Annonce
Livsstil

Ingen er alene på Faarevejle Efterskole: Målrettet arbejde med at fastholde elever har båret frugt

For Liva Anna Jensen var det nemt at tale med alle de nye mennesker i den første tid. - Alle var bare klar på at komme ud og mingle og snakke med alle, siger hun. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Faarevejle Efterskole har tidligere haft et stort frafald blandt eleverne. En fokuseret indsats har knækket kurven, og metoden er nu taget i brug på efterskoler over hele landet.

- Alle har perioder, hvor det er svært at gå på efterskole. I begyndelsen kunne jeg godt føle, at jeg var bagud, fordi man sammenlignede sig lidt med de andre. Hvis nogle andre allerede havde mange venner, kunne jeg godt tænke, om jeg gjorde noget forkert, siger Liva Anna Jensen.

Hun er 16 år og sidder i sin seng i huset Lærken ved siden af sin enorme bamse, Sebastian. På væggen bag sengen hænger utallige billeder af folkeskole- og efterskolevenner.

Liva Anna Jensen begyndte i sommer på Faarevejle Efterskole i Nordvestsjælland sammen med 138 andre unge, og hun er ekstrovert af natur. Det falder hende nemt at tale med nye mennesker, men derfor kunne hun alligevel blive i tvivl, om hun gik ind til skolens nye fællesskab på den rigtige måde.

Annonce

Hun sidder ved siden af Krista Marie Nordenskjold, som bor i Bøgen - alle skolens 12 elevhuse er opkaldt efter træsorter. For Krista var det at begynde på efterskole en øvelse, som krævede meget af hende.

- Jeg havde det ret hårdt den første uge. Jeg havde svært ved at gå hen til andre mennesker og bare snakke med dem, og samtidig havde jeg ret meget FOMO (fear of missing out, red.) i forhold til mine venner hjemmefra, siger Krista Marie Nordenskjold og fortæller, at der var en del grædedage i løbet af de første par uger.

- Det var ret grænseoverskridende, og nogle gange følte jeg mig næsten skrækslagen. Jeg kiggede efter mennesker, jeg kendte, men jeg kendte jo ikke nogen, siger hun.

Men hun holdt ud, og skolens personale var gode til at ryste eleverne sammen i de første 14 dage, fortæller hun. Blandt andet var der en række aktiviteter, som tvang hende til at tale med sine nye efterskolekammerater.

- Der var rigtig mange aktiviteter, som gjaldt om at møde hinanden på en anden måde, end hvis vi bare selv skulle snakke. For eksempel en, hvor vi skulle stå i to cirkler og fortælle den, man stod over for, hvilket realityprogram, man helst selv ville være med i. Så rykkede man en plads til siden efter nogle minutter, så man fik talt med virkelig mange, fortæller Krista Marie Nordenskjold.

Det psykologiske lyssignal

Faarevejle Efterskole har tidligere døjet med stort frafald blandt efterskoleeleverne. I skoleåret 2018/19 faldt 29 elever fra. Året efter stoppede 23 elever i utide. Problemet med elever, som mistrives og ikke fuldfører deres efterskoleophold, er ikke isoleret til den sjællandske efterskole, udfordringen er national. Derfor har Efterskoleforeningen sat gang i projektet Me&We. Projektet har til formål at styrke de unges sociale kompetencer og fællesskaberne på efterskoler landet over og kørte første gang som pilotprojekt i 19/20. Faarevejle deltog i Me&We sidste år som forsøgsskole, og skolens erfaringer er gode.

- Det var vores store frafald, som gjorde, at vi gik ind i Me&We. Før arbejdede vi markant med at holde på eleverne og forsøgte med forskellige indsatser, men vi kunne ikke holde på dem, fortæller forstander Christian Bruun, som bliver suppleret af souschef på skolen Lone Tietze, som har været tovholder på Me&We-projektet.

Lone Tietze er souschef på Faarevejle Efterskole og tovholder på Me&We-projektet. I begyndelsen af skoleåret optræder hun som karakteren ”Trunte”, som er en konsulent, der forsøger at give de unge et fælles sprog for deres følelser af eksempelvis hjemve. Og den tilgang virker, siger hun. Foto: Birgitte Carol Heiberg

- De aktiviteter og de ord, der ligger i manualen, er blevet en del af vores fælles sprog, kollegerne imellem. Jeg har i årenes løb været på mange kurser, hvor jeg har lært masser af spændende teorier om eleverne og deres psykologi, men det er ikke noget, alle de andre kolleger har været en del af. Det var først, da vi meldte os til Me&We, at vi for alvor fik held med at lave en fælles indsats. Det betyder enormt meget, siger hun.

Et af de pædagogiske redskaber, som er blevet indført, er det, hun kalder det psykologiske lyssignal, som på enkel vis kan hjælpe eleverne med at forklare, hvordan de har det. Grønt er udtryk for, at eleven har det godt og er uden bekymringer, mens rødt beskriver en tilstand, hvor de er presset helt i bund.

- Det er virkelig blevet en del af min hverdag. Hvis jeg taler med unge, som synes, de ikke kan noget, spørger jeg, om de er gule eller røde - på den måde er det nemmere for os at forstå og hjælpe dem, siger Lone Tietze.

Hun bruger ofte humor som et redskab til at tale med de unge om svære emner som ensomhed og hjemve, og det gør det nemmere for eleverne at tage informationerne ind, når de ikke leveres med alvorstung mine, fortæller hun.

Annonce

Fælles sprog

Sidste år og i år har skolen haft et markant mindre frafald end i årene før, og Christian Bruun og Lone Tietze beskriver det målrettede arbejde med Me&We som en del af forklaringen. Projektet er i dag blevet foldet ud. Sidste år deltog 31 skoler i projektet, og i år har 43 nye skoler meldt sig til Me&We.

Me&We

Et nationalt projekt og et redskab til efterskolerne, som har til mål at øge de unges trivsel og styrke deres sociale kompetencer og relationer. 

Arbejdet med Me&We er bygget op om forskellige temaer som mobilbrug, kammeratskab og søvn.

Bag projektet står Mary Fonden, ngo’en Just Human, Efterskoleforeningen og Tuborgfondet.

Projektet kørte første gang i skoleåret 2019/20, hvor tre skoler deltog. I år er 74 skoler med i arbejdet med Me&We. 

Læs mere på  www.meandwe.dk.

I år følger Faarevejle ikke projektet slavisk, men har udvalgt de aktiviteter og tiltag, som passer til skolen. Også her handler det om at give eleverne et fælles sprog, så de kan udtrykke deres følelser og kan se, at de ikke står alene med eventuelle udfordringer.

- De første to uger er bygget op, så de sociale aktiviteter fra Me&We virkelig fylder. Temaet hedder Godt i gang, og det har vist sig, at eleverne virkelig får meget glæde ud af, at vi i starten skaber fællesskabet og legen for dem, siger Lone Tietze.

Liva Anna Jensen (til venstre) og Krista Marie Nordenskjold går på Faarevejle Efterskole. Skolens elever bor i huse med 12 i hver, og huset fungerer som deres efterskolefamilie. I spisesalen sidder eleverne sammen med dem fra deres hus i hele skoleåret. Foto: Birgitte Carol Heiberg

For en stor del af øvelserne handler om at få eleverne til at give noget af sig selv og få dem til at åbne op om de usikkerheder, som er forbundet med at begynde et nyt sted, så de kan spejle sig i og lære af hinanden.

- Prøv at forestille dig, at du er en ikke så robust elev. Når de hører nogle af deres kammerater give udtryk for nogle af de samme tanker eller problemer, som de selv har, giver det dem altså rigtig meget, fortælle Lone Tietze.

Annonce

Ét klassetrin

I løbet af skoleåret har kontaktlærerne individuelle samtaler med eleverne. Forskellige temaer om fællesskab, eller om hvordan man kobler af og lader op på en skole, hvor man hele tiden er omgivet af kammerater, er strøet ud over året.

I år har skolen kun 10.-klasseelever, og sådan vil det også blive fremover.

- Vi ville gerne kunne tilbyde efterskole i 9. klasse også, men vi har oplevet, at kravene for vores 9.-klasseelever er blevet større og større, og det betød, at der rent teknisk ikke var nok tid i skemaet til, at vi havde mulighed for at arbejde ordentlig med vores fællesskabsskabende aktiviteter, fortæller Christian Bruun.

Krista Marie Nordenskjold skal begynde på STX i Sorø, når hun er færdig på efterskolen. Efterskoleopholdet har givet hende nogle personlige færdigheder, som gør det nemmere igen at skulle starte et nyt sted, mener hun. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Alene det, at skolen ikke længere har to klassetrin, har været med til at mindske frafaldet, og det i sig selv styrker fællesskabet, siger forstanderen.

- Når vi har elever, der stopper, skal vi i gang med at arbejde på fællesskabet igen, og det er dødsvært. Vi prøver at skabe en identitet for skolen som et stort fællesskab, og den identitet bliver svækket, hver gang der er en, som stopper, fortæller han.

Annonce

Til møde i ”Klubben”

For de elever, som har ekstra brug for støtte, findes ”Klubben”, som mødes hver torsdag aften og taler om alt, hvad der måtte være nødvendigt at få vendt af små og store problemer. Det er særligt blandt pigerne, at der er brug for en klub, hvor de kan få vendt deres udfordringer, fortæller Christian Bruun og Lone Tietze, og derfor kører pigeklubben endnu i år, mens drengeklubben blev nedlagt først på skoleåret.

- Øvelserne går rigtig meget ud på, at eleverne skal se sig selv som en del af en gruppe. Det er fællesskabsskabende aktiviteter, og det er det, de unge har brug for. Alle har brug for at se sig som en værdifuld del af en gruppe, siger forstander Christian Bruun om skolens Me&We-aktiviteter, som Lone Tietze har været tovholder på. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Krista Marie Nordenskjold er en af de piger, som er med i klubben, der består af 10 piger og en lærer, og det trygge forum er en stor hjælp.

- Klubben er et godt sted for introverte at gå hen, fordi man kan tale om sine nedture, opture, ja, man kan tale om alt, og man opdager, at man ikke er alene, siger hun.

Faarevejle Efterskole

Har 139 elever fordelt på 12 huse. 

Skolen har en bred profil med linjefag som dans, e-sport, musik, volley og madlavning.

Skolen ligger i Nordvestsjælland.

Læs mere på  www.faarevejleefterskole.dk

Selv om det stadig kan være udfordrende at gå på efterskole, overvejer hun ikke længere at tage hjem. De positive dele overskygger langt de negative, mener hun:

- Jeg har udviklet mig virkelig meget mentalt, og det er blevet meget nemmere for mig at gå hen og snakke med de andre. At tage på efterskole er noget af det bedste, jeg har gjort i mit liv.


Annonce
Nyborg For abonnenter

Erhvervschef siger op seks uger før Tour de France: - Der er truffet en række beslutninger, som gør, at jeg ikke længere kan se mig selv som en del af Nyborg Kommune

Danmark

Mandagens coronatal: 570 er testet positive siden i går

Annonce
Annonce
Annonce
Odense For abonnenter

Hård kritik af plejehjem: - Når personalet ikke har styr på det helt basale, er det meget farligt for alle, der bor der

Erhverv For abonnenter

Lensbaronens datter i tårevædet tale: Valdemars Slot er færdig som museum - der er intet at vise frem

Odense

Se før- og nu billederne: Sådan har letbanen forandret Odense

Navne For abonnenter

Dødsfald: Det er slut med "Hej Schmidt'er. Hvordan går det?" Arne har gået sin sidste tur med Frieda Maria og rollatoren

Fyret topchef får gyldent håndtryk på adskillige millioner efter amputationsskandale

Odense

Våbenlager på værtshus: 93 års fængsel til fynske narko- og våbenhandlere

Odense Håndbold For abonnenter

Før gyseren i DM-semifinalen i Ikast - Odense Håndbold holder kortene tæt ind til de orange trøjer

Ægtepars salg eksploderer efter økonomisk mavepuster: - For det meste kan vi samarbejde

Middelfart

Kendt bagermester forudser vulkanudbrud: Er blevet officiel leverandør af romkugler til Tour de France

Vi mistede to personer, da Sidney Lee døde. Den ene var danmarkskendt realitystjerne med 'ekstra cheese'. Den anden lærte vi aldrig at kende

Erhverv

Vestfynsk vækstkomet køber mere jord: Fremrykker byggeri til trecifret millionbeløb

Erhverv For abonnenter

It-firma traf afgørende beslutning efter corona: Nu står udviklere på venteliste til et job

Kerteminde

Mindst tre biler udsat for seriehærværk i central handelsgade: Kristian og Tine fik i ly af mørket smadret sidespejle

Annonce