Annonce
Erhverv

Indtørret sovs, fedtrester og glasskår: Sur smiley og bøde til Jensens Bøfhus

Jensens Bøfhus har fået en bøde på 10.000 kroner for mangelfuld rengøring på restauranten ved Skovsøen i Odense. Arkivfoto.
Mens de nye ejere af restaurantkæden Jensens Bøfhus arbejder på en redningsplan for den kriseramte virksomhed og på at forny kædens ansigt udadtil, rammer en sag om dårlig hygiejne og dårlig rengøring ned midt i kædens hovedkvarter ved Skovsøen i Odense, som har haft besøg af Levnedsmiddelkontrollen.

Indtørret sovs og salat, dråber af fedt på emfang og glasskår, støv og indtørrede produktrester på gulvet.

Det er nogle af de kritikpunkter, som Jensens Bøfhus kan læse i en af den slags anmeldelser, de fleste restaurantkæder helst er foruden. Nemlig den fra medarbejdere fra Levnedsmiddelkontrollen, når de har været på besøg for at tjekke hygiejne og rengøring.

Det var fødevaremyndighederne den 26. september på Læssøegade ved Skovsøen i Odense hos Jensens Bøfhus' restaurant og hovedkontor. Besøget på en time og 45 minutter har ikke blot kastet en dårlig anmeldelse af sig i form af kontrolrapporten, men også en sur smiley og et bødeforlæg på 10.000 kroner på grund af dårlig rengøring.

- Vi må blot konstatere, at vi ikke har gjort vores arbejde godt nok. Det er meget sjældent, at vi oplever den slags, så jeg er selvfølgelig mega ærgerlig over sagen, siger adm. direktør i Jensens Bøfhus, Anders Nikolaisen, som tiltrådte 1. januar i år.

I rapporten fra Levnedsmiddelkontrollen kan han læse at:

"Rene bøtter på stativ, som anvendes til sovser, fremstår med indtørret sovsebelægninger, kasse med rene låg og kasse med rene arbejdsredskaber fremstår med indtørrede produktrester, indtørret salatstykke og fedtet belægning."

Annonce
Læssøegade 215 er ikke kun adresse for en af kædens restauranter, men også hovedkvarter for virksomheden, der sidste år fik en ny kreds af ejere, da stifter og grundlægger Palle Skov Jensen blev købt ud. Arkivfoto: Vibeke Volder

Redningsaktion og ny ejerkreds

Anders Nikolaisen står i spidsen for den turnaround og redningsaktion, som en gruppe fynske rigmænd sidste år kastede sig ud i, da de overtog virksomheden. Det drejer sig bl.a. om Steen Haustrup, der i mange år har ledet Plus Pack, oliemilliardær Torben Østergaard fra Middelfart og robotinvestor Enrico Krog Iversen, der har tjent millioner på salget af Universal Robots og i dag står bag Onrobot. De er sammen med flere investorer med i ejergruppen bag det "nye" Jensens Bøfhus. I den forbindelse sagde stifter og tidligere ejer Palle Skov Jensen farvel efter 30 år i spidsen for kæden.

En sur smiley og en bøde for mangelfuld rengøring hjælper ikke ligefrem på arbejdet med at viske tavlen ren overfor kunderne, understreger direktør Anders Nikolaisen, som oven i købet må konstatere, at det er i kædens hovedkontor, at der for første gang ikke er styr på rengøringen.

- Det er rengøringen i vores køkkenområde og på lageret, som ikke har været god nok. Det er primært gulve under hylder og skabe, rundt omkring nogle ben på et køleskab, og så handler det om kasser, vi bruger til opbevaringer af arbejdsredskaber, som heller ikke er rengjort tilstrækkeligt, siger en ærgerlig direktør.

Restauranten har også fået en halvmuggen smiley på rapporten for dens håndtering af fødevarer, men det er rengøringen, der udløser den sure smiley og bøden, kan man se i rapporten fra fødevaremyndighederne.

Ledelsesvakuum ved Skovsøen

"Gulv under hylde med emballage og afløb og rist i gulvet i kælderen fremstår med indtørret produktrester, glasskår og støv," skriver fødevaremyndighederne videre om besøget i bøfhusets køkken og lagerområde.

- Det er områder, vores ansatte selv gør rent, og det er bare ikke godt nok, så vi har brugt tiden siden besøget på at få styr på rengøringen, siger Anders Nikolaisen, der trods alt er glad for, at det er under borde og hylder på gulvet langt fra de områder, som kunderne kommer i, at hygiejnen halter.

- Det er ikke sket i gæsteområdet, hvor vi har et eksternt firma til at håndtere rengøringen. Vi har bare ikke været grundige nok selv, og det har vi strammet op på lige siden, siger han.

I forbindelse med den større turnaround, som bl.a. betyder, at kæden har lukket en stribe restauranter, er der sket en ledelsesrokade i restauranten ved Skovsøen i Odense.

- Der har været et vakuum, som også har været medvirkende til, at vi ikke har haft fokus nok på det område, men den nye restaurantchef har som noget af det første fået styr på rengøringen, for det er selvfølgelig ikke noget, vi kan leve med, siger han.

Jensens Bøfhus har i forbindelse med omlægningen, ejerskiftet og en ny 2.0-version af familierestauranten opdateret menukortet og redesignet restauranternes udtryk. Det hele starter dog med, at man som gæst på en af kædens 29 restauranter i Danmark, Sverige og Norge kan føle sig helt sikker på, at hygiejnen er i orden, lyder det fra direktøren.

- Det her får betydning, for det er noget, vi har fokus på. Vi skal være kendt som et sted, man trygt kan gå ind for at spise sin mad, og vi har brugt meget krudt på det nu. Fremover vil der være et øget ledelsesmæssigt fokus på tjeklister og andet, der er sat i værk for at have styr på hygiejne og rengøring, siger direktøren.

Jensens Bøfhus har ifølge Anders Nikolaisen ingen sure smiley'er andre steder i kædens restauranter.

Førevaremyndighedernes kontrolrapport fra besøget på restauranten den 26. september i år.

 

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Danmark

Liveblog: Så faldt dommen over Britta Nielsen - over seks års fængsel

Annonce