Annonce
Odense

Inden ny lov er færdig: V og K i Odense vil aktivere indvandrere på fuld tid

V og K i Odense vil have ledige indvandrere, som er i stand til at tage et job eller en uddannelse, til at arbejde for deres kontanthjælp. Det kan for eksempel være i et nyttejob som at gøre rent langs veje, hvor affaldet flyder. Odense Kommune har ikke mange nyttejob, men Citykorpset bestrider nogle af dem. Her rydder unge ledige op i cyklerne i blandt andet Kongens Have. Arkivbillede: Yilmaz Polat
Venstre og Konservative i Odense Byråd vil i gang med regeringens forslag om at aktivere ledige indvandrere 37 timer om ugen, inden det er vedtaget i Folketinget. Partierne prøver nu at få byrådet med på idéen.

Hvis det står til V og K, skal Odense Kommune hurtigst muligt i gang med at aktivere ledige indvandrere 37 timer om ugen.

Regeringen lancerede forslaget først i det nye år, og derfor er det endnu ikke behandlet endsige vedtaget i Folketinget, men det afskrækker ikke de to partier i byrådet, som har bedt om at få punktet behandlet som en såkaldt initiativretssag på byrådsmødet i den kommende uge.

Som Tommy Hummelmose (K) siger:

- Vi synes, det er en god idé, og derfor vil vi gerne sætte det i gang allerede nu, så kommunen kan få et forspring og nogle nyttige erfaringer, som kan komme os til gode, når det endelige forslag bliver vedtaget.

For Venstres Mark Grossmann handler det nye tiltag blandt andet om at træne folk til at stå op og kunne arbejde fuld tid, "fordi det er det, arbejdsgiverne vil have", som han siger. Men også at hjælpe indvandrernes børn.

- Børn spejler sig i deres forældre, og derfor er det godt, hvis ens forældre arbejder, er ved at tage en uddannelse eller på anden måde gør sig nyttig i samfundet. Så det her handler også om, hvorvidt vi er gode nok til at lade forældrene blive et forbillede for deres børn, siger Mark Grossmann.

Annonce

Skal lave noget for at få hjælp

Regeringens forslag er inspireret af et norsk tiltag, hvor nytilkomne flygtninge på offentlig ydelse skal deltage i 37 timers aktivering om ugen de første to år. Her lærer de blandt andet norsk, får forældrerådgivning og finder ud af, hvordan det norske system fungerer. Dertil kommer praktikforløb, som får mange - især kvinder - i arbejde.

I Norge er således omkring 60 procent af indvandrerkvinderne i arbejde efter at have været i landet i otte år - mod omkring 30 procent i Danmark.

Den udvikling håber regeringen at kunne rette op på med et nyt tiltag - og Venstre og Konservative presser nu på for at få Odense til at gå forrest. I den forbindelse har Tommy Hummelmose spurgt Beskæftigelses- og Socialforvaltningen om, hvor mange ikke-vestlige indvandrere, der er på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse i Odense for at finde ud af, hvor stor opgaven er.

Af forvaltningens svar fremgår det, at 967 er klar til enten at tage en uddannelse eller få et arbejde.

- Men af dem har 256, svarende til 26 procent, fået deres ydelse uden at være i aktivering et helt år eller yde noget til gengæld, forklarer Tommy Hummelmose.

- Men hvorfor skal de ikke lave noget? Vi skal ikke bare lade folk synke hen i passivitet, men skal lære dem at stå op og gå på arbejde. Derfor skal de også lave noget for at få deres ydelse. Principielt burde det gælde for alle grupper, men jeg ved også, at vi har en stor udfordring, når det kommer til at få indvandrere i arbejde, så derfor er det et godt sted at begynde, mener han.

Rengøring af hjælpemidler

Aktiveringen kan bestå i et nyttejob, at komme i praktik eller deltage i kurser, for eksempel dansk undervisning.

Et godt nyttejob kunne ifølge Tommy Hummelmose være at sørge for renere hjælpemidler til handicappede - hjælpemiddelcentralen får i dag en del klager over beskidt udstyr, eller at rydde op langs nogle af de beskidte veje i byen - for eksempel Havnegade hvor det flyder med affald.

- Det skal selvfølgelig ske i samarbejde med de faglige organisationer, så arbejdet ikke er konkurrenceforvridende, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce