Annonce
Læserbrev

Indsats. Fælles fynsk fodslag for de ledige

Synspunkt: FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation) udarbejder jævnligt et såkaldt Jobcenterindeks, hvor der bliver stillet skarpt på indsatsen for at bringe de forsikrede arbejdsløse tilbage i arbejde.

En af indikatorerne, der fortæller noget om indsats og effekt, er, hvor længe de arbejdsløse er ledige, men der kigges også på, hvor gode de enkelte kommuner er til at investere i de arbejdsløse, så de gennem målrettede kompetenceløft kan åbne nye døre for sig selv på arbejdsmarkedet.

Kigger vi på det fynske indeks for 4. kvartal 2018, så falder det især i øjnene, at der på Fyn er en vis forskel på, hvordan og hvor godt de fynske kommuner hjælper de ledige i arbejde igen.

Det er samtidig tydeligt, at visse kommuner har succes med at bruge nogle håndtag, mens andre kommuner glimrer ved at trække i nogle andre. Der er derimod ingen fynske kommuner, der kommer hele vejen rundt og har succes med alle håndtag.

Et par eksempler: De ledige i Assens Kommune bruger 38 procent af deres ledighedsperiode i aktivering, mens tallet for Ærø kun er 10 procent. Til gengæld har Assens Kommune sværere ved at få ikke-vestlige ledige i job. Her er man med ikke-vestlig baggrund 10 uger længere ledig end gennemsnittet, mens Nyborg Kommune performer godt på den konto med en markant kortere ledighedsperiode for denne gruppe. Når det gælder uddannelse af ledige, så er uddannelse 44 procent af al aktivering i Faaborg-Midtfyn Kommune, mens det kun er 16 procent på Langeland.

Hertil kommer, at de fynske kommuner kun brugte 26 procent af de statslige puljemidler på 8 millioner kroner, der i 2018 var øremærkede til en uddannelsesindsats på Fyn. Det kan undre, når uddannelse og kompetenceløft er en af vejene til at sikre det bedst mulige match mellem lediges kompetencer og efterspørgslen fra arbejdsmarkedet.

Med HK-briller lægger FH’s analyse op til en klar konklusion: Lad os sammen lære af tallene og finde et fælles, fynsk fodslag, når det handler om at bringe vores ledige tilbage i job.

I et tvær-kommunalt samarbejde bør man samtidig lære af hinandens succeser, sejre og løsninger på svære udfordringer, så vi får udlignet forskellene på Fyn – og får løftet hinanden. I et endnu tættere samarbejde mellem de fynske kommuner og aktører på arbejdsmarkedet bør vi blive klogere på statistikken, så vi får flere fynboer i praktik, i lære, i uddannelse og hurtigere i job, fordi det både er afgørende for den enkelte lediges livskvalitet og for samfundsøkonomien.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Michelin misser Fyn endnu engang

Læserbrev

Debat: Lad os gøre Ærø til affaldsfrit samfund i 2030

Læserbrev: Ærø dækker et geografisk overskueligt område. Det giver muligheder, som vi bør udnytte. Administrativt er vi en kommune i samme ret som landets øvrige 97 kommuner, men også på det punkt er Ærø med 6.000 indbyggere mere overskueligt end for eksempel nabokommunerne Sønderborg og Svendborg, med omkring 50.000 indbyggere. Ærø har en unik mulighed for at blive modelsamfund for andre kommuner, vi kan lave forsøg og eksperimenter i kommunalt regi, som kan gøre os til frontløbere og inspirere andre. Jeg synes vi skal give Ærø videre til vores børn mindst lige så frodigt og rent, som vi overtog øen fra vores forfædre. Affald - de første ca. 15 år, jeg boede på Ærø, blev affaldsbjerget i Husmarken fordoblet. Nu sender vi vores affald til forbrænding i Svendborg - ude af øje, ude af sind. Da mine oldeforældre var børn, var der ikke noget der hed affald. Jo, selvfølgelig var der det, men det var ikke affald der blev dynget op på lossepladser eller brændt af, det indgik i naturens kredsløb som gødning eller blev genanvendt. De havde heller ikke de mængder af emballage, som fylder min skraldespand, før det bliver kørt og sejlet til Svendborg. Hvis vi vil, kunne Ærø blive det første (næsten) affaldsfrie samfund i Danmark. Vi kunne informere hinanden massivt om hvilke emballagetyper og produkter der kan genanvendes og samle dem behørigt ind - disse vil være en ressource, der kunne sorteres og raffineres på Ærø. Det er teknisk muligt at indføre afregning af dagrenovation efter vægt, så blev det billigere for dem der tænker i genanvendelse når de køber varer og sorterer effektivt, eller bare har lidt affald, og det ville blive dyrere for dem, der fylder meget i beholderen til forbrænding. Organisk affald kunne hjemmekomposteres, eller vi kunne producere biogas. Mulighederne er mange, og vi kan, hvis vi vil. Jeg synes, vi skal sætte en ambition om, at Ærø er et affaldsfrit samfund i 2030.

Fyn

Lastbil tabte tre ton tung anhænger på motorvej: - Vi kunne have stået med en kæmpe katastrofe

Fyn For abonnenter

På motorvejen: Ud af øjenkrogen så Sofie en lastbilanhænger komme glidende imod sig

Annonce