fra såvel religiøse mørkemænd som danske medier, men det stopper ikke deres kamp for at give børnene en god fremtid i Danmark. De står op imod kriminelle og terrorsympatisører, og der står respekt om mødrene, hvor de dukker op.

De mange enlige mødre i i den somaliske kvindeforening Sahan har lært realiteterne at kende på den hårde måde.

De har misset vigtige meddelelser fra skolen, fordi beskederne blev sendt på skoleintra, og da flere ikke kan læse, har de heller ikke kunnet åbne en computer.

De har prøvet at sidde til skole-hjem-samtaler, hvor deres drenge har oversat fra dansk til somalisk, at alt går godt, selv om det var meget langt fra sandheden.

Og de har sendt børnene ud og lege efter skole, fordi det var det, man gjorde i Somalia, uden at være klar over, at der løb lidt for mange kriminelle unge rundt derude i Vollsmose, klar til at kapre nye bandemedlemmer med "gode tilbud".

Resultatet kan aflæses i kriminalitetsstatistikkerne, hvor alt for mange somaliske unge mænd og drenge optræder. Og det betyder også, at en god del af de mere end 100 kvinder i Sahan har drenge, der sidder eller har siddet i fængsel.

Den udvikling fik dem for fem år siden til at danne Sahan, hvis navn betyder "Fremad sammen". Som foreningens formand, Ayan Muumin, siger:

- Det begyndte typisk med, at de 10-12-14-årige blev skoletrætte og hang ud ved centeret i stedet for at gå i skole. Det er sket for mange, og jeg synes ikke, vi fik den rigtige hjælp dengang, for alt for mange somaliske drenge blev kriminelle. Ofte gik moren derhjemme, bange, fordi hun var kommet til et nyt land, ikke talte sproget og havde haft ubehagelige oplevelser i forbindelse med krigen. Derfor valgte hun at gemme sig lidt og manglede informationer og viden, for eksempel om gode fritidsaktiviteter.

- Vi lavede Sahan, fordi vi mødre havde et ønske om at være sammen om at hjælpe hinanden og yde hjælp til selvhjælp. Som en af mødrene sagde: Enten er vores opdragelse forkert, eller også har miljøet ændre sig så meget, at opdragelsen også må ændre sig.

Og det har den gjort. De mange fraskilte kvinder prøver at få mændene til at tage et større ansvar - hvad mange gør - og ellers patruljerer kvinderne i grupper i området for at se, hvad børnene laver, og hvem de færdes sammen med, når de har fri fra skole. De er tilmed blevet en aktiv del af SSP - et samarbejde mellem skole, sociale myndigheder og politi, der netop har til formål at forebygge kriminalitet blandt børn og unge.

Annonce

Indvandrere og efterkommere

De største grupper af såkaldte ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i Danmark kommer fra Tyrkiet (63.932), Syrien (42.579) og Irak (33.154). Somaliere udgør den ottende største gruppen (21.156). Af dem bor 2.290 i Odense Kommune, hvor der stort set er lige mange indvandrere og efterkommere.

Kilde: Danmarks Statistik

Bagtales af konservative religiøse

Den tilgang er ret enestående, fortæller fritidskonsulent Paul Hansen fra SSP Odense:

- Det særegne ved somaliere er, at de har et enormt godt sammenhold og snakker sammen om problemerne - i modsætning til andre etniske grupper, som synes, det er en skam, og derfor ikke vil tale med andre om tingene. Her er somaliere utroligt stærke, fordi de holder sammen. Og derfor er vi gået ind i det her, for vi kan se, at Sahan gør en forskel.

- Da Rasmus Paludan for eksempel ville i Vollsmose under valgkampen, var der en ophidset stemning i visse kredse. Her gik Sahan ud og fik de unge væk fra gaden, og det kan kvinderne gøre, fordi der står stor respekt om dem.

Den status er der dog også en gruppe stærkt konservative, religiøse mænd i Vollsmoseområdet, som er stærkt imod.

- Vi fik i begyndelsen at vide, at det ikke er noget for kvinder at sidde i en klub - det er ikke en del af vores kultur, fortæller Ayan Muumin. Og når vi laver noget godt, bagtaler de os ofte. De siger aldrig noget direkte til os, men de snakker om os med andre. Men vi er ligeglade, for vi tænker på vores børns fremtid.

Tæt på at lukke

Sahan har i årenes løb modtaget adskillige priser for arbejdet med at modarbejde kriminalitet og radikalisering blandt somaliske unge, blandt andet Trine Bryld Prisen i 2016.

Kvinderne har også haft besøg af den landsdækkende amerikanske radiostation NPR, National Public Radio, der var nysgerrig på en anden tilbage til at forhindre unge i at blive radikaliseret og drage til Syrien - hvad ingen af de somaliske unge fra Odense har gjort.

Men i februar 2018 var et tv-indslag tæt på at lægge foreningen i graven. En journalist fra TV 2 vinklede sit besøg på, at ingen af de somaliske kvinder, der var til stede den aften, kunne dansk eller havde et arbejde.

Det skabte en mediestorm om organisationen, og få dage senere lavede DF en facebook-afstemning: "Er de fleste somaliske kvinder i Danmark en berigelse eller en byrde?". Partiet opfordrede til at dele opslaget, hvis man også syntes, det var "under al kritik", at langt størstedelen af somaliske kvinder mellem 30 og 59 år var på offentlig forsørgelse.

- Jeg blev meget chokeret, da jeg så indslaget, for det var tydeligt, at der forelå en misforståelse, siger Ayan Muumin. Men det betød, at alle vores aktiviteter stoppede - det ramte os på selvtilliden og gav stress, så der kom ikke rigtig nogen til møderne. Børnene til de forældre, der havde været med i indslaget, blev også drillet i skolen - det var bestemt ikke sjovt.

Men lige så stille kom der gang i arbejdet igen, og foreningen er nu blevet meget påpasselige med, hvad man stiller op til af historier.

Denne tegning har en af de somaliske drenge lavet i fængslet. Den viser, hvordan han opfatter hverdagen i Vollsmose - på jorden symboliserer de to hyæner og kobraslangen banderne, mens gribben i træet er ordensmagten. Fælles for dyregrupperne er, at de ikke er til at stole på. Tegning: O

Bedre til dansk

Dette besøg er et forsøg på at finde ud af, hvor Sahan står i dag, og som man kan læse andet steds, har foreningen gang i mange initiativer. Og kvinderne arbejder stadig på at blive bedre til dansk:

- Vi har danskundervisning to gange om ugen, men selv om kvinderne træner hele tiden, er der mange, der har det svært med sproget, fortæller Ayan Muumin.

- Nogle af dem har problemer med hovedet, fordi de har traumer efter ubehagelige oplevelser i krigen i Somalia. Det betyder, at de ikke har så meget energi. Der er også en gruppe, som godt forstår dansk, men ikke får talt sproget nok til, at de bliver bedre. De taler typisk kun med danskere, når de er ved lægen og er med på skolen, men prøver til gengæld at snakke dansk derhjemme af hensyn til børnene.

Sahan har høstet meget anerkendelse for sit arbejde med at holde unge væk fra radikaliserede, religiøse miljøer og kriminalitet. Foreninger arbejder også på at klæde medlemmerne bedre på til at klare sig i det danske samfund - her er kvinderne f.eks. på en dannelsestur til Folketinget, hvor Trine Bramsen (S) viste rundt, blandt andet i Dronningens Værelse, hvor man underskrev loven om kvinders stemmeret i 1915. Privatfoto: Rune Andersen

Dygtige unge

Historien om de somaliske unge har imidlertid også en anden side, for ved siden af drengene er en stor gruppe dygtige unge kvinder, der har uddannet sig som for eksempel lærere, socialrådgivere, journalister eller sygeplejersker, fortæller SSP-konsulent, Rune Andersen:

- Hos såvel arabere som tyrkere er problemerne fulgt med fra generation til generation. Med somalierne har vi fat i første generation, og jeg har en stærk tro på, at den næste generation kommer til at stå markant bedre. Kvinderne har en praktisk tilgang til tingene og prøver virkelig at klæde deres børn på til at klare sig godt.

- Kvinderne i Sahan har i snit fået 6,2 børn. Når man tager tiden imellem børnene i betragtning - og barsel bagefter - har det været svært for dem at få en kontinuitet i forhold til både sprog og arbejdsmarked. Det er måske en periode på 15 år, hvor det har været svært at bide sig fast. Til gengæld har de puttet krudtet i børnene, siger han.

Og det skudsmål kan Ayan Muumin godt genkende:

- Nogle tror, somalierne er lukkede om sig selv, men det passer ikke, siger hun. Vi vil gerne integreres, og vores børn er gift med alle slags nationaliteter. Vi har ikke noget ønske om at komme tilbage til Somalia, men vil gerne have et godt liv som danskere i Danmark. Derfor opdrager vi også vores børn til at få en uddannelse og et arbejde.

- De skal ikke være på bistandshjælp som os.

De somaliske kvinder i Sahan tilbyder også lektiehjælp til de unge i Vollsmose. Arkivfoto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

April 1960: Gadegennembrud i Nørregade

Leder For abonnenter

Det er okay at være ufuldkommen - det er Mette Frederiksen også

Vi fejrer som bekendt påske, fordi Jesus, Guds søn, i disse dage for næsten 2000 år siden blev korsfæstet, døde, blev begravet - og på tredjedagen genopstod fra de døde. Påskedagene er derfor en fortælling om lidelse, smerte og død - og samtidig om det ufattelige, det guddommelige, det ophøjede. Påsken er imidlertid også ramme om noget såre menneskeligt, velkendt og jordnært; om disciplenes dårskab og svigefuldhed, deres misgreb og fejltrin, deres løgne, deres ufuldkommenhed. For Jesu disciple var fejlbarlige mennesker som os andre. De var kyniske og selviske, frygtsomme og troløse; de fornægtede ham, de stak af i rædsel, de tvivlede. Selv Jesus viste sig som et menneske, da angsten og afmagten og smerterne overmandede ham: "Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig", råbte han, da han hang på sit kors. På den måde binder påskedagene det guddommelige og det såre menneskelige sammen. De menneskelige svagheder, som du og jeg rummer, rummede Jesus og hans disciple også. Det, som du og jeg ikke magter, magtede Jesus og hans disciple heller ikke. For frygten er svær at bære, lidelsen er svær at bære, døden er svær at bære. Ikke mindst i disse tider. Påsken er tillige forræderiets tid. Om lidt forråder Judas sin kammerat. I den nattemørke Getsemane Have vil Judas gå hen til Jesus og kysse ham, give ham et judaskys, så de romerske legionærer kan anholde Guds søn og siden torturere og dræbe ham. De færreste af os har sendt et andet menneske i døden, men de fleste af os har ikke desto mindre svigtet et menneske, svigtet en tillid, snydt på vægten – og derfor kan fortællingen om Judas’ forræderi være genkendelig for mange af os. På søndag sker der noget ufatteligt: Jesus sætter sig ud over døden, genopstår fra de døde og bliver på den måde guddommelig. Inden da viser han og hans disciple sig som lige så ufuldkomne mennesker som alle os andre, statsminister Mette Frederiksen inklusive. Det giver en særlig ro for alle, uanset om man tror eller ej: At selv den, der er guddommelig, kan være ufuldkommen. Ligesom os andre.

Fyn

Sådan har corona ramt Fyn: Få overblikket over de nyeste tal fra myndighederne

Danmark

Live: Coronavirus ændrer studentereksamen - alle afgangselever skal op i færre fag 

Nordfyn

Den sidste vinder i avisens kampagne er fundet: Lone har købt havegrej og dagligvarer i Otterup

Mindeord For abonnenter

Mindeord: Pia Tørving var sprællevende, spændende og engageret - sådan vil vi huske hende

Annonce