Annonce
Danmark

Industrien: Aftale er et stort skridt i kamp mod løndumping

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Den politiske aftale på transportområdet kommer til at skabe ordnede forhold på vejene, mener Dansk Industri.

Onsdagens politiske aftale om regulering af transportområdet er et betydeligt skridt i kampen mod løndumping.

Det mener Dansk Industri (DI), som er Danmarks største arbejdsgiver- og erhvervsorganisation og blandt andet repræsenterer flere transportselskaber.

- Vi synes, det er en rigtig god aftale. Det er en aftale, som arbejdsmarkedets parter selv i høj grad har udformet i samspil med regeringen.

- Dagen i dag er i virkeligheden slutpunktet på rigtig lang tids arbejde for at få en regulering i Danmark, som sætter en standard, skaber ordnede forhold på vejene, og som vil være et betydeligt fremskridt i kampen mod social dumping, siger Kim Graugaard, viceadministrerende direktør i DI.

Aftalen er indgået mellem alle Folketingets partier undtagen Liberal Alliance og Fremad. Hovedformålet med aftalen er at sikre danske minimumlønninger for cabotagekørsel.

Cabotagekørsel er godskørsel for fremmed regning mellem to punkter i Danmark, som udføres af en lastbil eller varebil, som ikke er registreret i Danmark.

Det bliver de toneangivende danske overenskomster, der bliver gældende, når niveauet for de udenlandske chaufførers lønninger skal lægges.

I aftalen er det blevet bestemt, at kontrollen med chaufførerne skal skærpes, og at det dels skal ske som et led i politiets eksisterende vejsidekontrol og dels hos en administrativ særmyndighed.

Hos DI vil man arbejde for at sikre, at de kontrollerende myndigheder har de nødvendige ressourcer til at kunne føre den skærpede kontrol.

- Jeg er meget tryg ved, at det er politiet og myndighederne i øvrigt her i Danmark, der skal løse opgaven.

- Og så vil vi og vores medlemmer inden for den her branche være meget opmærksomme på, at der så også hele tiden er de ressourcer til stede hos myndighederne, som gør det muligt for dem at gennemføre en effektiv kontrol.

- Det er selvfølgelig hele forudsætningen for, at den gode regulering også kommer til at virke, siger Kim Graugaard.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce