Annonce
Udland

Indiens højesteret giver omstridt hellig grund til hinduer

Sam Panthaky/Ritzau Scanpix
En eftertragtet grund, der tidligere har udløst blodige slag, er lørdag blevet tildelt til hinduer i Indien.

Indiens højesteret har lørdag tildelt en hellig grund, som både hinduer og muslimer i landet længe har gjort krav på, til hinduerne.

Afgørelsen var enstemmig blandt rettens fem dommere.

Det hellige sted ligger i Ayodhya i det nordlige Indien. Det er nogenlunde på størrelse med en fodboldbane, og både hinduer og muslimer betragter det som en hellig grund.

Det omstridte sted har tidligere ført til blodige slag.

I 1992 ødelagde hinduistiske grupper en moské, der lå på grunden. Det udløste sammenstød, hvor cirka 2000 personer - primært muslimer - døde.

Hinduerne ønsker nu at bygge et tempel på moskéens ruiner.

De mener, at grunden er fødested for Lord Ram, der er guden Vishnus reinkarnation. De siger samtidig, at stedet var helligt for hinduerne, længe før muslimerne i 1528 byggede Babri-moskéen, der blev ødelagt i 1992.

Lørdagens afgørelse bliver set som en sejr for den indiske premierminister, Narendra Modi, og hans hindunationalistiske parti, BJP.

- Dagens afgørelse i højesteret har givet landet den besked, at selv de sværeste problemer kan afgøres ved hjælp af forfatningen og gennem retssystemet, siger Modi lørdag i en tv-transmitteret tale.

Den gruppe, der repræsenterede muslimerne i sagen, kalder lørdagens afgørelse for urimelig, men understreger samtidig, at man accepterer den.

Den opfordrer desuden til fred mellem hinduer og muslimer.

Hinduismen er den mest udbredte religion i Indien, mens omkring 14 procent er muslimer.

I lørdagens afgørelse på 1045 sider lyder det, at muslimerne tildeles et andet stykke land i Ayodhya, hvor en "prominent" ny moské kan blive bygget.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Odense For abonnenter

Flere penge på vej til TBT-projekt: Enigt udvalg siger ja til ekstraregning på én million kroner

Annonce