Annonce
Udland

Indisk domstol beordrer fire voldtægtsmænd henrettet

Rupak De Chowdhuri/Reuters
Fire mænd, som stod bag en gruppevoldtægt i 2012, der chokerede hele Indien, skal henrettes 1. februar.

En domstol i Indien har beordret fire mænd dømt for en gruppevoldtægt i 2012 henrettet ved hængning.

Henrettelserne skulle egentlig have fundet sted den 22. januar, men er nu fastsat til den 1. februar.

Offeret for voldtægten, en 23-årig studerende, døde, to uger efter at mændene havde angrebet og på skift voldtaget hende i en bus i New Delhi i december 2012.

Seks personer blev dømt skyldige i overgrebet, som udløste store folkelige protester over hele Indien og blev omtalt i medier verden over.

En af de seks mænd begik angiveligt selvmord i et fængsel, mens en anden er løsladt efter at have tilbragt tre år i et ungdomsfængsel.

Ordren om at hænge de fire dømte mænd den 1. februar kom fredag, efter at offerets forældre havde henvendt sig til domstolen og sagt, at de havde fået nok af udsættelser og appeller.

Mændene blev i 2013 dømt til døden, og i 2017 stadfæstede Indiens højesteret dommen, men siden er henrettelserne gang på gang blevet udskudt.

Tidligere denne uge tabte to af de dømte en ankesag om at få omstødt deres dødsstraf.

Det var deres sidste mulighed for at anke straffen.

De stod oprindelig til at blive henrettet den 22. januar sammen med de to andre medskyldige. Men efter en tabt ankesag skal dødsdømte i Indien have besked to uger før henrettelsen, og derfor er datoen nu ændret til den 1. februar.

Forældrene til offeret tvivler stadig på, at de fire bliver henrettet.

- Vi har i syv år kæmpet for retfærdighed for vores datter. De (gerningsmændene, red.) har brugt alle mulige forhalingsteknikker. Vi er ikke tilfredse, før de er hængt, siger offerets mor.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
OB

Stjernedrys i ovalen i Bolbro

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce