Annonce
Sport

Ineos-italiener slår verdensrekord og tager baneguld

Kacper Pempel/Reuters
Ingen kunne røre den italienske banestjerne Filippo Ganna, som løb med opmærksomheden ved VM fredag aften.

Filippo Ganna vandt fredag aften guld i herrernes 4000 meter individuel forfølgelsesløb, og han gjorde det med manér.

Annonce

Den italienske cykelrytter, der til daglig kører for det britiske storhold Ineos, slog sin egen verdensrekord i kvalifikationen til finalen med tiden 4 minutter og 1,934 sekunder.

I den efterfølgende finale besejrede han den tidligere verdensrekordholder Ashton Lambie fra USA, men nåede ikke sin verdensrekord. Til gengæld havde han overskud til at køre med armene over hovedet, da han hamrede over stregen.

Det 23-årige stortalent var også med, da italienerne i onsdagens semifinale pressede danskerne til det yderste i holdudgaven af samme disciplin.

Danskerne besejrede italienerne med tre tiendedele af et sekund og vandt siden guld med en klar finalesejr og verdensrekord i duellen mod New Zealand.

Filippo Ganna har trods sin unge alder haft masser af succes. På landevejen er han forsvarende italiensk mester i enkeltstart, og ved VM sidste år blev han nummer tre i den ensomme kamp mod uret. Han har også vundet en etape i World Tour-løbet BinckBank Tour.

Efter fredagens triumf har han otte VM- og seks EM-medaljer i banecykling.

Desværre for Ganna er individuel forfølgelse ikke en olympisk disciplin. I stedet må han forsøge at forbedre sig sammen med resten af det italienske 4000-meterhold før sommerens OL i Tokyo.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce