Annonce
forside

Indsatsleder sprang for livet: Ingen respekt for blå blink

Uheldet skete i krydset Ring Nord/Brændeskovvej juleaften, og en 26-årig mand var kortvarigt fastklemt i sin bil. Foto: Kristopher Larsen

Beredskabsfolk måtte springe for livet, da de ryddede op efter et trafikuheld på Ring Nord sent juleaften. Nu efterlyser indsatslederen respekt for de blå blink og overvejer helt at lukke vejene i fremtiden.

Svendborg: Det var ikke noget ønskescenarium, da indsatsleder Kenneth Hørdum og hans kolleger måtte forlade deres familier juleaften ved 23-tiden.

De blev kaldt ud til et færdselsuheld på Ring Nord, og de måtte oven i købet springe for livet, da de ryddede op efter uheldet.

Kenneth Hørdum fortæller, at han var ved at blive kørt ned to-tre gange, mens han dirigerede trafikken uden om de sammenkrøllede biler på den trafikerede ringvej.

Det skete, efter at politiet havde forladt ulykkesstedet, og en 26-årig mandlig bilist var blevet skåret ud af sin bil og kørt på sygehuset.

- Vi arbejder med at flytte bilerne ind til siden og feje glasskår op, og i den oprydningsfase er der ingen respekt for os, siger Kenneth Hørdum.

Han forklarer, at han står med en lommelygte og lyser på de biler, der kommer imod ham.

- Der er store røde køretøjer med blå blink, men folk kører, som om vi ikke eksisterer, og det er fuldstændig uacceptabelt. Mange kører pænt, men der er lige så mange, der kører meget stærkt, selvom vi står og dirigerer trafikken. Vi er der for at hjælpe og ikke for at blive kørt ned, siger Kenneth Hørdum.

Annonce

Vi ville være flinke, fordi det er jul, og fordi vi ved, at folk gerne vil hjem, men i fremtiden må vi overveje at lukke vejen og være ligeglade. Der mangler respekt for de blå blink og for vores arbejde.
Kenneth Hørdum, indsatsleder

Ubetinget vigepligt

Uheldet skete klokken 23.02, da en 46-årige kvindelig bilist kom kørende ad Ring Nord i retning mod vest. Da hun passerer Brændeskovvej, svinger en 26-årig mand ud foran hende uden at tage hensyn til sin ubetingede vigepligt.

De to biler støder sammen, og den 26-årige bliver ved sammenstødet kortvarigt fastklemt.

Beredskabet kunne have valgt at lukke Ring Nord helt i oprydningsfasen, men Kenneth Hørdum valgte at åbne vejen, fordi der var rigtig mange, der var på vej hjem fra juleaften hos familie og venner.

- Vi ville være flinke, fordi det er jul, og fordi vi ved, at folk gerne vil hjem, men i fremtiden må vi overveje at lukke vejen og være ligeglade. Der mangler respekt for de blå blink og for vores arbejde, og det er ikke første gang, det her sker, siger han.

Han fortæller om en lignende situation ved et trafikuheld på Svendborgmotorvejen tidligere på året, hvor en kollega stod frem med en lignende kritik om mangel på respekt for de blå blink.

- Det kan ikke passe, at vi bliver tvunget til at lukke vejene, for at kunne arbejde på en forsvarlig måde, siger Kenneth Hørdum, der appellerer til at vise respekt for de blå blink og for beredskabsfolkenes arbejde.

Kvinden slap uden alvorlige skader, mens den 26-årige mand blev kørt til skadestuen, hvor han blev undersøgt for eventuelle skader. Han fik desuden taget en blodprøve, der skal fastslå, om han var påvirket ved uheldet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Fyn

23-årig fodgænger dræbt på motorvejen: Han havde været til fastelavnsfest

Annonce