Annonce
Indland

Indkøbstur i Bilka udviklede sig til et mareridt

Be kind, står der på Michael Sørensens t-shirt. Men venlig var han bestemt ikke under en indkøbstur 3. august, hvis man spørger personalet i Bilka. Selv siger Michael Sørensen, at han blot stod på sin ret: Han ville ikke fremvise indholdet af sine poser, for han havde ikke stjålet noget. Otte-årige Simon var med på indkøbsturen den pågældende dag. Foto: Axel Schütt

"Goddag, må vi se, hvad du har i din pose?" Sådan spurgte kassedamen i Bilka forleden en borger fra Tilst. Han sagde nej - og så udviklede sagen sig. Bilka mener, at kunden blot blev bedt om at løfte sine poser.

Aarhus: Det, der for Michael Sørensen og hans otte-årige søn skulle have været en ganske almindelig, fredelig indkøbstur i Bilka fredag 3. august, udviklede sig til et sandt mareridt. Både for de to kunder og for personalet.

Michael Sørensen fortæller, at da det var hans tur til at blive ekspederet, bad kassedamen om at se, hvad han havde i de poser, han havde med ind i butikken.

Det ville Michael Sørensen, der bor i Tilst og gerne handler i Bilka to-fire gange om ugen, ikke.

- Jeg er cand. jur., og jeg kender godt reglerne. Personalet kan ikke forlange at se indholdet af kundernes poser, siger Michael Sørensen.

Han tilføjer:

- Jeg kunne selvfølgelig bare have vist hende indholdet, for jeg havde ikke stjålet noget. Men hvorfor skulle jeg det? Jeg ville ikke finde mig i at blive mistænkeliggjort på den måde.

Så jeg svarede hende, at jeg kun ville vise hende indholdet, hvis hun kunne vise mig et politiskilt. Det er nemlig kun politiet, som må lave den slags undersøgelser, siger han.

Ifølge Michael Sørensen blev kassedamen ved med forlange, at hun ville se indholdet af hans poser.

Derefter eskalerede situationen.

Annonce

Vi er naturligvis enige med dig i, at der er ganske klare regler på området. Som du fint beskriver, kan du korrekt nægte at vise indholdet i dine medbragte poser.

Per Hovald Sørensen, afdelingsleder for Intern Sikkerhed, ansvarlig for sikkerhedsprocedurerne i Bilka, i mail til Michael Sørensen

Tingene kørte af sporet

- Kassedamen ringede efter vagten, som ville have mig med ind på kontoret, fortæller han.

Men det ville Michael Sørensen ikke.

- Jeg svarede ham, at jeg ikke skulle ind på noget kontor, for jeg havde intet gjort galt. Vagten mente omvendt, at jeg måtte have stjålet noget, når jeg ikke ville fremvise mine poser. Jeg svarede ham, at jeg havde ret til at have mine indkøbsposer for mig selv. Og jeg gjorde ham opmærksom på, at han ville få en sag på halsen, hvis han tilbageholdt mig uden konkret mistanke.

I mellemtiden var en chef fra Bilka kommet til.

- Og så skal jeg da ellers love for, at tingene kørte af sporet. Sjældent har jeg hørt så meget vrøvl på så kort tid. Jeg forsøgte - mere eller mindre forgæves - at gengive for ham, hvad der var sket, men han lyttede overhovedet ikke. Tværtimod afbrød han mig gentagne gange med direkte angreb på min person. For eksempel blev han ved med at sige, at jeg skulle skamme mig over min opførsel foran min familie, selv om jeg bad ham ikke at inddrage min familie, da den var sagen uvedkommende.

Under optrinnet brød kasseassistenten i gråd.

Klage til Salling Group

- Chefen forsøgte meget vredt at gøre mig skamfuld over, at han nu var nødt til at sende en grædende kasseassistent hjem. Jeg sagde gentagne gange, at hvis jeg var medvirkende årsag til, at hun var ked af det, ville jeg gerne undskylde for min andel, men at jeg også mente, at han havde det største ansvar, da han gav sine ansatte ulovlige instrukser. Han har som chef et ansvar for at instruere medarbejderne korrekt og efter loven. Bølgerne gik højt i en halv time. Så opgav Michael Sørensen at argumentere yderligere og forlod Bilka.

Efterfølgende skrev han en klage til Salling Group, som Bilka hører under.

Herunder citerede han Dansk Erhverv, som med Forbrugerombudsmanden har drøftet spørgsmålet om, hvad kasseassistenter må og ikke må.

- Det fremgår klart, at en butik ikke må undersøge folks tasker og poser. Hvis forbrugeren nægter at vise indholdet af tasken, og butikkens ansatte har en begrundet mistanke om butikstyveri, kan de tilkalde politiet og tilbageholde forbrugeren. De kan ikke selv forlange at se, hvad man har i sine poser, siger Michael Sørensen.

Men dermed slutter historien ikke.

Overraskende drejning

Michael Sørensen fik et høfligt svar fra Per Hovald Sørensen, som er afdelingsleder for Intern Sikkerhed i Salling Group.

- Vi er naturligvis enige med dig i, at der er ganske klare regler på området. Som du fint beskriver, kan du korrekt nægte at vise indholdet i dine medbragte poser. Vi bruger din henvendelse konstruktivt og vil naturligvis drage omsorg for, at reglerne også er kendte, samt efterleves af ledere og medarbejdere i det pågældende varehus. Jeg skal også gerne beklage, at sagen udviklede sig, som du beskriver det, og jeg håber selvfølgelig, at du og din familie fortsat har lyst til at handle i Bilka Tilst,
skriver Per Hovald Sørensen.

Så skulle den historie være ude af verden. Men nej. For da avisen henvender sig til Salling Group for at spørge, om koncernen har kommentarer til sagen ud over sikkerhedslederens mail, tager sagen en overraskende drejning. Den pågældende kasseassistent ville slet ikke kigge i Michael Sørensens poser, lyder meldingen.

- Vi er selvfølgelig ærgerlige over, at situationen udviklede sig, selv om vores medarbejder alene spurgte kunden om at løfte sine poser, så hun kunne se, om der befandt sig varer nedenunder. Det kan nemlig ske, og det spørger vi gerne vores kunder om. At det er blevet misforstået, ærgrer os, for vi ønsker ikke at se ned i folks poser, hvilket man korrekt kan afvise, lyder det fra Claus Dahl, varehuschef i Bilka Tilst.

Påstand mod påstand

På den måde er det påstand mod påstand i sagen.

- Jeg er målløs over den udlægning. Det passer ganske enkelt ikke, hvad varehuschefen siger, lyder det fra Michael Sørensen, som dog ikke bærer mere nag til Bilka, end at han fortsat vil handle der.

Men man skal ikke forvente, at han vil fremvise indholdet i sine poser for kasseassistenten.

- Hvad jeg har i mine poser, vedkommer kun mig. Det står jeg fast på, siger han.

Så mangler vi kun at spørge ham, hvad der egentlig var i hans poser under indkøbsturen 3. august?

- Ingen verdens ting. De var totalt tomme, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
OB

Da Alphonse Tchami kørte over hajtænderne

Odense

Johnny Cash i Sanderum

Leder For abonnenter

Utroværdig optræden af to Venstre-folk

Hvis man vil være en troværdig politiker, skal man gøre mere end at udstede nogle hastige løfter for at tækkes pressen og vælgerne. Man skal også sikre sig, at de løfter, man udsteder, bliver omsat til faktisk, praktisk virkelighed. Derfor er der grundlag for at se endog ganske kritisk på to Venstre-politikere, Bo Libergren og Herdis Hanghøi, og deres optræden i en konkret sag fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Sagen, som er blevet beskrevet i avisen flere gange, senest i mandagsavisen, handler om en ung kvinde, der lider af muskelsvind. Kvinden havde allerede for et halvt år siden et hjælpemiddel, et såkaldt vippeleje, der var så nedslidt, at det kun var delvist funktionsdygtigt, hvilket i længden kan blive invaliderende for kvinden. Imidlertid var kommunen og regionen endt i en strid om, hvem der skulle betale de cirka 30.000 kroner, som et nyt vippeleje koster - selvom loven fastslår, at kvinden burde have haft sit hjælpemiddel uden yderligere diskussion. Det var en pinlig sag for både Faaborg-Midtfyn Kommune og for Region Syddanmark, og derfor lovede både Bo Libergren og Herdis Hanghøi, at de ville sørge for, at den 21-årige Mai-Britt Knudsen fik et nyt vippeleje, så hun også fremover kan træne sine muskler og dermed stå på sine egne ben. Det er imidlertid ikke sket. Og derfor fremstår begge Venstre-folks løfter som utroværdige. Det var godt, at de to Venstre-folk i sin tid var så hurtige til at kræve handling, for det viser, at de to engagerer sig oprigtigt i borgernes problemer. Det er til gengæld virkelig skidt, at Mai-Britt Knudsen ikke har fået sit hjælpemiddel nu, hvor der er gået et halvt år. I Danmark har vi gennemgående dygtige og sanddru politikere, som er langt mere ordholdende, end man kan få indtryk af, når man følger den offentlige debat, ikke mindst debatten på de sociale medier. Derfor vil det være klogt, at Libergren og Hanghøi får løst sagen. Altså: Løst den rigtigt. Og ikke blot løst den ved at afgive endnu et løfte. Alt andet vil være utroværdigt.

Annonce