Indvandring skubber til folkekirkens medlemstal

Sidste år meldte 24.728 danskere sig ud af den danske folkekirke. Det er et rekordstort antal, formodentlig hjulpet godt på vej af Ateistisk Selskabs massive kampagne for at få danskerne til at efterlade troen i fortiden. Og det har fået mange til at synge endnu et vers af den mistrøstige salmesang om, at folkekirken er i krise.

Men er ikke hele sandheden, siger religionssociolog Peter Lüchau.

For tal kan som bekendt læses på mange måder, og han slår fast, at frafaldet fra folkekirken ikke er så stort, som tallene i første omgang viser. Andelen af folkekirkemedlemmer i befolkningen er faldet fra 84,3 procent i 2002 til 75,9 procent i 2017, men:

- Danmarks Statistik opgør frafaldet ud fra det samlede befolkningstal, og da der er kommet et stigende antal indvandrere til Danmark, som ikke tilhører folkekirken, vil procentdelen af danskere, der er medlem af folkekirken, derfor automatisk falde. Selv hvis der ikke var en eneste, der havde meldt sig ud, var andelen af folkekirkemedlemmer faldet i de seneste 20 år, siger Peter Lüchau.

Han bestrider ikke, at antallet af udmeldelser fik et ordentlig gok opad efter Ateistisk Selskabs kampagne sidste år. Her blev der pirket hårdt til danskernes forhold til tro og til den gamle institution. Men Peter Lüchau siger også, at der er kredse inden for kirken, der har det helt fint med billedet af en folkekirke i krise:

- De har det godt med at blæse problemet op og forsøge at skræmme folk tilbage i folkekirken ved at påtage sig offerrollen som dem, der har det svært. Sådan er det i Danmark; der er intet, der er så skønt som at være offer, fordi vi har lært, at vi skal tage os af de svage. Så de har en fælles interesse med medierne i at blive ved med at bringe forfaldshistorien til torvs og male skræmmebillederne op, siger religionssociologen.

Mange undrer sig over, at folkekirken i det store og hele lader kritikerne og de dårlige historier skylle ind over sig. Hvornår kommer modangrebet?

Det kommer ikke, siger Peter Lüchau. Den danske folkekirke har valgt ikke at tale med en samlet stemme, og derfor får kritikerne også stort set lov til at tale ud.

- Folkekirken er som en boksebold. Når man svarer med 55 forskellige stemmer, er det ikke noget modsvar, som folk kan forstå. Der er ingen, der kommer med et fælles, klart svar, eller nogen mediestrategi for, hvordan man for eksempel håndterer angrebene fra Ateistisk Selskab. I stedet for at gå ud og sige: 'Fantastisk, at I tager stilling til folkekirken, lad os diskutere det', vælger man ikke at forsvare sig selv og kommer dermed til at fremstå som en flok fjolser uden ledelse, mener Peter Lüchau.

Berøringsangsten kommer også til udtryk i valget af de befolkningsgrupper, som folkekirken har valgt at satse hårdest på.

- Når man kun tager etniske danskere med i statistikken, er 85,9 pct. medlem af folkekirken. Så på den måde kan man jo ikke påstå, at folkekirken er i krise eller har problemer. Men kirken forsømmer at forsøge at få fat i de 18-45-årige, som er den gruppe, der har den svageste tilknytning til kirken, men i stedet satser man på børnene og de ældre. Børnene stikker ikke af, og de ældre har haft et tættere forhold til kirken og tro fra tidligere, siger Peter Lüchau.

Så selv om han ikke synes, at der er noget at være alvorligt bekymret for lige nu, kan det udvikle sig.

Det kan give problemer om 10-20 år, at man ikke har haft den fornødne kundepleje blandt de, der i dag tilhører den voksne mellemgruppe. I stedet for at tænke langsigtet, er man meget tilbageholdende og har en form for religiøs blufærdighed over for at konfrontere de voksne med kristendommen og er bange for at komme til at jokke dem over tæerne, mener Peter Lüchau.

Og al erfaring viser, at når først man har meldt sig ud af folkekirken, er det omtrent usandsynligt, at vedkommende vender tilbage i folden igen. Peter Lüchau peger på en afgørende forskel i forhold til eksempelvis USA, hvor de unge typisk melder sig ud af den kirke, de er vokset op i, når de tager hjemmefra og begynder at studere.

- Når de så er færdiguddannet og slår sig ned med familien, melder de sig ofte ind i en kirke igen. Så vil de ha 'ordnede forhold', siger religionssociologen.

Til gengæld står mange frikirker herhjemme stærkt i den aldersgruppe, hvor folkekirken er svagest. Men det er en stakket frist, understreger Peter Lüchau.

- Frikirkerne signalerer i modsætning til folkekirken, at 'vi er stærke' - og formår derfor at samle en del mennesker op, primært unge og enlige. Men frikirkerne oplever også en generel nedgang i antallet af medlemmer. De blusser op, men falder ned igen efter nogen tid - og har svært ved at holde fast på folk, fordi de tiltrækker et segment, der er på en livsrejse, hvor det mest af alt handler om at udforske sig selv. Det taler til os i den periode af livet, hvor vi har brug for at skabe en identitet, men når vi så er forbi detn fase, efterspørger vi stabilitet. Og det er den, folkekirken har, siger Peter Lüchau.