Annonce
Assens

Indfødsret: Lokalpolitiker kalder håndtryks-ceremoni for udansk

Poul Poulsen (R) kalder det tovligt, at personer med et nyerhvervet dansk pas skal give et håndtryk til repræsentant i byrådet i Assens Kommune ved en ceremoni. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Poul Poulsen (R), byrådsmedlem i Assens Kommune, er modstander af, at personer tilkendt et dansk statsborgerskab skal hilse ved at give et håndtryk ved en ceremoni i byrådet.

Assens: - Det her er et af de mest tovlige forslag, som der besluttes - virkelig tovlig og udansk ikke mindst.

Sådan sagde Poul Poulsen (R) under byrådsmødet onsdag i Assens Kommune.

Han er indædt modstander af, at kommunerne - deriblandt Assens - ved vedtagelsen af indfødsretsloven skal afvikle såkaldte grundlovsceremonier for ansøgere, der er tilkendt dansk statsborgerskab, med betingelse om deltagelse i en grundlovsceremoni.

- Jeg har mødt en del udlændinge, hvor man finder gode måder, i respekt for hinanden, at hilse på. Man skal ikke tage patent på den danske, sagde Poul Poulsen.

Grundlovsceremonierne holdes for at højtidliggøre og markere ansøgerenes erhvervelse af dansk statsborgerskab. Som en del af ceremonien skal ansøgerne underskrive en erklæring, hvor de tilkendegiver at ville overholde grundloven. I den forbindelse skal vedkommende give et håndtryk til en repræsentant fra byrådet.

Annonce

Håndtryk ved grundlovsceremonier

Den tidligere regering, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti indgik 29. juni 2018 en ny indfødsretsaftale, som senere blev indgået, hvor Socialdemokratiet dog stemte hverken for eller imod. Den fortæller bl.a., at der skal gives håndtryk ved såkaldte grundlovsceremonier i kommunerne, når en person er blevet tilkendt dansk statsborgerskab. Enhedslisten, Alternativet, De Radikale og SF stemte imod.

Ceremonierne finder sted to gange årligt i landets kommuner med start fra næste år. Assens Kommune bliver i den forbindelse kompenseret med cirka 16.000 kr. i 2020 og frem. Pengene dækker udgifter til de administrationsomkostninger, der er i forbindelse med ceremoniafholdelsen.

- Det er jo totalt latterligt

Efter byrådsmødet sagde Poul Poulsen til Fyens Stiftstidende:

- For mig er det aldeles udansk at tvinge en bestemt måde at hilse på. Altså, vi har altid kunnet finde ud af at hilse på hinanden på forskellige måder. Hvorfor findes der lige pludselig én måde at gøre det på?

Spørger han, og siger:

- Jeg har haft møder med japanere, som sætter hænderne op foran sig og bukker pænt og sådan noget. Det er jo lige flot alt sammen.

- I Japan skal du tage skoene af inden du går ind i deres huse (og viser respekt på den måde). Kunne man så ikke sige, at i Danmark giver du hånden, når du hilser?

- Nej. At hilse er en mangfoldig størrelse. Man skal ikke lovgive om sådan nogle ting. Det er jo totalt latterligt, siger Poul Poulsen.

- Der snakkes om, at hvis vi skal integrere nydanskere, så må vi også kunne kræave af dem, de tager noget dansk til sig?

- For det første tror jeg ikke, man gør det ved lov, svarer Poul Poulsen.

- Hvis du f.eks. møder en muslimsk kvinde, der hilser med hånden på hjertet, ville du så hilse hende og lægge hånden på hjertet - for så er du vel på en måde "underlagt" hendes normer?

- Ja, i den situation ville jeg gøre det. Respektere den fremmede, jeg møder.

- Hvorfor skal hendes normer gælde og ikke dine?

- Der går ingen skår af mig ved at gøre det på den måde. For mig handler det om, vi er et åbent samfund, som tager folk ind og respekterer det, de måtte komme med af kulturel ballast. De bliver jo ikke danskere ved, at vi tvinger sådan noget lovgivning igennem. Jeg tror, det kan skabe modstand i stedet for.

DF finder det i orden

Hvis der ved ceremonierne skulle være en person, der ikke vil give Poul Poulsen hånden, så er det fint for ham.

- Jeg tror, at dem der kommer til den ceremoni, og det skal de jo, det er de underlagt så vidt jeg forstår, så skal de komme og hilse. Men kommer der en, som ikke vil hilse, så er det ikke noget problem for mig. Så hilser jeg på den måde, vi kan blive enige at hilse på, siger han.

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) kaldte det på byrådsmødet en "rigtig god idé", også hvis det kunne arrangeres i forbindelse med et byrådsmøde.

- Dem, der har fået dansk statsborgerskab, jeg synes det er en helt oplagt ting, at selvfølgelig giver man hånd. Det er den danske måde at reagere på, hvis man ønsker at være dansk statsborger. Så giver det sig selv: Så giver man hånd, fortalte han.

Han så frem til, at borgmesteren som udgangspunkt ville stå for det.

Skal føle sig velkommen

Borgmester Søren Steen Andersen (V) bemærkede på byrådsmødet, at nye borgere skulle føle sig velkomne og at hans holdning måske ikke flugtede med, hvad ceremonierne går ud på.

- Jeg har ikke behov for, at der skal være en ceremoni, hvor man skal underskrive en erklæring om, hvor man tilkendegiver at ville overholde grundloven og de danske værdier. Hvis folk ikke synes, at deres skikke kan byde dem at skulle give dem hånd til nogle andre, så har jeg også respekten for, de hilser på en anden måde, som for dem viser ligeså meget respekt, som jeg kan vise dem med min hånd, sagde han.

Kommunen skal afholde grundlovsceremonierne to gange årligt. Den første finder sted næste år, datoen kendes ikke endnu.

Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Tidligere rådmand Per Berga er død

Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Fyn For abonnenter

Michael lider af paranoid skizofreni: - Min far kommer om natten og vil have mig med i graven

Annonce